Overblik: Topkandidaterne er langt fra enige om fremtiden for EU's udviklingspolitik
Fra 'noget for noget', troværdighedsproblemer og migrationsstop til mere grøn industri, langsigtede partnerskaber og opgør med fortiden. Topkandidaternes holdning til EU's udviklingsbistand spænder vidt. Få overblikket her.
Mikala Satiya Rørbech
RedaktørEU-landene er tilsammen verdens største donor af udviklingsbistand. Udviklingspolitikken har altid været en central del af EU's udenrigspolitik, og hvert år giver medlemslandene mere end 70 milliarder euro til forskellige tiltag.
Målet er at mindske fattigdom, fremme bæredygtig vækst, forsvare menneskerettighederne og tackle miljø- og klimamæssige udfordringer i fattige lande uden for EU.
Men hvad mener de danske topkandidater egentlig om EU's udviklingsbistand?
Da Altinget og DR for tre måneder siden spurgte vælgerne om, hvilke temaer der er vigtige for dem i valget, svarede 45 procent klima og miljø, 40 procent sagde forsvars- og sikkerhedspolitik og 33 procent sagde integration, flygtninge og indvandrere.
Nu har vi spurgt alle partiernes topkandidater* til Europa-Parlamentet, hvad de mener om EU's udviklingspolitik – og hvad vil de selv forsøge af præge fremover.
Hvad den vigtigste udviklingspolitiske dagsorden i EU lige nu?
"Den største opgave ligger på det afrikanske kontinent. Udvikling af stabile styrer og rammer, som befolkningen ønsker at være i og kan se en fremtid i. Der skal bruges økonomisk støtte, eventuelt forsøg med helikopterpenge, og der skal etableres et meget mere grønt og fair handelssamarbejde med den Afrikanske Union."
EU kan støtte udviklingen henimod stabile styrer og demokratisk legitime rammer.
Jan Kristoffersen (ALT)