Regeringen lander smal aftale om lejeloft for 160.000 boliger

Tusindvis af lejere har udsigt til en økonomisk håndsrækning fra regeringen og dens støttepartier, der fredag eftermiddag er nået til enighed om at indføre et nyt loft over lejens udvikling.

Det skal gælde for cirka 160.000 lejemål, der er reguleret efter det såkaldte nettoprisindeks og derfor potentielt kan stige ganske betragteligt i leje som følge af den høje inflation.

Det giver ro i maven for lejerne, mener boligminister Christian Rabjerg Madsen.

“Der er nu et flertal bag at hjælpe de lejere, som ellers ville kunne se ind i meget høje lejestigninger, som kunne være så høje, at lejerne ville risikere at måtte gå fra hus og hjem,” siger ministeren.

Konkret har partierne aftalt, at huslejen i nettoprisindekserede lejemål - primært private lejemål opført efter 1992 - de næste to år højst kan stige med fire procent årligt.

Det skal dog være muligt at kræve yderligere løft af huslejen for udlejere, der kan dokumentere, at deres udgifter i forbindelse med lejemålet er steget med mere end de fire procent.  

V: Ingen klare svar

Venstre var en del af forhandlingerne helt indtil fredag formiddag, hvor partiet valgte at trække sig fra aftalen.

Det skyldes ifølge boligordfører Heidi Bank primært, at regeringen ikke fuldstændigt har kunnet afvise, at staten risikerer at tabe ekspropriationssager til udlejere, når huslejeloftet bliver indført.

“Vi har ikke fået et klart svar på, at der ikke er en regning for skatteborgerne. Vi ønsker ikke en Minksag 2.0, så vi kan ikke gå ind og lave en aftale, uden at man kan garantere, at der er tale om ekspropriation,” siger Heidi Bank, der dermed lægger sig på linje med flere udlejerorganisationer, der har fremført samme pointe gennem forhandlingerne.

Samtidig er ordføreren utilfreds med, at aftalen er blevet indgået mindre end to uger, efter at regeringen fremlagde sit udspil.

“Det har været fuldstændig hektisk. Statsministeren har lige sagt, at hun vil undgå lovsjusk. Det her er udtryk for det stik modsatte," siger Heidi Bank.

Er det her ikke en akut problemstilling, som man er nødt til at tage hånd om relativt hurtigt?

“Når der er risiko for ekspropriation og dermed en kæmpe erstatning, så synes jeg måske, at det tæller højere. Jeg må også minde om, at man kunne have taget hånd om det her allerede før sommerferien. Inflationen kan jo ikke overraske nogen.”

Rabjerg afviser

Boligministeren afviser dog, at det skulle være et problem med ekspropriation.

Det sker med den argumentation, at Justitsministeriet har vurderet, at der ikke ”almindeligvis” vil være den type af udfordringer.

“Helt generelt siger Justitsministeriet sort på hvidt, at der ikke almindeligvis er udfordring med ekspropriation med den model, vi lægger frem,” siger han.

Hvorfor har I valgt ikke at polstre aftalen økonomisk, så man har afsat de nødvendige penge, hvis det viser sig, at man må betale erstatning til nogle af de berørte udlejere?

“Fordi risikoen er så lille. Justitsministeriet siger, at der ikke er problemer med ekspropriation generelt, og at man ikke har kendskab til, at der er nogle af de 160.000 lejemål, der skulle stå i en situation, hvor der kan kræves erstatning. Det er årsagen til, at vi med ro i maven indgår den her aftale,” siger Christian Rabjerg Madsen.

Han er heller ikke enig i, at aftalen er blevet hastet igennem.

“Vi har gjort det her utroligt grundigt. Vi har haft mange møder. Vi har svaret på omkring 200 spørgsmål, så vi er kommet meget dybt på substansen. Men det er klart, at hvis vi skal hjælpe danskere lejere, som risikerer meget voldsomme stigninger per 1. januar, så er det et tidsperspektiv, som gør, at vi har travlt. Jeg synes, at vi har formået at forene de hensyn,” siger han.