Kronik: Inger Støjberg underminerer danske demokratiske værdier

Af Knud Vilby
Formand, IWGIA, journalist, forfatter, foredragsholder, fhv. chefredaktør, Information

”Danske værdier” og ”demokratiske værdier” er blevet nøglebegreber i debatten om, hvad migranter og flygtninge i Danmark skal leve op til for at få Inger Støjberg og samfundets anerkendelse.  Den seneste ghettoaftale taler endog om, at små børn i udsatte boligområder fra vuggestuealderen skal lære om danske traditioner og demokratiske værdier.

I dag er det Grundlovsdag, og med det udspil er der da blevet noget nyt at tale om, hvad angår demokrati. Jeg vil gerne bidrage.

For samtidig med at forståelsen af demokratiske værdier gøres til et stadig stærkere krav, er regeringen i gang med at ødelægge en af demokratiets vigtigste forudsætninger. Den forudsætning, der handler om, at borgerne kun kan have tillid til myndighederne og det politiske system, hvis de har en reel chance for at overskue og forstå de regler, de er underlagt. Samt at de – i hvert fald i teorien – har en mulighed for at påvirke den demokratiske proces.

Jeg var selv i en periode – som frivillig – involveret i at udarbejde høringssvar, men det blev naturligvis umuligt, når forslag til lovændringer af samme lov kom lige så hyppigt, som Familie Journalen ankom med landposten i mit barndomshjem.

Knud Vilby

Tælleren over udlændingestramninger tikker løs på udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs hjemmeside. Det seneste tal, Inger Støjberg praler med, er 76 udlændingestramninger siden regeringens start. Rigtig mange af stramningerne er ændringer af udlændingelovgivningen, som ændres igen og igen - og igen. Den er uoverskuelig. Den er ulæselig. Selv blandt advokater er den berygtet. Kun juridiske specialister er i stand til måske at overskue det vigtigste. Og hver gang de måtte være tæt på at få overblik, sker der ændringer igen.

Det er fundamentalt i strid med grundlæggende principper for lovgivning. Allerede i fortalen til Jyske lov fra 1200-tallet stod der, at ”loven skal være ærlig og retfærdig, tålelig, efter landets sædvaner, passende og nyttig og tydelig, så at alle kan vide og forstå, hvad loven siger”.

Inger Støjbergs ministerium gør en særlig dyd ud af aldrig at se tingene i sammenhæng. Hver ny stramning præsenteres separat, og loven gennemskrives aldrig. Det er udemokratisk.

Knud Vilby

I dag er verden mere kompleks, og mange love er det også, men det burde ikke være umuligt ærligt, nyttigt og tydeligt at fremstille lovgivningen på udlændingeområdet, så den er forståelig og let læselig.

Hvis nye danskere med en anden baggrund skal prøve at forstå danske værdier, er det nærliggende, at de starter med at prøve at læse og forstå den lovgivning, der omfatter dem selv. Men de har ikke en chance.

Inger Støjbergs ministerium gør en særlig dyd ud af aldrig at se tingene i sammenhæng. Hver ny stramning præsenteres separat, og loven gennemskrives aldrig. Det er udemokratisk, i forhold til princippet om at loven skal være forståelig, men det gør også lovgivningsprocessen udemokratisk.

Vi havde i Danmark tidligere også et princip om, at interesseorganisationer og andre involverede skulle have en reel mulighed for at levere synspunkter på lovgivningen gennem en demokratisk høringsproces inden den endelige vedtagelse. Når et lovforslag fremlægges, sendes det i høring, og interesserede og involverede kan levere skriftlige kommentarer. For at sikre at Folketinget får det bedst mulige grundlag for at beslutte.

Når jeg skriver, ”havde”, er det fordi høringsprincippet allerede gennem mange år er blevet undermineret af skiftende regeringer. Man har gjort høringsfristerne ekstremt korte (sommetider få dage), med det resultat at det i mange tilfælde reelt har været umuligt for offentligheden at reagere og kommentere.

Inger Støjberg har ført denne underminering af demokratiet et skridt videre. Hun har i perioder udsendt forslag til lovstramninger med ca. en uges mellemrum, og igen uden indre sammenhæng mellem de forskellige lovforslag.

Jeg var selv i en periode – som frivillig – involveret i at udarbejde høringssvar, men det blev naturligvis umuligt, når forslag til lovændringer af samme lov kom lige så hyppigt, som Familie Journalen ankom med landposten i mit barndomshjem.

Sådan gør man kun, når man som politiker vil være helt sikker på, at alle andre end de direkte indviede mister overblikket. Og når man er helt uden respekt for kernen i demokratiet.

Jeg gjorde mig faktisk sidste efterår den ulejlighed at klage til Folketingets præsidium ved Pia Kjærsgaard, fordi Folketingets formand ifølge forretningsordenen har pligt til at sikre, at Folketingets arbejde tilrettelægges og afvikles på forsvarlig måde, og fordi Inger Støjbergs metode også medfører en svækkelse af retssikkerheden.

Pia Kjærsgaard var meget hurtig til at afvise min klage. Blandt andet forsvarede hun opsplitningen af ændringer i mange uafhængige lovforslag med, at man risikerer, ”at de enkelte politiske elementer ikke får den grundige behandling i Folketinget, som de bør have, hvis man samler for mange forskellige tiltag i ét lovforslag”. Med andre ord: folketingsmedlemmerne har svært ved at tage stilling til hele lovforslag. (De har nemlig heller ikke noget overblik.)

Om høringsprocessen skrev hun, at hun ”har principiel forståelse for, at det kan være en udfordring for høringsparter at nå at forholde sig til en række forskellige forslag på forholdsvis kort tid, ikke mindst når der er tale om organisationer, som i høj grad beror på frivillige kræfter”.

Men ikke et ord om, at høringssystemet jo ikke er lavet for høringsparternes skyld, men netop for at sikre en forsvarlig og grundig behandling af forslag i Folketinget.

Der blev ingen ændringer i praksis. Inger Støjberg kan blive ved med at sprøjte lovforslag ud i en ukoordineret strøm, og hun kan blive ved med på ministeriets hjemmeside at prale med, hvor mange stramninger hun har fået igennem på ultrakort tid.

Apropos praletælleapparatet på Støjbergs hjemmeside og jublen over de 76 stramninger, er der noget temmelig infamt over, at et regeringsmedlem på den måde sætter en hæl i øjet på de mennesker, hvis liv hun - med rette eller urette - gør vanskeligere og mere udsigtsløst. Men hvis en vis mængde ondskabsfuldhed giver stemmer ved et valg, er der vel ikke i sig selv noget udemokratisk ved det.

På det principielle værdi-plan er det langt mere betænkeligt, at Inger Støjberg modarbejder centrale demokratiske principper og underminerer demokratiske danske værdier på sit eget område, samtidig med at regeringen hævder at ville fremme forståelsen for danske demokratiske værdier.

Og hvad skal pædagogerne dog sige til de små børn i de udsatte boligområder?