Mogens Lykketoft: 6 A’er til banebrydende og vigtigt historisk værk om Louis Pio

Hvem var han egentlig – den flotte løjtnant Louis Pio med de høje idealer og vældige talegaver, der som 30-årig i 1871 stiftede det socialdemokratiske arbejderparti i Danmark og blev partiets første formand?

Helt, martyr eller forræder - fantast eller pragmatiker? 

Senest tænkte jeg lidt over dét, da jeg for to år siden sammen med Mette Frederiksen (S) og Poul Nyrup nedlagde en krans ved Pios gravsted på Vestre Kirkegård til minde om 150-året for Socialdemokratiets stiftelse og 100-året for, at stifterens urne blev sat ned i dansk jord, og han posthumt blev rehabiliteret af sit parti.

Pio var, som hans hustru Augusta sagde ved hans død som 52-årig i 1894, en mangesidig og selvmodsigende personlighed

Mogens Lykketoft

Nu har jeg fået et meget klarede billede af Pio, end der hidtil er leveret. Pio var, som hans hustru Augusta sagde ved hans død som 52-årig i 1894, en mangesidig og selvmodsigende personlighed. Det kastes der klart lys over i den uhyre velskrevne fortælling ’Pio - flugten til Amerika’ af lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet Anders Bo Rasmussen.

Der er tale om et banebrydende og vigtigt historisk værk.

Stemplet som voldelig revolutionær
Først gives en komprimeret fortælling om Pios baggrund som belæst student af borgerlig familie, der havde en udramatisk militær karriere omkring krigen i 1864 og opfandt den røde postkasse under en kort karriere i postetaten.

Med stor og smertefuld indlevelse får vi repeteret arbejderklassens elendige forhold i 1870’erne. Pio skrev med Karl Marx og havde mere internationalt udsyn end de fleste i samtiden. Han havde troen på at vinde magten ved stemmesedlen og var fra starten stærk forkæmper for kvindernes ligestilling og stemmeret.

Men hans krav om en retfærdig samfundsforandring ’med eller uden loven’ stemplede ham uretmæssigt som voldelig revolutionær. Det blev påskuddet for det gamle klassesamfunds herskere til at fængsle de tre socialdemokratiske ledere Pio, Brix og Geleff i Vridsløselille under forhold, der nær havde taget livet af dem.

Pio kom ud med svækket helbred, blev igen partiets leder, men med mindre kontrol, i pengenød, overanstrengt og med truslen om ny indespærring hængende over hovedet.

Pio er i USA uhyre aktiv på mange fronter – ikke mindst i den nye fagforening Arbejdets Riddere (Knights of Labor), der faktisk får slået hul på kravet om højst otte timers arbejdsdag

Mogens Lykketoft

Brix døde faktisk af sin anden fængsling, mens Pio sammen med Geleff af frygt for samme skæbne i 1877 udvandrede til Amerika – truet af politiet om ny livsvarig fængsling og bestukket med en sum penge til udrejsen, der blev givet til politiet af Tietgen og andre store kapitalister.

Pragmatiker og fagforeningsaktiv
Så meget vidste vi. Men Anders Bo Rasmussens bog handler meget mere om Pios hidtil helt underbelyste 17 år i USA: Han havde i forvejen vilde tanker om at grundlægge et frit samfund af skandinaviske socialister i Amerika. Det første forsøg ude i Kansas kollapser hurtigt, og familien og venner fra Danmark slår sig derefter ned i det stinkende, boblende og voksende industricentrum Chicago.

Pio er uhyre aktiv på mange fronter – ikke mindst i den nye fagforening Arbejdets Riddere (Knights of Labor), der faktisk får slået hul på kravet om højst otte timers arbejdsdag.

Vi kommer på grund af forfatterens stærke fortælletalent ind i stemninger og atmosfærer i de vidtløftige samtaler blandt socialister med flere fra Skandinavien og Tyskland, der samledes til vin og kortspil i Wilkens obskure kælder nede ved floden i Chicago.

Pio er stadig den inspirerende taler, artikelskriver og bogudgiver, der dyrker de store utopier om arbejdsfællesskab og fælleseje til produktionsmidlerne. Han formulerer i debat med ultraliberalister forståelsen af, at frihed forudsætter et stærkt samfund, der udrydder den store ulighed i folks mulighed for at leve et værdigt og kulturelt rigt liv, hvor de kan udvikle deres talenter.

I tidens arbejdskampe bliver han pragmatikeren, der satser på forhandlingsresultater frem for voldelige omvæltninger

Mogens Lykketoft

I tidens arbejdskampe bliver han pragmatikeren, der satser på forhandlingsresultater frem for voldelige omvæltninger. Han ser sig bekræftet, da et morderisk bombeangreb på politiet ender med henrettelse af fire anarkistiske ledere – alene fordi de stod for at indkalde den demonstration, hvor en anden smed bomben.

En stærk stemme i klasse- og kvindekampen
Pio tjener en del penge undervejs – også på tvivlsomme jobs hos det korrupte bystyre. Men økonomien hænger ikke mindst godt sammen takket være hustruen Augustas indtægt som musikant og spillelærer på en fin musikskole.

Hun fremstår i fortællingen som en meget stærk person med konsekvente standpunkter i klasse- og kvindekampen, der fejres af arbejderbevægelsen på besøg i København undervejs og til sidst, da hun sammen med datteren Sylvia vender tilbage til Danmark for i 1921 at bidrage til fortællingen, der fører til, at Pio af Stauning rehabiliteres som fortidens store første leder af Socialdemokratiet.

Det var ikke fortællingen i dagbladet Socialdemokraten ved Pios død i 1894; dengang blev han beskrevet som symbol på arbejderbevægelsens fødselssmerter og børnesygdomme, som førte til, at arbejderne lærte at stå på egne ben.

Men Pio havde fra sin ungdom meget udsyn og slagkraft, og var i starten højt elsket af danske arbejdere.

Han tog uden videre for gode varer, at det var retfærdigt, at en sort mand uden rettergang blev lynchet af pøblen i Det Vilde Vesten

Mogens Lykketoft

Manglende kompas og udsyn i racespørgsmål
Det er Anders Bo Rasmussens fortjeneste, at vi får det hele med – også at mit partis første formand helt manglede kompas og udsyn i racespørgsmål: Han købte den herskende forestilling i USA om den hvide mands civilisatoriske overlegenhed.

Ét var, at han var imod tilvandrende kinesere, der underbød den hvide mands arbejdskraft. Men han accepterede også ukritisk, at jorden blev taget fra de oprindelige indbyggere og delt ud til hvide nybyggere, og at det var retfærdigt, at dakota-indianere blev henrettet i massevis som svar på deres oprør mod denne uret.

Han tog uden videre for gode varer, at det var retfærdigt, at en sort mand uden rettergang blev lynchet af pøblen i Det Vilde Vesten.

I sit tvivlsomme sidste projekt var han hyret af Rockefellers allierede, mangemillionæren Henry Flagler, til at skabe en storstilet og også racemæssig ren White City som del af udviklingen af Florida. I øvrigt endnu et projekt, der løb i sandet, da Pio blev narret af dygtige svindlere.