Lægeforeningen: Store sundhedspolitiske udfordringer venter efter sommerferien

Efter en hel umådelig travl og hård periode er sommerfreden ved at lægge sig over Christiansborg.

Men inden folketingspolitikerne for alvor slipper tøjlerne og lader sig sænke ned i hængekøjerne rundt om i sommerlandet, må jeg lige minde dem om tiden efter sommerferien.

Det kan nok desværre ikke undgås, at corona fortsat fylder en del, men forhåbentlig bliver der rum til at tage fat på nogle af de andre store udfordringer, som vores sundhedsvæsen står over for. 

For hurtig diagnostik, nye og effektive, men også dyrere behandlinger og lægemidler, er allerede godt i gang med fundamentalt at ændre vilkårene for sundhedsvæsenet.

Mennesker både overlever og lever længere med deres kroniske sygdom som kræft, KOL og diabetes. Det er en stor succes. 

Men det betyder også nye udfordringer, at vi kan så meget mere. Det betyder nemlig, at der kommer stadig flere patienter på sygehusene, i almen praksis, i speciallægepraksis og i de kommunale tilbud.

Også fordi befolkningen samtidig bliver ældre. Antallet af danskere over 80 år bliver tæt på fordoblet – fra 270.000 nu til knap 500.000 i 2040.   

Hvis der ikke afsættes flere penge, vil det kræve benhård prioritering

Camilla Noelle Rathcke
Formand, Lægeforeningen

Beskedne beløb nytter ikke
På Christiansborg er man nødt til indse, at med det massive antal patienter, der strømmer ind i sundhedsvæsenet, så nytter det ikke noget kun at afsætte så beskedne beløb, som vi så det i økonomiaftalen med regionerne i juni, hvor der kun blev givet knap 1,2 milliarder kroner ekstra til at drive sundhedsvæsenet for.     

Hvis der ikke afsættes flere penge, vil det kræve benhård prioritering. Og hvis man ikke politisk vil tage ansvar for den prioritering, så bliver konsekvensen prioritering i hverdagen på landets hospitaler og afdelinger, hvor det vil gå ud over behandlingen og plejen af patienterne, og det er uacceptabelt.

Sundhedsvæsenet har brug for en solid økonomisk saltvandsindsprøjtning på mindst to milliarder kroner ekstra til driften af sundhedsvæsenet, hvis der skal være ressourcer nok til både at tage hånd om det stigende antal – særligt ældre – patienter og til at kunne tilbyde nye og dyre behandlinger, der forbedrer leveår og levealder. 

Ingen forbedring trods velmenende ord
Behandlingen af mennesker med psykiske lidelser er et af de områder, hvor sundhedsvæsenet er allermest presset.

Det har den været igennem alt for lang tid. Og på trods af velmenende ord fra politikerne og utallige løfter om at styrke området, så er det bare ikke blevet bedre – nærmest tværtimod. 

Tallene taler et tydeligt sprog. De senere år er antallet af patienter – både børn, unge og voksne med behov for at blive udredt og behandlet for psykisk sygdom, steget voldsomt. Og det uden at den nødvendige kapacitet i form af sengepladser og personale er fulgt med.

Som en direkte konsekvens heraf er læger tvunget ud i at udskrive patienter, som ud fra et lægefagligt synspunkt ville have gavn af en længere indlæggelse.

Tiårsplanen skal have førsteprioritet
Det er et stort politisk svigt, at psykiatrien mangler kapacitet til at behandle syge borgere. Det skal der gøres noget ved, og det skal være nu.

Psykiatrien har gennem årtier været underprioriteret. At få lavet og vedtaget den tiårsplan, som regeringen har lovet for psykiatrien, men som på grund af corona er blevet forsinket, bør have førsteprioritet på Christiansborg lige efter sommerferien. 

Også den bør indeholde de nødvendige midler. Lægeforeningen har foreslået, at Folketinget vedtager en investeringsplan med et årligt løft af psykiatrien på cirka fem procent. Det svarer til gennemsnitligt 450 millioner kroner om året til den regionale psykiatri.

Vi skal være lige så ambitiøse med at hæve kvaliteten af behandlingen i psykiatrien, som vi har været med kræftplanerne

Camilla Noelle Rathcke
Formand, Lægeforeningen

Hertil kommer behov for investeringer i socialpsykiatrien og misbrugsbehandlingen. De øgede investeringer skal gå til at opbygge den nødvendige kapacitet, sikre de rette kompetencer og understøtte høj kvalitet i behandlingen af alle danskere med psykiske lidelser. 

Vi skal være lige så ambitiøse med at hæve kvaliteten af behandlingen i psykiatrien, som vi har været med kræftplanerne.

Patienter med psykiske lidelser og deres pårørende er blevet ladt i stikken alt for længe. Det kan vi ikke være bekendt længere.

Alkohol og tobak skal reguleres skarpere
Derudover har Danmark som bekendt europarekord i druk blandt børn og unge.

Efter sommerferien bør Folketinget have som erklæret mål at få sat aldersgrænsen for køb af alt alkohol op til 18 år. Det er et af de værktøjer, der virker allerbedst til at nedbringe forbruget af øl, shots og alkoholsodavand blandt børn og unge.

Det er også nødvendigt med højere priser på alkohol. Vi ved, at højere priser fører til et lavere alkoholforbrug – og især børn og unge er prisfølsomme.

Målet er at sikre en bedre folkesundhed og forebygge næste generation af danskere med misbrug, alkoholsygdom og skader og nedbringe antallet af afledte episoder med vold og ulykker, som desværre også er konsekvenserne af alkohol. 

Samtidig bør politikerne også stramme lovgivningen på tobaksområdet så hurtigt som muligt, så de især hos unge så populære, men afhængighedsskabende nikotinposer, bliver markant dyrere.

Poserne bør også omfattes af forbuddet mod smagsstoffer og kravet om neutral indpakning, så færre børn og unge bliver afhængige af nikotin fremover.

Nyd nu sommerferien, kære politikere. Sørg for at få tanket tilstrækkeligt med energi, så I er parate til at tage fat på de mange sundhedspolitiske udfordringer, som venter på at blive løst bagefter.