Professor: DR’s ”Ellen Imellem” ødelægger tilliden mellem forskere og journalister

DR's udsendelsesrække ”Ellen Imellem” er et fejlskud af dimensioner, men DR’s benægtelse af, at der er et problem er endnu værre. Det modarbejder fuldstændig en række forskningspolitiske ambitioner.

Problemet er ikke, at forskere bliver bedt om at svare på spørgsmål fra flad-jords-troende, kreationister og andre, der tror på alternative fortællinger om verden. Videnskab drives frem af kritisk dialog – og vi kan sagtens svare på spørgsmålene. Så der er som sådan ikke noget galt i, at man indimellem lader videnskabsfolk forklare, hvorfor vi ved, at jorden ikke er flad.

Uetisk brug af under-cover metode

Når DR’s greb denne gang er helt utilstedeligt, skyldes det noget helt andet – nemlig at enkeltforskere udstilles og medvirker under falske præmisser. De tror, at de bliver interviewet af en journalist, men i virkeligheden sidder der en anden – i professor Anja C Andersens tilfælde en fladjords-troende – og stiller alle spørgsmålene gennem en øresnegl i øret på en ung journalist.

Eksperterne svarer faktisk forbilledligt på spørgsmålene, men ideen er stadig uetisk og meget problematisk for forholdet mellem medier og videnskab.

Ifølge medieetikken skal der vægtige grunde til at bruge under-cover metoder. De bruges som regel til at afdække kriminelle forhold eller magtfulde personers fordækte handlinger. Jeg vil gerne medgive, at videnskaben som samfundsinstitution er magtfuld, men det kan ikke overføres til personer. Nok er Anja C Andersen professor, men ingen enkeltforsker har ansvar for videnskaben som sådan.

Det er altså Anja, der forsøges udstillet i den ulækre klipning, hvor den flad-jords-troende sidder og griner hånligt af hendes i øvrigt gode svar. Det er hende, der udsættes for, at vi alle sidder og ser på at hun bliver snydt. Vi kender præmissen, men det gør hun ikke. Hvad ville DR’s journalister sige til at få den samme behandling af nogen, der synes journalistik har megen magt?

Dialog er afgørende for demokratiet

Det værste problem er dog, at dette program ødelægger forholdet mellem forskere og medier. I vores moderne verden har vi mere end nogensinde brug for at forskere indgår i den offentlige debat, så forskningsbaseret viden kan blive brugt til at skabe løsninger på samfundets problemer – og til at gøre os alle sammen klogere.

Det er samtalen, der skaber sammenhængs-kraften. Og der er mere end nogensinde brug for, at forskere deltager i den samtale

Maja Horst
Professor og afdelingsleder, DTU Managment

Det kan godt være, at vi i videnskaben synes, at det er indlysende, at jorden ikke er flad, og at evolution har styret vores biologiske udvikling. Men derfor bør vi alligevel gøre os umage med at svare ordentligt, når vi bliver spurgt. Og ethvert spørgsmål er en god anledning til at forklare videnskabelig metode, og hvorfor vores svar er meget bedre end de andres.

Samtale og dialog er grundlaget for vores demokrati – og vi er jævnligt nødt til at engagere os i samtaler, vi helst havde været for uden. Men det er samtalen, der skaber sammenhængskraften. Og der er mere end nogensinde brug for, at forskere deltager i den samtale.

Derfor har vi også igennem de sidste 20 år haft en forskningspolitik, der understøtter forskningskommunikation. Det er ligefrem indført som et tredje ben i formålsparagraffen i universitetsloven – ved siden af forskning og undervisning.

Som en, der selv forsker i forskningskommunikation, er den offentlige samtales nødvendighed noget, som jeg taler med mange forskere om. Det er dog ikke altid let. Dels har forskere meget at lave, og forskningsformidling er normalt ikke noget, der tæller særlig stærkt i deres avancementsmuligheder.

Fra nu vil alle kunne pege på dette program og sige, at jeg ikke har ret. Man kan ikke stole på journalister. Hvor er det fortvivlende ærgerligt, at DR synes, at de skal bekræfte den opfattelse

Maja Horst
Professor og afdelingsleder, DTU Managment

Mere vigtigt er det dog, at mange forskere er usikre på medierne. De stoler ikke helt på, at journalister vil behandle dem ordentligt. Indtil nu har jeg altid sagt, at jeg har gode erfaringer med journalister. At de har gjort sig umage med at gengive mine forklaringer ordentligt. Men det er slut nu.

Fra nu vil alle kunne pege på dette program og sige, at jeg ikke har ret. Man kan ikke stole på journalister. Hvor er det fortvivlende ærgerligt, at DR synes, at de skal bekræfte den opfattelse. Det er vel at mærke ikke, fordi forskere er nogle sarte mimoser, der ikke tåler kritik.

Tværtimod så udsættes vi alle for hård kritik gennem det videnskabelige systems fagfællevurdering. Det er ikke for sarte sjæle. Men det handler om sagen – ikke personen. Og så er det i øvrigt netop på grund af dette system, at vi internt i forskningen ved, at vi kan stole på hinandens resultater. Anja ved, at jorden ikke er flad, selvom hun ikke selv har lavet eksperimentet.

Det kunne man jo have lavet fjernsyn om. Eller Anja og TV-holdet kunne have lavet eksperimentet. Eller de kunne være fløjet en tur rundt om jorden. Der er så mange andre måder, man kunne have sat fokus på det samme.

DR afskrækker forskere

Faktisk demonstrerer disse håbløse programmer præcis, hvad videnskab ikke er. En videnskabelig undersøgelse er netop at undersøge noget uden på forhånd at have lagt sig fast på konklusionen. Den fladjords-troende siger, at han selv har lavet forskning – men det har han netop ikke, fordi han på forhånd ved, hvad svaret skal være.

Det er super ærgerligt, at DR bruger sin sendetid til at vise den slags samtaler, hvor formålet er at få ret og at tromle argumenter, frem for nysgerrigt at spørge, hvordan vi sammen kan blive klogere.

DR siger, at det er satire. Men det er ikke sjovt – det er dumt, og det ødelægger journalisters rygte.

Men DR’s benægtelse af, at der overhovedet er et problem, gør dette til en politisk relevant sag. Kan vi leve med, at Danmarks store public service station på denne måde afskrækker forskere på danske institutioner fra at interagere med journalister?