Lave timetal kan lukke professionsuddannelser

OPGØRELSE: Lave timetal på professionshøjskolerne kan betyde, at uddannelserne ikke slipper igennem akkrediterings-nåleøjet, og at skolen derfor mister udbuddet, advarer undervisningsministeren. Rektorformand er dog ikke bekymret.
Pædagogstuderende har i gennemsnit kun 11,5 undervisningstimer om ugen. Samtidig har uddannelsen den mindste økonomiske rammebevilling.
Pædagogstuderende har i gennemsnit kun 11,5 undervisningstimer om ugen. Samtidig har uddannelsen den mindste økonomiske rammebevilling.Foto: colourbox.com
Marie Dissing Sandahl
Studerende på landets professionshøjskoler har i perioder kun modtaget undervisning i 5,3 timer om ugen, mens pædagogstuderende modtager undervisning i gennemsnit 11,5 timer om ugen. Og det er langtfra tilfredsstillende, lyder det fra undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V), som på et samråd opfordrede skolerne til at få styr på de lave timetal inden akkrediteringsrunden i år og 2012.

"Hvis der er uddannelser med lave timetal, så skal der være en god forklaring på, hvordan man så kan uddanne for eksempel en pædagog på en ansvarlig måde," siger han.

Ved akkrediteringen vil uddannelsernes kvalitet blive undersøgt, og hvis den ikke er god nok, så kan der være kontant afregning, forklarer Troels Lund Poulsen.

"Udbudsgodkendelsen til uddannelsen kan bortfalde ved akkrediteringen," siger han og understreger, at han også gerne så mere gennemsigtighed og mere information til de studerende om timetallene på institutionernes hjemmesider.

Yderligere konkrete initiativer har Troels Lund Poulsen dog ikke i ærmet og afviser dermed oppositionens forslag om et minimumstimetal på professionshøjskolerne, som det er kendt fra folkeskolen. Ministeren planlægger dog en række møder med professionshøjskolerektorerne i de kommende måneder, hvor især forskellene mellem timetallene på de forskellige uddannelsesudbud blandt andet skal diskuteres.

Når antallet af studerende daler, så skal vi tilpasse os, og der bliver reduceret i det antal kroner, vi får. Og når antallet af studerende går op, så skal vi spare, fordi vi skal udnytte alle de stordriftsfordele, vi får.

Laust Joen Jakobsen
Formand, Professionshøjskolernes Rektorkollegium

Akkreditering er sikkerhedsnet
At uddannelser eller enkelte uddannelsesudbud skulle lukke efter akkrediteringen, er formanden for Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Laust Joen Jakobsen, dog ikke så bekymret for.

"Man kan selvfølgelig aldrig vide, men det ville undre mig, hvis vi er nået dertil. Jeg tror, at der opretholdes en fornuftig kvalitet på uddannelserne, men der kan sagtens være nogle, som får nogle bemærkninger," siger han.

Dermed bakker Laust Joen Jakobsen op om ministerens argument om, at opgørelsen af timetallene ikke nødvendigvis tegner et billede af lærer- og pædagoguddannelser i frit kvalitetsfald, som ellers er oppositionens opfattelse. Akkrediteringssystemet vil altid være der som et sikkerhedsnet, og det giver desuden også et mere nuanceret billede af kvaliteten af uddannelserne, fordi der tages højde for andre parametre end bare timetal, lyder argumentet fra rektorformanden.

Genopretningspakken spøger i kulissen
Undersøgelsen om timetallene fra Professionshøjskolernes Rektorkollegium viser en sammenhæng mellem de økonomiske rammebetingelser, som de forskellige professionsbacheloruddannelser har, og antallet af timer. Pædagoguddannelsen, som har det laveste gennemsnitlige timetal, har således også færrest midler at drive uddannelse for. En sammenhæng, som især oppositionen gør meget ud af at påpege.

Men den sammenhæng afviser undervisningsministeren med den forklaring, at besparelserne ikke har ramt så dybt alligevel, fordi aktivitetsniveauet altså antallet af studerende på uddannelserne er højere end årene før. Dermed har professionshøjskolerne faktisk flere penge til rådighed, end de havde i eksempelvis 2009. Troels Lund Poulsen slår samtidig fast, at der bestemt vil være stordriftsfordele at hente, når aktivitetsniveauet stiger.

Men det er et politisk argument, som altid bliver brugt - også med omvendt fortegn, mener Laust Joen Jakobsen.

"Når antallet af studerende daler, så skal vi tilpasse os, og der bliver reduceret i det antal kroner, vi får. Og når antallet af studerende går op, så skal vi spare, fordi vi skal udnytte alle de stordriftsfordele, vi får," siger han.

Alt i alt mener Laust Joen Jakobsen slet ikke, at det står så slemt til på professionshøjskolerne, som politikerne på Christiansborg gør det til.

"Set i lyset af besparelserne i genopretningspakken og finansloven, som ikke var os særlig venligt stemt, så er det imponerende, at vi kan fastholde det gennemsnitlige timetal på det niveau, som vi kan. Man kan tillade sig at sige, at det alt andet lige er tilfredsstillende på alle uddannelser - på nær en enkelt," siger han med henvisning til pædagoguddannelsen.

Undervisningsminister Troels Lund Poulsen og repræsentanter fra Professionshøjskolernes Rektorkollegium holdt sit første møde i går, onsdag, og mødes igen mandag den 30. maj. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Troels Lund Poulsen

Vicestatsminister, forsvarsminister, partiformand, MF (V)
Student (Tørring Amtsgymnasium 1995)

Laust Joen Jakobsen

Fhv. programleder, Københavns Professionshøjskole , fhv. rektor, Professionshøjskolen UCC
lærer (Emdrupborg Statsseminarium. 1974), MPA (Handelshøjskolen i København. 1996)









0:000:00