Terrorapparatets dele

Fire hovedinstitutioner danner grundlaget for IRI's terrorapparat: Den åndelige leders særlige kontor (Beit-e Rahbari), Det Øverste Nationale Sikkerhedsråd (Shoray-e Aley-e Amniat-e Melli), Det Islamiske Revolutionsgardekorps (Sepah-e Pasdaran-e Enghelab-e Eslami) og Efterretningsministeriet (Vezarat-e Ettelaat).

Koordinationen mellem disse enheder sikrer omhyggelig planlægning og udførelse af terroraktiviteter, både nationalt og internationalt. Elite Qods Force, en gren af ​​Revolutionsgarden, der opererer uden for Irans grænser, samarbejder ofte med Efterretningsministeriet om at udføre udenlandske operationer og arbejder med forskellige fuldmægtige spredt over hele Mellemøsten.

Med sin velsmurte terrormaskine, Revolutionsgarden og et ideologisk styret regime har Iran både midlerne og motivationen til at engagere sig i terrorhandlinger som dem, Hamas har udført mod Israel. Dens historie, sammen med veldokumenteret støtte til grupper som Hizbollah, Palæstinensisk Islamisk Jihad og Al-Qaeda, understreger dette.

I forbindelse med terrorangrebet på Israel har sociale medier knyttet til regimet i Iran og dets tilhængere været meget aktive i at sprede billeder af israelske civile og soldater, der bliver myrdet.

Mest interessant er nok en Telegram-konto, der uofficielt tilhører den islamiske revolutionsgarde, og som har postet adskillige beskeder med tidligere udtalelser fra både regimets leder Ali Khamenei og andre højtstående medlemmer af Revolutionsgarden, der truer Israel med, at et angreb er på vej, og at Iran vil tage hævn for de handlinger, som Israel er blevet anklaget for i Iran, herunder drabet på flere iranske atomfysikere.

Afslag fra Iran

Styret i Iran har kategorisk, i tråd med sin politik, nægtet enhver involvering i angrebet på Israel. Men tvivl ikke på, at IRI står i skyggen og direkte har ledet angrebet på Israel.

Tvivl ikke på, at Den Islamiske Republik Iran står i skyggen og direkte har ledet angrebet på Israel.

Ardavan M. Khoshnood
Lektor ved Lunds Universitet

Hamas har ikke ressourcer, logistik og viden til at planlægge et så sofistikeret angreb fra jorden, fra havet og fra luften. Spørgsmålet er ikke, om IRI var involveret, men i hvilket omfang den var involveret. Det vigtigste spørgsmål, der vil forfølge Israel i årtier, er dog, hvordan landets mange efterretningstjenester gik glip af denne mobilisering, de ugelange øvelser og de mange samtaler, der blev afholdt mellem Hamas, Iran og andre involverede.

Virkningerne af Irans involvering i det seneste Hamas-angreb giver genlyd langt ud over epicentret af Israel-Gaza-konflikten og udgør en stor udfordring for det internationale samfund i at dæmme op for et regime, der er styrket af dets succeser i proxy-krigsførelse.

Angrebet på Israel 7. oktober afslører en farlig virkelighed, som det internationale samfund må kæmpe med. Efterhånden som røgen forsvinder, bliver silhuetterne af Irans ambitiøse geopolitiske forhåbninger mere synlige, hvilket kræver en samlet global reaktion for at afværge en bryggende storm, der truer med at kaste regionen og verden ud i en hvirvelvind af vold og politiske omvæltninger.

Oversat fra svensk af Jonas Wiinblad Overgaard