S-kandidat modsiger partifæller: Tidspunktet er ikke inde til at beskære jobcentrene

De kommunale jobcentre er tilsyneladende en guldkalv. Sådan én der mest er til pynt, og som kan indbringe en fornuftig éngangs-indtægt, hvis man skiller sig af med den.

Lidt ligesom tante Sofies arvestykke, som man kan sælge på en netauktion og tjene et uventet fem- eller sekscifret beløb på. Og når pengene er gået ind, savner ingen i familien maleriet over sofaen.

Det virker, som om det er den måde, mange partier og politikere i valgkampen ser på jobcentrene: De har ingen reel funktion, og derfor kan de lige så godt nedlægges eller i hvert fald beskæres kraftigt.

Politikerne og kandidaterne ved ikke rigtig, hvad Jobcentrets opgave og formål er

Lars Werge (S)
Folketingskandidat og tidligere formand, Dansk Journalistforbund

Til brug for tanken henter partiernes ideologer gamle historier frem om, hvordan jobcentrene udfører deres opgaver dårligt.

Det er historier om syge, der sendes i jobprøvning, og om aktivering, der ikke nytter. Og så er det fortællingen om det massive bureaukrati, som man i hvert fald godt kan fjerne eller beskære kraftigt.

På den måde, forstås det, kan man finansiere nogle af de mange løfter, som skal lokke vælgerne til at stemme i ens retning. For valget skal vindes, og mærkesagerne skal finansieres.

Som mangeårig tillidsmand og tidligere formand for en fagforening og en a-kasse bekymrer debatten mig. Også den del af debatten, der kommer fra mine partifæller i Socialdemokratiet.

Jobcentrenes formål

Jeg er enig i de forskellige politiske målsætninger. Men jeg er bekymret for, at de skal betales af de lønmodtagere, kontanthjælpsmodtagere og sygemeldte, der står længst fra arbejdsmarkedet.

Jeg synes, det vidner om, at politikerne og kandidaterne ikke rigtig ved, hvad Jobcentrets opgave og formål er.

Og det giver mig mistanken om, at de samme partier, der nu vil beskære eller sågar nedlægge jobcentrene ganske formålstjenligt har glemt, at det er dem selv, der har pålagt jobcentrene allehånde kontrolopgaver og dokumentationskrav.

Jobcentrene har skaffet tusindvis af langtidsledige arbejde på det seneste. Det fortjener de, og den enkelte borger, stor ros for

Lars Werge (S)
Folketingskandidat og tidligere formand, Dansk Journalistforbund

Der kan sagtens findes eksempler på, at jobcentrene gør tingene dårligt. Der kan findes eksempler på, at de ligefrem gør dårlige ting.

Men så må det naturligvis også fortælles, at jobcentrene løser en primær opgave. Antallet af langtidsledige er faldet drastisk og er nu på niveau med, hvad det var umiddelbart efter finanskrisen, inden antallet for alvor begyndte en eksplosiv stigning.

Det skal også præciseres, at jobcentrenes målgruppe er en ganske anden end a-kassernes. De ”dagpenge-ledige” udgør omkring en fjerdedel af alle ledige, og de kommer alt andet lige hurtigt i arbejde.

I den forbindelse giver det rigtig god mening, at regeringen har besluttet at henlægge aktiveringsindsatsen for nyledige dagpengemodtagere til a-kasserne i den første del af arbejdsløshedsperioden. Man overfører jobanvisning til a-kasserne.

Det løfter en opgave væk fra jobcentrene, og i begyndelsen af ledighedsperioden er den arbejdsløse statistisk set mest motiveret for at finde et job. Her skal der målrettet hjælp til, og den fagnære hjælp findes naturligvis i a-kasserne.

Usikkerhed på arbejdsmarkedet

Jobcentrenes målgruppe er i øvrigt de sygemeldte, det er borgere i flex-job, ressourceforløb og kontanthjælpsmodtagerne. Det er med andre ord de borgere, der oplever at stå længst væk fra arbejdsmarkedet.

Vejen dertil kræver uddannelse, oplæring, tilvænning og ganske ofte også kulturelle forandringer hos den enkelte.

Og med disse – og mange andre – forhindringer lagt ud for den enkelte lønmodtager er jeg imponeret over, at jobcentrene har skaffet tusindvis af langtidsledige arbejde på det seneste. Det fortjener de, og den enkelte borger, stor ros for.

Men dermed er det heller ikke tidspunktet at beskære – eller fjerne – jobcentrene. Vi står alt andet lige overfor en periode med tilbagegang, stor usikkerhed på arbejdsmarkedet og måske recession.

Større krav til jobcentre

Eksperter har spået om stigende ledighed i resten af 2022 og ind i 2023. Lønmodtagere, der i dag er i arbejde, vil måske miste det, fordi deres arbejdsgiver må dreje nøglen om, lukke en filial eller skære ned i arbejdsstyrken.

Det vil alt andet lige gøre vejen ind på arbejdsmarkedet vanskeligere for de nuværende langtidsledige, sygemeldte og kontanthjælpsmodtagere.

Jeg er ganske sikker på, at for dem gælder mantraet ”det skal kunne betale sig at arbejde” kun som et motto over en udskamning. Det giver kun dårlig samvittighed, at man godt ved, at man ikke lever op til prædikenens ord fra bjerget.