Debat

Lektor: Hamas' angreb afslører Irans geopolitiske mål

Efterhånden som røgen forsvinder, bliver silhuetterne af Irans ambitiøse geopolitiske forhåbninger mere mærkbare, skriver Ardavan M. Khoshnood, lektor ved Lunds Universitet.

Virkningerne af Irans involvering i det seneste Hamas-angreb giver genlyd langt ud over epicentret af Israel-Gaza-konflikten og udgør en stor udfordring for det internationale samfund i at dæmme op for et regime, der er styrket af dets succeser i proxy-krigsførelse, skriver Ardavan M. Khoshnood.
Virkningerne af Irans involvering i det seneste Hamas-angreb giver genlyd langt ud over epicentret af Israel-Gaza-konflikten og udgør en stor udfordring for det internationale samfund i at dæmme op for et regime, der er styrket af dets succeser i proxy-krigsførelse, skriver Ardavan M. Khoshnood.Foto: Amir Cohen/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hamas' omhyggeligt orkestrerede angreb på Israel 7. oktober 2023 markerer en mørk milepæl i den igangværende konflikt mellem Israel og terrororganisationen.

Dette dristige angreb fremhæver ikke kun en betydelig efterretningsfejl fra Israels side, men kaster sorte skygger over Den Islamiske Republik Iran (IRI), et regime med en lang historie om at fremme islamisk fundamentalisme og terror.

Anerkendelsen understreger Irans historiske involvering i planlægning og gennemførelse af terrorangreb gennem proxy-grupper som Hizbollah og Hamas.

Ardavan M. Khoshnood
Lektor ved Lunds Universitet

Efter angrebet kunne man hurtigt høre snakken gå igennem den globale diplomatiske korridor, om hvordan det islamiske regime var involveret, og der kom hurtigt nyheder om, at iranske efterretnings- og sikkerhedsembedsmænd spillede en afgørende rolle i at hjælpe Hamas med at planlægge angrebet på Israel. Det vigtigste spørgsmål er derfor, om IRI har viljen og midlerne til at støtte en sådan operation. Derfor er et historisk tilbageblik af største betydning.

Destabiliseringens hovedkraft

IRI har siden overtagelsen i 1979 været den største urolighedskraft i regionen. At destabilisere Mellemøsten med forskellige midler, og dermed kontrollere dette vigtige geopolitiske område, har længe været IRI's mål.

Det er primært gennem direkte støtte til forskellige terrororganisationer, som Hamas, at IRI har haft evnen til både at destabilisere Mellemøsten og konstant forstyrre potentielle fredsaftaler mellem Israel og Palæstina.

Den Islamiske Republik Iran har en broget historie med involvering i globale terrorhandlinger. Et skarpt eksempel på dette er dens involvering i Beirut-bombningerne i begyndelsen af ​​1980'erne, som var rettet mod amerikansk militær og diplomatisk personel.

I en indrømmelse, anerkendte Issa Tabatabai, repræsentanten for Irans øverste leder Ali Khamenei i Libanon, Irans rolle i disse terrorhandlinger under et videooptaget interview. Et interview, der først nu er kommet frem i lyset.

Med sin velsmurte terrormaskine, Revolutionsgarden og et ideologisk styret regime har Iran både midlerne og motivationen til at engagere sig i terrorhandlinger som dem, Hamas har udført mod Israel.

Ardavan M. Khoshnood
Lektor ved Lunds Universitet

Interviewet afslører, hvordan IRI hjalp med at opbygge Hizbollahs militær i 1982. Tabatabai fremhævede, at Irans islamiske revolutionsgarde ankom til Libanon for at fremme militært samarbejde med grupper med deres verdenssyn og ideologi, hvilket lagde grunden til såkaldte martyroperationer, underforstået terrorhandlinger, mod amerikanske og israelske mål.

Anerkendelsen understreger Irans historiske involvering i planlægning og gennemførelse af terrorangreb gennem proxy-grupper som Hizbollah og Hamas.

Et andet eksempel på IRI's internationale ondartede aktiviteter er dens hemmelige operationer forklædt som Røde Halvmåne-personel under den bosniske borgerkrig i 1990'erne. Det fremhæver yderligere IRI's strategiske samarbejde med militante grupper for at fremme dens geopolitiske og ideologiske ambitioner.

Læs også

Terrorapparatets dele

Fire hovedinstitutioner danner grundlaget for IRI's terrorapparat: Den åndelige leders særlige kontor (Beit-e Rahbari), Det Øverste Nationale Sikkerhedsråd (Shoray-e Aley-e Amniat-e Melli), Det Islamiske Revolutionsgardekorps (Sepah-e Pasdaran-e Enghelab-e Eslami) og Efterretningsministeriet (Vezarat-e Ettelaat).

Koordinationen mellem disse enheder sikrer omhyggelig planlægning og udførelse af terroraktiviteter, både nationalt og internationalt. Elite Qods Force, en gren af ​​Revolutionsgarden, der opererer uden for Irans grænser, samarbejder ofte med Efterretningsministeriet om at udføre udenlandske operationer og arbejder med forskellige fuldmægtige spredt over hele Mellemøsten.

Med sin velsmurte terrormaskine, Revolutionsgarden og et ideologisk styret regime har Iran både midlerne og motivationen til at engagere sig i terrorhandlinger som dem, Hamas har udført mod Israel. Dens historie, sammen med veldokumenteret støtte til grupper som Hizbollah, Palæstinensisk Islamisk Jihad og Al-Qaeda, understreger dette.

I forbindelse med terrorangrebet på Israel har sociale medier knyttet til regimet i Iran og dets tilhængere været meget aktive i at sprede billeder af israelske civile og soldater, der bliver myrdet.

Mest interessant er nok en Telegram-konto, der uofficielt tilhører den islamiske revolutionsgarde, og som har postet adskillige beskeder med tidligere udtalelser fra både regimets leder Ali Khamenei og andre højtstående medlemmer af Revolutionsgarden, der truer Israel med, at et angreb er på vej, og at Iran vil tage hævn for de handlinger, som Israel er blevet anklaget for i Iran, herunder drabet på flere iranske atomfysikere.

Læs også

Afslag fra Iran

Styret i Iran har kategorisk, i tråd med sin politik, nægtet enhver involvering i angrebet på Israel. Men tvivl ikke på, at IRI står i skyggen og direkte har ledet angrebet på Israel.

Tvivl ikke på, at Den Islamiske Republik Iran står i skyggen og direkte har ledet angrebet på Israel.

Ardavan M. Khoshnood
Lektor ved Lunds Universitet

Hamas har ikke ressourcer, logistik og viden til at planlægge et så sofistikeret angreb fra jorden, fra havet og fra luften. Spørgsmålet er ikke, om IRI var involveret, men i hvilket omfang den var involveret. Det vigtigste spørgsmål, der vil forfølge Israel i årtier, er dog, hvordan landets mange efterretningstjenester gik glip af denne mobilisering, de ugelange øvelser og de mange samtaler, der blev afholdt mellem Hamas, Iran og andre involverede.

Virkningerne af Irans involvering i det seneste Hamas-angreb giver genlyd langt ud over epicentret af Israel-Gaza-konflikten og udgør en stor udfordring for det internationale samfund i at dæmme op for et regime, der er styrket af dets succeser i proxy-krigsførelse.

Angrebet på Israel 7. oktober afslører en farlig virkelighed, som det internationale samfund må kæmpe med. Efterhånden som røgen forsvinder, bliver silhuetterne af Irans ambitiøse geopolitiske forhåbninger mere synlige, hvilket kræver en samlet global reaktion for at afværge en bryggende storm, der truer med at kaste regionen og verden ud i en hvirvelvind af vold og politiske omvæltninger.

Oversat fra svensk af Jonas Wiinblad Overgaard

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion










0:000:00