Mette Frederiksen gav bolden op med en stilistisk flot og politisk samlende åbningstale

Det danske samfunds udfordringer blev en efter en ridset op, da statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag holdt sin åbningstale i Folketinget. Men selvom baggrunden på mange måder var dyster, var grundtonen ikke nær så mørk, som i hendes første åbningstale for tre år siden.

Denne gang tegnede Mette Frederiksen ikke en dystopi. Hun lagde vægt på det danske samfunds evne til at tackle kriserne, på samfundets mange ressourcer og potentialer - og ikke mindst Folketingets styrke, hvis det samarbejder bredt som ved det nationale kompromis.

Og - lød det slet skjulte budskab fra statsministeren- derfor er det rigtige også en bred regering over midten efter valget. Et forslag, de borgerlige partier konsekvent har afvist.

Fire kriser
Statsministeren opridsede fire områder, som et nyt folketing i særlig grad skal have løst:

Den økonomiske krise, fremtidssikringen af velfærdssamfundet, klimakrisen og sikring af danskernes tryghed.

Til gengæld var der ikke et ord om folketingsvalg i selve åbningstalen, det var den berømte elefant i rummet, men allerede inden talen havde jungletrommerne på Borgen signaleret, at valgudskrivelsen først kom onsdag.

I forhold til den økonomiske krise og inflationen gjorde statsministeren sit bedste for at fremstå som den ansvarlige kaptajn, der fører skibet trygt mellem Scylla og Charybdis. De farlige klippeskær, der den ene side består af trængte familier, der rammes hårdt af de stigende priser, og på den anden side risikoen for, at inflationen flammer endnu mere op, når Folketinget indfører støtteordninger.  

Velfærdsuddannelser talt ned
Statsministerens indgang til at sikre velfærdssamfundet på længere sigt var bundet op på regeringens udspil fra sidste uge ”Danmark kan mere III”. Mette Frederiksen kædede manglen på arbejdskraft i mange velfærdssektorer sammen med både løn og uddannelsessnobberi:

”Signalet fra skolen og samfundet har været, at nogle uddannelser er finere end andre. Det betaler vi en pris for nu. Det er vores ansvar at ændre det,” sagde statsministeren.

Den grønne omstilling fik også sit, og igen valgte Mette Frederiksen den positive vinkel på samarbejdet i Folketinget:

”I det her folketing er der i gennemsnit indgået en grøn aftale næsten hver anden uge i de sidste tre år….. Hvem havde egentlig forestillet sig det, da vi for kun to år siden vedtog klimaloven?” spurgte statsministeren.

Formuleringen om klima og miljø var holdt i så brede vendinger, at såvel Enhedslisten og SF som Venstre og Konservative kan skrive under på det meste. Det eneste sprængfarlige var gemt i en bisætning, hvor statsministeren nævnte, at der også skal indføres en CO2-afgift i landbruget. Det vil få nogle af de borgerlige partier til at stejle.

Værdipolitikkens genkomst
Værdipolitikken fyldte meget i Mette Frederiksens første åbningstale for to år siden, men sidste år fyldte emnet næsten intet i en tale, der mest var henvendt til yngre storbyvælgere. I år var emnet i den grad tilbage.

Under temaet ”tryghed” satte statsministeren fokus på ikke alene ”umotiverede overfald og meningsløs vold”. Hun pegede også på ting, der ikke er direkte kriminelt, men som er ”åbenlyst truende og chikanerende…Dårlig opdragelse og dårlig opførsel.”

Statsministeren koblede kriminalitet med ”fejlslagen integration”, og understregede igen, at ”det vigtigste er, at der er styr på tilstrømningen…”

Og forsatte Mette Frederiksen – med en klar henvisning til Rwanda-projektet – ”det kræver at vi tør gå nye veje og flytte asylbehandlingen uden for Europa.”

Det var indirekte hint til Radikale, der har erklæret Rwanda-modellen for "no go". Og netop det afsnit understreger, hvorfor Mette Frederiksen efter debatten afviste en SR-regering efter valget - på grund af udlændingepolitikken.

Selvom det var småt med nyheder i åbningstalen, illustrerede emnevalget tydeligt, Socialdemokratiets prioriteter i den kommende valgkamp: Grøn omstilling og solidarisk krisepolitik, der kan appellere til vælgere i rød blok, mens kriminalitet og en stram udlændingepolitik kan appellere til en del socialdemokrater – og de vigtige vælgere i farvandet mellem Socialdemokratiet, Venstre og Danmarksdemokraterne.

Ros fra alle sider
Åbningstaler bliver traditionelt kritiseret sønder og sammen af oppositionen, men højst usædvanligt fik Mette Frederiksen denne gang pæne ord med på vejen fra borgerlige politikere som Jakob Ellemann-Jensen og Lars Løkke Rasmussen. Roser var der også masser af fra regeringens eget parlamentariske grundlag, Radikale, SF og Enhedslisten. 

Mette Frederiksen holdt en stilistisk flot tale, måske hendes bedste overhovedet.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Komplimenterne skyldtes dog mere selve stilen i talen, hvor statsministeren afveg fra protokollen og i rosende vendinger fremhævede tre af Folketingets veteraner: Marianne Jelved, Henrik Dam Kristensen og Bertel Haarder.

I meget personlige vendinger hyldede Mette Frederiksen de tre nestorer for at have klaret sig godt på trods af store personlige udfordringer. Her pegede statsministeren på Henrik Dam Kristensens tab af to små døtre, Bertel Haarders stammen som barn, og Marianne Jelveds knugende generthed i skolen.   

Den slags kan virke kikset og omklamrende, men det var på ingen måde tilfældet her. Statsministeren afleverede det med en nøje afmålt blanding af alvor og humor, og Tinget kvitterede. 

Statsministeren holdt en stilistisk flot tale, måske hendes bedste overhovedet, og den personlige hilsen til tre af Folketingets veteraner giver alt anden lige en fin optakt til en valgkamp, hvor der ellers vil blive gået til stålet.