Lektor: Magtens ufiltrerede sprog kan være grund nok til at slette sms'er

Sms-skandalen i regeringen griber fortsat om sig, efterhånden som nye sms'er dukker op til overfladen i Minkkommissionens afhøringer.

Ingen ved endnu, om regeringen vidste, at der ikke var lovhjemmel, på det omtalte KU-møde 3. november 2020, hvor beslutningen om at slå alle mink ned blev taget. Alle venter spændt på om nye afhøringer, og fremlagte sms-beskeder kan kaste lys over sagen.

Forsøger statsminister Mette Frederiksen (S) og company at skjule noget? Spekulationer, som regeringen selv ufrivilligt bidrager til, senest med en uheldig håndtering af konklusionerne fra politiets forsøg på at genskabe slettede beskeder.

De eksempler på tekstbeskeder, der siver ud fra afhøringerne, peger på, at toppen i Statsministeriet faktisk har en god grund til at slette sms'er automatisk. Ikke fordi de kan afsløre lovbrud, men fordi de afslører magtens sprog – helt ufiltreret.

Der er ikke bare tale om, at der ryger finker af panden i en hektisk krisehåndtering. Der er heller ikke bare tale om en regering, der lukker sig inde i magtfuldkommenhed.

Problemet er, at udtryk som "luk lortet", "nikke skaller", "total fej, kujon" og "røvhuller," kommer til at virke brysk, hård og primitiv i folkedybets ører.

Nypuritansk selvcensur

I sin afhøring i kommissionen forklarer tidligere departementschef i Sundhedsministeriet Per Okkels det med, at der er tale om en jargon, som "hvis man støder ind i hinanden på gangen".

Mette Frederiksen mener som bekendt, at vi skal "leve med det". Og ja, det er muligvis en illusion. Alligevel vil vi gerne tænke højere om vores egne politiske og administrative ledere

Peter Aagaard
Lektor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet

Den udlægning vidner om, at regeringens top ikke har taget journaliseringspligten alvorligt i sms-beskeder, men har håndteret sms som en form for backstage-medie, hvor de kan lukke luft ud – helt ufiltreret.

Der er næppe mange, der vil undre sig, hvis den slags beskeder var kommet fra en autokratisk regeringstop i en demokratifattigt udviklingsland. Men forventningen er en anden til en dansk, folkevalgt regering, betjent af højt skolede jurister og cand.polit'er.

De færreste regnede sikkert med, at magthaverne i centraladministrationen ligefrem med reference til justitsminister Nick Hækkerup (S) udøver "nypuritansk" selvcensur eller taler "ny-klassicistisk-bibelsk". Men brugen af værtshusjargonen er alligevel afslørende.

Den er afslørende, fordi den viser os et billede af magtudøvelse, som de fleste vælgere næppe bryder sig om: At de i regeringstoppen er ligesom de fleste andre. Ikke nødvendigvis mere fattede eller rationelle, men også er primitive, nedvurderende og dømmende.

Vi vil tænke højere om vores ledere

Kig ind bag facaden er altid pinlige og afslørende. Det gælder også regeringer. Og det er muligvis her, at vi finder den egentlige grund til regeringstoppens forsøg på cover-up af sms'ernes indhold.

De fleste danskere følger ikke med i de daglige afhøringer fra Minkkommissionen eller forholder sig til det juridisk spidsfindige i, om 3. november-beslutningen var en beslutning om at slå alle mink ned eller lukke minkerhvervet, men de fleste følger med i overskrifter om "luk lortet".

På den ene side kan vælgerhavet godt lide, at politikere og embedsværk fremstår autentiske, at man kan "mærke dem". Vi har det fint med, at de viser sig at være menneskelige, at de er til at sludre med hen over en øl.

Men når de får magt, og kriserne bølger ind over landet, er sagen en ganske anden. Der anerkender vi ikke, at der med det menneskelige og autentiske også følger primitivitet.

Her forventer vi professionalisme – og jo – bare en lille smule høvisk tale. Det høviske har givetvis også fyldt en del i sms-beskederne, men det er værtshusjargonen, vælgerne husker.

Mette Frederiksen mener som bekendt, at vi skal "leve med det". Og ja, det er muligvis en illusion. Alligevel vil vi gerne tænke højere om vores egne politiske og administrative ledere. Vi har valgt og beskikket dem til at være fornuftige og besindige.

Vi forventer mere af dem, og mange vælgere vil gerne bevare forestillingen om en sikker hånd på rattet.