Rigshospitalet: Store hospitaler er ikke en modsætning til det nære sundhedsvæsen

Det aktuelle fokus på udvikling af det nære sundhedsvæsen er opløftende – der er brug for stor opmærksomhed på, hvordan vi som samfund håndterer et stigende antal ældre og et stigende antal kroniske patienter i en situation, hvor der ikke er mulighed for at øge antallet af sundhedsansatte i samme takt.

Men som ledere på Rigshospitalet ærgrer vi os over, at de store hospitaler ofte nævnes som modsætning til et nært sundhedsvæsen. Det er ikke den virkelighed, som vi oplever, og det er slet ikke den fremtid, som vi ser ind i.

Når det gælder behandling, ser vi en tydelig udvikling mod, at flere hospitalsbehandlinger omlægges til det mest nære, man kan komme patienten – patientens eget hjem.

Medicin i drop er ikke længere en hindring for udskrivelse, kemoterapi i eget hjem har udviklet sig fra et projekt til at blive en mulighed mange steder i landet. I disse uger tester de første familier til børn med kræft en løsning, hvor kræftmedicin gives hjemme, og alle oplysninger går direkte ind i patientjournalen.

Flere opfølgningsbesøg på hospitalet afløses af videokonsultationer eller telefonsamtaler, og flere specialafdelinger samarbejder med sygehuse mange steder i landet, så patienter kan få taget for eksempel blodprøver tæt på, hvor de bor

Per Christiansen og Rasmus Møgelvang
Hospitalsdirektør og lægelig direktør, Rigshospitalet

Konsultationer og behandling fra hjemmet

Alene på Rigshospitalet har vi set, at antallet af hjemmebehandlingstilbud er vokset fra cirka ti til over 35 de seneste ti år, en udvikling, som vi støtter med et nyt Videncenter for Specialiseret Hjemmebehandling.

Vi ser også, at flere opfølgningsbesøg på hospitalet afløses af videokonsultationer eller telefonsamtaler, og at flere specialafdelinger samarbejder med sygehuse mange steder i landet, så patienter kan få taget for eksempel blodprøver tæt på, hvor de bor, og ikke behøver tage på Rigshospitalet.

Mange hjemmebehandlinger foregår direkte mellem hospital og patient. I andre er der brug for hjælp og samarbejde med kommuner og speciallæger for at give det nære tilbud, som er bedst for patienten.

Når det gælder forskning og udvikling, oplever vi også, at hospitalerne har stort fokus på det helt nære. For mange patienter er et ophold på hospitalet en kortere del af et langt forløb, og mange af vores forskere har stort fokus på at undersøge, hvordan det går patienten efter indlæggelsen.

Hvilke behov har hjertepatienter efter alvorlig hjertesygdom, hvordan bevarer gigtpatienter et aktivt liv længst muligt, hvilke behandlinger af leukæmi hos børn giver hvilke bivirkninger på langt sigt, er nogle få af de mange spørgsmål, som hospitalets forskere arbejder med.

Den viden, som de skaber, har betydning for andre dele af sundhedsvæsenet, som er tættere på borgeren efter hospitalsbesøget – og kan bidrage til at prioritere ressourcerne, så de gavner mest muligt.

Videnscentre rykker tættere på – udenfor hospitalet

Andre steder på Rigshospitalet har specialiserede videncentre som en af deres vigtigste opgaver at skabe og formidle ny viden i tæt samarbejde med det nære sundhedsvæsen til gavn for patienterne. Det gælder for eksempel Nationalt Videncenter for Demens, Videncenter for Børnesmerter og Nationalt Videnscenter for Hovedpine.

På den måde styrker hospitalernes stærke tradition for forskning kvaliteten, også udenfor hospitalet, og indspark fra samarbejdspartnere er med til at kvalificere behovet for ny forskning.

Samarbejde mellem store og små hospitaler og på tværs af sektorer er allerede en del af hverdagen. Fælles digitale faglige møder om patienter foregår hyppigt. Rådgivningstelefoner som for eksempel Blødningsvagten giver fagfolk fra hele landet mulighed for at rådføre sig med eksperter på de største hospitaler døgnet rundt.

Avancerede søvnundersøgelser, der tidligere krævede indlæggelse, kan nu foretages i hjemmet, og på for eksempel Sjællands Universitetshospital Køge undersøger et projekt, om brystkræftpatienter kan tage blodprøver hjemme

Per Christiansen og Rasmus Møgelvang
Hospitalsdirektør og lægelig direktør, Rigshospitalet

I lange patientforløb er målet ofte, at patienten tilbringer mest mulig tid tæt på hjemmet. Og vi har gode erfaringer med at styrke rådgivningen til dem, som er tæt på patienten efter indlæggelser, som vi kan bygge videre på, for eksempel i form af tæt samarbejde med kommuner om patienter med alvorlige hjerneskader. 

Ny teknologi understøtter nærheden

Ser vi ind i fremtiden, har mange af vores fagfolk stort fokus på at udnytte mulighederne inden for ny teknologi og dataanalyse til at løfte kvaliteten i patientbehandlingen.

Nyt, småt apparatur kan for eksempel bruges til monitorering af hjerte- og lungepatienter i hjemmet. Avancerede søvnundersøgelser, der tidligere krævede indlæggelse, kan nu foretages i hjemmet, og på for eksempel Sjællands Universitetshospital Køge undersøger et projekt, om brystkræftpatienter kan tage blodprøver hjemme og analysere dem i et udlånt apparat og på sigt undgå en række besøg.

Analyse af store datamængder bruges allerede til for eksempel at styrke diagnostikken, og store projekter arbejder blandt andet på at bruge de løbende data om intensivpatienter til at forudse ændringer i patienternes tilstand og gøre det muligt at sætte ind, før tilstanden bliver kritisk.

Sigtet i andre forskningsprojekter er at skabe præcise forudsigelser om patienternes forløb både før og efter indlæggelsen, så forebyggelse kan målrettes mest muligt, og så patienten efterfølgende får mindst mulig brug for hjælp fra det nære sundhedsvæsen.

I vores langsigtede visionsarbejde ser vi også muligheder for, at specialistteams bliver mobile og jævnligt flytter sig tæt på patienten, for eksempel på et lokalt hospital, fremfor at patienterne skal blive ved med at flytte sig til de store hospitaler.

For at vi samlet set kan styrke fremtidens sundhedsvæsen og bruge de samlede ressourcer, så patienterne får størst muligt gavn af dem, skal de store hospitaler ikke ses som en modsætning til det nære sundhedsvæsen, men som en stadigt vigtigere del af det nære.