S og SF tvivler på om Østerild-forslag er lovligt

De to partier frygter, at aftalen ikke lever op til kravene i EU's habitatdirektiv, og derfor har de i usædvanligt betænkningsbidrag understreget, at de tvivler på forslagets lovlighed, og at det alene er miljøministerens ansvar, at EU-reglerne bliver overholdt.

Den fremgangsmåde undrer Enhedslistens miljøordfører, Per Clausen.
"Det er meget særpræget, når man ved, hvor nidkært Socialdemokraterne og SF normalt vogter EU-reglerne på miljøområdet. De vil stemme for noget, samtidig med at de selv siger, at det ikke er undersøgt tilstrækkeligt. Det er ikke holdbart at vedtage en lov på dette grundlag. Man burde i stedet sige, at man med de foreliggende oplysninger ikke kan få loven på plads inden sommerferien."

Juridisk strid 
Striden drejer sig om, hvorvidt loven lever op til habitatdirektivets artikel 6.3. Den artikel kræver, at det videnskabeligt godtgøres, at testcenteret ikke vil have negative virkninger på de omkringliggende Natura 2000-områder.

Peter Pagh, professor i miljøret på Københavns Universitet, har i tre notater om sagen slået fast, at vurderingerne af virkningerne ikke lever op til kravene i artikel 6.3. Han peger på, at det ikke er undersøgt, hvordan støjen fra møllerne vil påvirke de nærtliggende fuglebeskyttelses-områderne; at det ikke er undersøgt, hvordan møllerne vil påvirke en fugletrækrute, og at det ikke er undersøgt, hvordan skovfældningen vil påvirke kvælstofudledningen til Vullum Sø.

Mindretallet (S og SF, red.) mener ikke, at der i dag er udarbejdet tilstrækkeligt grundige konsekvensanalyser med sikker videnskabelig dokumentation, som kan efterprøves af andre. Mindretallet er derfor ikke overbevist om, at regeringen har ret, og er i tvivl, om det foreliggende grundlag opfylder habitatdirektivets artikel 6.3.

Betænkningsbidrag fra S og SF
.

Imidlertid er Miljøministeriet ikke enig med Peter Pagh. Ministeriet har bedt Kammeradvokaten se på sagen. Kammeradvokaten har ikke selv undersøgt miljøvurderingerne, men stiller sig tilfreds med, at By- og Landskabsstyrelsen på et møde har oplyst, at der er lavet flere undersøgelser efter VVM-redegørelsen, og at disse undersøgelser efter styrelsens opfattelse lever op til direktivkravene. Miljøministeriet selv mener ikke, at der er et EU-retsligt problem.

"Miljøministeriet har sammenholdt vurderingerne med de EU-retlige krav og vurderer samlet set, at et nationalt testcenter i Østerild ikke er i strid med EU-retten," hedder det i et notat.

Peter Pagh fastholder imidlertid, at han ikke har set vurderinger, der lever op til kravene.
"Jeg kan ikke se, at der er vurderinger, som lever op til artikel 6.3, og efter min vurdering vil loven derfor være ugyldig," siger han til Altinget.

Det er denne juridiske strid, der har fået Socialdemokraterne og SF til at tage forbehold for deres egen aftale. I deres betænkning skriver de:
"Mindretallet (S og SF, red.) mener ikke, at der i dag er udarbejdet tilstrækkeligt grundige konsekvensanalyser med sikker videnskabelig dokumentation, som kan efterprøves af andre. Mindretallet er derfor ikke overbeviste om, at regeringen har ret, og er i tvivl om det foreliggende grundlag opfylder habitatdirektivets artikel 6.3."

Herefter skriver S og SF:
"Miljøministeren har imidlertid i forhandlingerne fastholdt, at det er ministerens sikre overbevisning, at der ikke er problemer med EU-direktiverne. Ministeren har desuden markeret, at det alene er regeringens ansvar at leve op til bestemmelserne. (...) Partierne vælger derfor her at markere, at ansvaret for denne vurdering og dermed for forvaltningen af EU-forpligtelserne alene er ministerens."

Intet ansvar 
Socialdemokraternes ordfører på forslaget, Flemming Møller Mortensen, mener ikke, at det er et problem at stemme ja til et forslag, som man selv tvivler på lovligheden af.
"Vi kan stemme ja, fordi ministeren siger, at hun bærer ansvaret. Ministeren og embedsmændene har gang på gang svoret, at de tolker det sådan, at undersøgelserne lever op til EU-kravene, men i jura er der ikke altid enighed."

Miljøministeren har det retslige ansvar for, at direktiverne bliver overholdt, men har i ikke et politisk ansvar, når i stemmer for loven?

"Jo, det mener jeg, vi har. Men vi må også være ydmyge i forhold til, at juridiske eksperter kan være uenige. Havde vi været helt overbeviste om, at ministeriets jurister lå inde med sandheden, så havde vi ikke skrevet, som vi har, i betænkningen. Men vores vurdering er, at vi ikke kan blive 100 procent sikre i en sag, der har så stor kompleksitet."

SF's Steen Gade tvivler også på, om lovforslaget lever op til direktivet, men henviser ligeledes til, at ministeren har påtaget sig ansvaret. Han hæfter sig ved, at forslaget nu først skal træde i kraft 1. oktober. Det betyder, at der er fire måneder til yderligere undersøgelser af miljø- og naturpåvirkningerne i området.

"Jeg er ikke i tvivl om, at vi får undersøgt substansen i forhold til natur, miljø og biodiversitet. Men om juraen holder, det ved jeg ikke. Vi får lavet de undersøgelser og afværgeforanstaltninger, som skulle have været lavet, men hvordan domstolen forholder sig til det, det er så regeringens ansvar. Det tager jeg ikke ansvar for."

Men har I ikke et politisk ansvar?

"Jo, og derfor har vi skaffet de fire måneder ekstra, som vi mener er nødvendige for at lave miljøundersøgelserne. Havde vi ikke fået det, så have vi ikke stemt for," siger Steen Gade.

Retssager på vej 
Spørgsmålet om EU-reglerne er ikke blot et hypotetisk spørgsmål. Protestgruppen Landsforeningen for Bedre Miljø har allerede varslet, at de klager over sagen til EU. Også Danmarks Naturfredningsforening overvejer i øjeblikket at rejse sagen, både i EU og ved en dansk domstol.

Foreningens direktør, René la Cour Sell, har derfor læst S og SF's forbehold med interesse.
"Det understreger vores opfattelse af, at der er noget at komme efter. Der er al mulig grund til at vurdere, at der er basis for en retssag, for det her er ikke beskrevet ordentligt," siger han og fortsætter:
"Forarbejdet er lavet på en måde, som man aldrig ville have accepteret, at en landmand eller en industrivirksomhed havde lavet. Den VVM-undersøgelse er under al kritik."

René la Cour Sell medgiver, at S, SF og Dansk Folkeparti i forhandlingerne har fået mindsket forslagets skadelige virkninger på naturen i området, men placeringer er fortsat helt uacceptabel for Naturfredningsforeningen.

"De har fået en aftale, der er rasende meget bedre end den oprindelige, men jeg fatter ikke, at de overhovedet kan acceptere Østerild, fordi præmisserne og processen ikke er i orden. Det er dårligt, dårligt, dårligt," siger han.

Lovforslaget om Østerild 2. behandles i dag, tirsdag.