Lille flertal ønsker større faglige fradrag

Fagbevægelsen fik ikke opfyldt sin mærkesag om at forhøje skattefradraget for medlemskab af en fagforening med finansloven.

Men et lille flertal af vælgerne støtter fagbevægelsens krav. 49,5 pct. af vælgerne mener, at skattefradraget bør forhøjes, mens 41 pct. er imod. Det viser en meningsmåling, som A&B Analyse har lavet for Altinget.dk.

Hos venstrefløjens vælgere er der massivt flertal for at forhøje de faglige fradrag, og også blandt Dansk Folkepartis vælgere er der et lille flertal. Derimod er der flest modstandere af øgede faglige fradrag blandt de resterende partiers vælgere. Jo længere man bevæger sig til højre på den politiske skala, jo større er modstanden hos vælgerne fra R, V, K og LA.

Ikke nogen overvældende opbakning
Samlet set er der ikke tale om nogen prangende opbakning til fagbevægelsens mærkesag, mener arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

Hverken fagbevægelsen eller arbejdsgiverne kan slippe for at rationalisere eller effektivisere ved at udskrive en regning til skatteyderne.

Claus Hjort Frederiksen (V)
Tidl. beskæftigelsesminister

"Det tyder ikke på en voldsom opbakning til at favorisere fagforeningerne og deres medlemmer. Det er jo nærmest 50-50. En stor del af befolkningen er ikke medlem af en fagforening, eller også er de medlem af en af de billige gule fagforeninger, og de mener ikke, at de traditionelle fagforeninger skal tilgodeses mere," siger Flemming Ibsen.

Sådan har vi spurgt:

Mener du, at skattefradraget for udgifter til fagforenings-kontingenter bør forhøjes, så det bliver billigere at være medlem af en fagforening? 

Kilde: Målingen er foretaget af A&B Analyse for Altinget.dk blandt 1.007 repræsentativt udvalgte danskere over 17 år. Målingen er foretaget mellem den 28. november og den 3. december 2013.

For LO-fagbevægelsen er der tale om et livsvigtigt skattefradrag, der skal være med til at standse medlemsflugten. De traditionelle fagforeninger mister nemlig medlemmer i stor stil til de langt billigere såkaldt gule fagforeninger, der ikke er overenskomstbærende.

Alene fra 2008 til 2012 mistede LO-fagbevægelsen 134.000 medlemmer svarende til mere end hvert tiende medlem. I samme periode havde de gule fagforeninger en fremgang på 77.000 medlemmer ifølge Danmarks Statistik.

Tidligere kunne lønmodtagerne få fradrag i skatten for hele deres fagforeningskontingent. Men i 2010 skar VK-regeringen og DF det fradrag ned til maksimalt 3.000 kr. om året som en del af genopretningspakken.

Dermed blev de billige gule fagforeninger ikke ramt. Men det gjorde de røde LO-fagforeninger, hvor kontingentet typisk ligger på cirka 5-6.000 kr. om året.

V udelukker at øge fradraget
Hos Venstre er tidligere beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen helt på linje med flertallet af sine vælgere. Og han udelukker, at en regering med Venstre vil øge skattefradraget.

"Jeg tror, at man må sige, at der er udelukket. Vi går ikke ind for at øge de faglige skattefradrag. Der skal være en naturlig sammenhæng mellem, hvad man får, og hvad man betaler for. Vi kan se, at nogle faglige organisationer kræver rigtigt store kontingenter," siger Claus Hjort Frederiksen.

Du siger, at der skal være en sammenhæng mellem, hvad man betaler, og hvad man får. Hvis man skal følge den logik, så burde man vel helt fjerne det nuværende skattefradrag på 3.000 kr. om året?

"Det kan man godt diskutere. Vi synes, det var rigtigt at begrænse fradraget til det nuværende beløb. Men det er ikke sådan, at det fradrag så er fredet i al fremtid. Det vigtige er, at der skal være en balance mellem arbejdsgiverorganisationer og lønmodtagerorganisationer, når vi skal finde finansieringen til at drive velfærdssamfundet," siger Claus Hjort Frederiksen.

Hjort: Skader ikke den danske model
Han påpeger, at barberingen af skattefradraget var en del af genopretningspakken, hvor både lønmodtagerne og arbejdsgiverne skulle bidrage. Mens lønmodtagerne fik skåret i deres skattefradrag for fagforeningsmedlemsskabet, så fik arbejdsgiverne pålagt at finansiere de ansattes løn under sygdom i de første 30 fraværsdage mod hidtil 21 dage.

De seneste årtier har de danske lønmodtageres organiseringsgrad været faldende, så det i dag kun er to ud tre danske lønmodtagere, der er medlem af en fagforening. Men Claus Hjort Frederiksen afviser, at den begrænsede ret til skattefradrag skader den danske model.

"Den danske model kommer ikke under pres på grund af det her. Det står fagforeninger frit for at effektivisere og rationalisere deres drift. Det må alle andre i samfundet gøre. Det må den offentlige sektor og de private virksomheder. Hverken fagbevægelsen eller arbejdsgiverne kan slippe for at rationalisere eller effektivisere ved at udskrive en regning til skatteyderne," siger Claus Hjort Frederiksen.

Thorning deler fagbevægelsens ønske
I den aftale til en finanslov mellem regeringen og Enhedslisten, som faldt til gulvet i sidste øjeblik, var der udsigt til, at grænsen for skattefradraget blev fordoblet til 6.000 kr. om året, hvilket ville koste statskassen cirka 450 mio. kr. om året.

Både fagbevægelsen og politikere fra S og SF ærgrede sig dengang over, at det øgede faglige fradrag ikke blev til noget.

"Det er et ønske, jeg deler. For den enkelte familie havde det virket som en skattelettelse, og derfor havde vi ikke nogen problemer med det. Men hvis det skal blive til virkelighed for de danske lønmodtagere, så skal det gennemføres med Enhedslisten. Det kan ikke gennemføres med de borgerlige partier," sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), dagen efter regeringen havde indgået aftale om en finanslov med V og K.