TV 2-duellen mellem Lars Løkke Rasmussen og Villy Søvndal mandag aften blev en fight om at definere kamppladsen for den økonomiske politik.

Alt i alt blev det en debat, hvor milliarder af kroner fløj om ørerne på debattanterne og tilhørerne foran fjernsynsskærmen.

Lars Løkke Rasmussen kom stærkt igennem med sit budskab om, at oppositionen er ukonkret i sine planer. Heroverfor stod Villy Søvndals budskab om, at regeringen mangler et flertal til at afskaffe af efterlønnen.

Størstedelen af debatten handlede om at definere problemernes omfang, og om partiernes løsninger er tilstrækkelige.

Økonomisk debat er altid en særlig retorisk udfordring. Duellanterne er dømt til at tale om mange og store tal, mens de fleste tilhørere hverken kan gennemskue eller huske tallene.

Her benyttede Lars Løkke Rasmussens en elefantbøsse-strategi. Strategien består i at vælge et stærkt argument, og konstant skyde lige på modstanderens bløde punkt.

Villy Søvndal kunne have gendrevet med konkrete eksempler og sproglige billeder, som vi umiddelbart kunne se for os. Det skete bare ikke.

Peter Koch Palshøj
Rhetor

Lars Løkke Rasmussen greb elefantbøssen fra start "Det der er forskellen mellem regering og opposition, det er, at vi foreslår noget. Det er helt konkret, i modsætning til den der berømte plan med de 12 minutter."

Villy Søvndal svarede igen "Vi har fremlagt en plan, som man kan enig eller uenig i, men som hænger økonomisk sammen, regeringen har fremlagt en plan, der ikke er skyggen af flertal for". Definitionen om kamppladsen var igang.

Udbyggede bøssen
Lars Løkke Rasmussen holdt fast i sin elefantbøsse, og udbyggede det med billedet på et hul i statskassen, som skal fyldes ud med 15 milliarder kroner.

Heroverfor forblev Villy Søvndals eksempler ukonkrete. Det blev ikke tydeligt, hvordan en investering på 2 milliarder kroner i uddannelse giver et økonomisk resultat på 5 milliarder. Det samme gjaldt de mulige resultater af en dialog med fagbevægelse og arbejdsgivere.

Villy Søvndal kunne have gendrevet med konkrete eksempler og sproglige billeder, som vi umiddelbart kunne se for os. Det skete bare ikke.

Som en omklamrende bokser undgik Lars Løkke Rasmussen slagudvekslinger om tydelige politiske værdier i store dele af debatten. Ved at være meget spørgende, og ikke være direkte afvisende overfor Søvndals forslag holdt Lars Løkke Rasmussen debatten på det definerende spor.

1-1 på boliger
I en ny undersøgelse fra Berlingske Tidende scorer Villy Søvndal højt hos vælgerne både i troværdighed og karisma, mens Lars Løkke Rasmussen ligger under på begge parametre.

Karismaen kom ikke meget i spil mandag aften. Den kom dog Søvndal til gavn, da han gendrev anklagerne om, at SF pønser på at hæve boligskatterne. Det var her Ole Sohn og Claus Hjort Frederiksen røg i totterne på hinanden.

Søvndal vendte Claus Hjort Frederiksens argumenter mod Lars Løkke Rasmussen: "Altså Lars Løkke har fremlagt en efterlønsplan, der ikke er flertal for. Der røg så de første 18 milliarder. Så siger Nationalbanken i september måned, at der mangler 13 milliarder. Der røg 13 milliarder. Så kommer De Konservative oveni og vil kræve skattelettelser. Undskyld Lars, er det virkelig rigtigt, det man hører: at I vil hæve boligskatten?". Resultat om boligerne: 1-1.

Spørgsmålet er så, om mandagens debat flytter stemmer. De fleste usikre vælgere er sandsynligvis stadig usikre.

Foreløbig har Lars Løkke Rasmussen defineret udgangspunktet: at hullet i statskassen skal fyldes op, og oppositionen må svare konkret på, hvordan den vil lukke hullet. Til gengæld har oppositionen mulighed for at præge debatten stærkere med sproglige billeder og konkrete eksempler på deres forslag.

Næste sammenstød på denne kampplads kommer, når regeringen præsenterer 2020-planen, og oppositionen svarer på planen i dagene efter. Tallene vil atter flyve i luften, men måske bliver debatterne derefter flyttet ind i en advokerende fase, hvor modsatrettede politiske værdier træder tydeligere frem.