L 186 (Skatteministeriet)(Vedtaget)

Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven og ligningsloven. (Gennemførelse af OECD’s administrative retningslinjer om minimumsbeskatningsreglerne og ændring af listen over lande, der er omfattet af defensive foranstaltninger).

Forslaget har til formål at sikre, at minimumsbeskatningsloven fuldt ud lever op til OECD’s modelregler og OECD’s administrative retningslinjer herfor.

Der foreslås indført værnsregler, som skal hindre, at koncerner indgår omgåelsesarrangementer med henblik på udnyttelse af den særlige overgangsregel i minimumsbeskatningsloven om adgang til at fastsætte ekstraskatten til nul med udgangspunkt i koncernens land for land-rapporter.

Det foreslås desuden, at der i overensstemmelse med OECD’s administrative retningslinjer fra december 2023 fastsættes forenklede beregningsregler for anvendelsen af den permanente undtagelsesbestemmelse (safe harbour), som OECD indgik aftale om i december 2022.

Endelig foreslås en ændring af listen over de lande, der er omfattet af de danske defensive foranstaltninger over for lande på EU’s sortliste over skattely, så listen er i overensstemmelse med EU’s liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner.

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2024.

Lovforslag som fremsat

Lovforslag som vedtaget

Høringssvar


---
Denne artikel er lavet automatisk baseret på dokumenter fra Folketinget. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl i teksten.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jeppe Bruus

Skatteminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2007)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024