Overblik: Fem interessante tendenser fra den globale ulandsbistand i 2022

Hvordan står det til med den globale udviklingsbistand? 

Det spørgsmål kunne OECD løfte lidt af sløret for onsdag, da organisationen præsenterede deres foreløbige opgørelse over tallene for 2022.  

Altinget giver dig her et overblik over de mest interessante tendenser. 

Bistanden slog rekord

Den samlede bistand nåede i 2022 op på 204 milliarder dollars – det højeste nogensinde. Når man sammenligner med året før og tager højde for inflation og kursudsving, svarer det til en stigning på 13,6 procent. Det er en af de højeste stigninger i bistanden nogensinde.

Udgifter til flygtninge og støtte til Ukraine

Stigningen skyldes primært, at flere donorlande på grund af Ruslands invasion af Ukraine har haft en massiv stigning i omkostninger til flygtninge i deres egne lande. Det første år kan nogle udgifter til flygtningemodtagelse nemlig ifølge OECD’s regler tælle med som udviklingsbistand. Hvis man renser tallene for udgifterne til flygtningemodtagelse, steg bistanden med 4,6 procent sammenlignet med 2021, når man tager højde for inflation og kursudsving. 

I 2022 udgjorde udgifter til flygtninge i donorlandene 29,3 milliarder dollars. Det svarer til 14,4 procent af den samlede bistand. I 2016 hvor udgifterne til flygtninge i donorlandene første gang slog rekord i forhold til andelen af den samlede bistand, udgjorde de 11 procent.  

En anden faktor, som har fået bistanden til at stige, er bidragene til Ukraine. I 2022 modtog Ukraine 16,1 milliarder dollars i udviklingsbistand. Det svarer til 7,8 procent af den samlede bistand. 

Den bilaterale støtte til Afrika faldt

Den foreløbige data viser, at donorlandenes støtte til det afrikanske kontinent udgjorde 34 milliarder dollars. Det svarer til et fald på 7,4 procent sammenlignet med 2021, når man tager højde for inflation og kursudsving.  

Ud af det gik 29 milliarder dollars til de afrikanske lande syd for Sahara. Det svarer til et fald på 7,8 procent sammenlignet med 2021, når der er taget højde for inflation og kursudsving.

Hvilke typer lande fik del i den bilaterale bistand?

De mindst udviklede lande fik 32 milliarder dollars. Det svarer til et fald på 0,7 procent sammenlignet med 2021, når man tager højde for inflation og kursudsving. 

Lavindkomstlande modtog 26 milliarder dollars, hvilket svarer til en stigning på 3 procent sammenlignet med 2021, når man tager højde for inflation og kursudsving.  

De lavere mellemindkomstlande fik 47 milliarder dollars. Det svarer til en stigning på 52,8 procent sammenlignet med 2021, når man tager højde for inflation og kursudsving. Den store stigning skyldes primært de mange bidrag til Ukraine.  

De øvre mellemindkomstlande modtog 13 milliarder dollars. Det svarer til en stigning på 1,4 procent sammenlignet med 2021, når man tager højde for inflation og kursudsving.

Status på 0,7-målsætningen

Kun fem lande – heriblandt Danmark – nåede eller overgik FN’s minimumsmålsætning om at bruge 0,7 procent af bni på udviklingsbistand.

Ud over Danmark, var der tale om Tyskland, Luxemburg, Norge og Sverige.