Sådan har vi lavet kandidattesten

Baggrund: Altinget og kandidattest
Altinget er et af de medier i Europa, der har længst erfaring med kandidattest og har været med til at danne best-practice og standarder for, hvordan kandidattest udvikles og udføres metodisk i Skandinavien. 

Altinget lancerede sin første kandidattest op til det danske folketingsvalg i 2001. Siden da har Altinget udarbejdet kandidattest i Danmark for blandt andre Danmarks Radio, TV 2, Folketingets EU-oplysning og Europa-Parlamentets Informationskontor i Danmark. Siden kommunal- og regionsrådsvalget i 2013 har Altinget leveret kandidattesten i et samarbejde med DR, hvor Altinget står for indhold, dataindsamling og metode. 

Fra 2019 og frem har Altinget desuden været kandidattestleverandør for public servicekanalen SVT i Sverige, samt nyhedstjenesten NTB i Norge, og var den danske og svenske partner i det Europæiske valgtestsamarbejde, Vote Match Europe ved EU-valget i 2019. 

Altinget har et løbende samarbejde med valgforskere i Danmark, hvor vi indbyrdes hjælpes ad med viden og metode omkring kandidattest og er med som medlem i det europæiske forskningsnetværk ECPR Research Network on Voting Advice Applications (www.vaa-research.net), et europæisk videnskabeligt netværk bestående af europæiske aktører, forskere og studenter, der alle arbejder med kandidattest og partitest som videnskabeligt emne. Netværket mødes årligt. Altinget har desuden stået for at organisere den årlige innovationsworkshop for europæiske kandidattestproducenter siden 2018.

Hvad er kandidattesten?
'Kend din kandidat’ er Altingets kandidattest. En kandidattest er et datajournalistisk værktøj, hvor du ved at forholde dig til en række udsagn om politik kan se, hvilke politikere du er mest enig med. Kandidattesten på Altinget.dk bringes i et samarbejde mellem Altinget og DR. Kandidattesten på Altinget.dk og dr.dk har siden 2013 bygget på information fra samme kandidatdatabase, som Altinget har bygget og vedligeholder.

Kandidattesten består af et politisk spørgeskema med en række udsagn, som du skal forholde dig til. Kandidaterne har besvaret det samme spørgeskema. Når du har indtastet din besvarelse, kan du sammenligne dine svar med folketingskandidaternes svar. På den måde kan kandidattesten give dig en indikation af, hvilke kandidater du er mest enig – eller uenig – med. Herefter kan du læse mere om kandidaterne, deres mærkesager og holdninger i øvrigt. 

For Altinget er det vigtigste med kandidattesten ikke at vise, hvilken kandidat du skal stemme på, men at du som vælger får mere viden om valget, politikområderne og kandidaterne og deres holdninger. Vi anbefaler derfor, at du anvender kandidattesten til at orientere dig og blive klogere på dine egne holdninger, frem for at betragte kandidattesten som en sandhedsmaskine, der fortæller, hvad du skal stemme. 

Vi opfordrer dig derfor til at gå på opdagelse i politikernes kandidatprofiler, hvor du kan læse mere om politikernes baggrund og deres mærkesager. Du kan også se din lokale stemmeseddel og de politikere, som du kan stemme på i din kommune, region eller valgkreds. På den måde kan du forhåbentligt blive klogere på, hvem du vil stemme på til valget. Hvis du vil stemme personligt.

Sådan bruger vi dine data
Når du tager kandidattesten, gemmes ingen data om dig. Uanset hvor mange gange du trykker, eller hvad du udfylder, så kan vi ikke spore hvilke svar, du har tastet. Alt er anonymiseret. Vi gemmer blot antallet af gange, som svarene er blevet klikket for at kunne lave analyser af, hvordan vi kan blive bedre til at formulere gode udsagn til næste gang. 

Vi gemmer desuden en cookie i din browser. Dette er for at forbedre din brugeroplevelse undervejs i kandidattesten – sådan at du f.eks. ikke skal udfylde den samme test to gange. Det er ikke knyttet til annoncering, analyse af din adfærd på siden eller andre funktioner. Det er kun af hensyn til brugeroplevelsen. 

Sådan udvikler vi indholdet til kandidattest
Altinget udvikler og indsamler indholdet til kandidattesten på Altinget.dk og dr.dk - herunder formulering af udsagn, informationstekst, udvælgelse af datapunkter til kandidatprofilerne samt indsamling af svar fra kandidaterne.

Udsagnene i kandidattesten er udarbejdet af redaktionen på Altinget, som er en politisk neutral netavis. Vi har derfor ingen politisk holdning til, hvem du skal stemme på, eller hvilke kandidater, der skal vælges. 

I praksis har vi udarbejdet udsagnene redaktionelt på vores politiske fagredaktioner. Med mere end 20 års erfaring og med inspiration fra vores europæiske forskningsnetværk indenfor kandidattest (VAA-research.net) har vi en række kriterier, som vi følger under udarbejdelsen. Ud over tekniske, teoretiske og sproglige krav ser vi på, om udsagnene er aktuelle, om de skaber spredning på tværs af de politiske skillelinjer, og om de er letforståelige og forstås ens af både vælgere og kandidater. 

Udsagnene i kandidattesten testes for korrekt spredning på et panel af kandidater fordelt imellem folketingets partier, køn, alder og geografisk område. Ligeledes testes udsagnene på et panel af mere end 100 førstegangsvælgere, samt personer over 60 for at få feedback på forståelsen og relevansen i udsagnene. Dette panel er ligeledes sammensat af personer fordelt på køn, alder og geografi. Til sidst læses udsagnene af politiske og retoriske eksperter, inden der læses den endelige korrektur. 

Det er vigtigt at fremhæve, at kandidattesten blot består af et udvalg af politikområder, og den dækker derfor ikke alle politikområder, der er relevante for valget, da listen ville blive alt for lang. Der er desuden udsagn, der er sorteres fra pga. mangel på kvalitet, for eksempel hvis de ikke skaber spredning imellem partierne, eller hvis emnet er for komplekst at formidle i en kandidattest. 

Altinget står desuden for at formulere informationsteksterne, der følger udsagnene i kandidattesten. Dette gøres i samarbejde imellem vores kandidattest-team, fagredaktørerne og den redaktionelle ledelse. DR læser og godkender teksterne. 

Indsamling af information og holdninger fra kandidaterne
Som nævnt er det også Altinget, der står for indsamling af svar fra kandidaterne. Vi har god kontakt med partierne, som hjælper os med kontaktoplysninger på deres kandidater, og vores kandidattest-team står for at skabe kontakt med alle øvrige kandidater fra lokale lister og løsgængere. Alle kandidater og alle partier, der er opstillingsberettigede til valget, bliver inviteret med i kandidattesten, såfremt, deres kontaktoplysninger er offentligt tilgængelige, eller vi kan få dem fra deres parti.

Det er dog vigtigt for os at fremhæve, at det ikke er alle kandidater, der har ønsket at medvirke. De kandidater, der ikke har medvirket, kan du derfor ikke blive matchet med på resultatsiden. 

Det er ligeledes vigtigt for os at fremhæve, at kandidaterne selv står til ansvar for de holdninger, de har angivet. Altinget har ikke ageret som redaktionelt mellemled. Holdninger og mærkesager kan således være angivet forkert af kandidaten, og således bidrage til at resultatvisningen i kandidattesten ikke er helt retvisende. 

Således udregnes resultatet i kandidattesten
Kandidattesten består af en række udsagn, som du, som læser eller kandidat, kan være enig eller uenig i. Når du som læser besvarer alle udsagnene, beregnes afstanden mellem din og kandidatens svar for hvert udsagn imellem fire forskellige svarmuligheder. Afstandene for hvert udsagn lægges sammen og jo mindre samlet afstand, der er imellem dig og kandidaten, jo længere op på listen kommer kandidaten i dit resultat. Således afgøres, hvilke kandidater der findes øverst i resultatvisningen. 

På Altingets kandidattest har du ligeledes mulighed for at markere de udsagn, der er særligt vigtige for dig i valget. Testen kan dermed tage højde for, hvis der er nogle emner, som har større betydning for dig end andre, når du skal stemme. 

Vælger du ”særligt vigtigt for mig” på et udsagn, og der er match med en kandidat, regnes dette udsagn en ekstra gang i udregningen af resultatet. Viser det sig, at kandidaten ligeledes har valgt udsagnet som særligt vigtigt, tæller udsagnet endnu en ekstra gang, hvis der er match. Så ledes kan du blive ekstra enig, eller ekstra uenig med en kandidat, ved at vælge "særligt vigtigt for mig".

Afstanden mellem dig og en kandidat kan beregnes på mange forskellige måder. Herunder forklarer vi, hvorfor vi har valgt at anvende en 5-trinsskala, og hvorfor vi i har valgt at skjule det midterste trin (”hverken enig eller uenig”). Vi forklarer ligeledes hvorfor vi har valgt at anvende hele tal, samt årsagen til at vi har valgt den såkaldte Manhattan-afstandsberegning. En udregningsmetode, vi kalder 5-minus-1 metoden.

Derfor har vi valgt en skala med 5 trin
Svarene i kandidattesten er fordelt på en skala med fem trin med fire svarmuligheder. Den midterste svarmulighed er skjult, hvilket betyder, at der er to hele tals afstand mellem svarmulighederne ”uenig” og ”enig”: 

Årsagen til, at vi ikke anvender en firetrinskala, er, at afstanden imellem ”Overvejende enig” og ”Overvejende uenig” i så fald ville være den samme som mellem ”Overvejende enig” og ”Helt enig” (som ellers er på den samme side af midten). 

En firetrinskala med samme afstand mellem alle værdier vil skabe to problemer: 

1. Det vil for det første gøre, at det føles ulogisk at være lige så tæt på en kandidat, der mener noget modsatrettet, som en kandidat der har samme holdning, blot stærkere. Vi vurderer således at det er vigtigt at være mere enig med en kandidat, der har en holdning i den ”samme retning” (directional model) frem for blot, hvor tæt du er på vedkommende (proximity model). 

2. For det andet kan det være en fordel for en kandidat at svare strategisk med svarkategorierne ”overvejende enig/uenig” da de altid vil være tættest brugerens svar – selv med en værdi på den anden side af midten.

Vi kunne også have valgt at have endnu længere afstand imellem ”Overvejende enig” og ”Overvejende uenig”. Vi kunne have valgt en syvtrinsskala, hvor de tre midterste valgmuligheder var skjult. 

I denne model har vores simulationer vist, at de to svarmuligheder ”overvejende enig” og ”helt enig” kommer så tæt på hinanden, at de mellemste valgmuligheder ”overvejende enig/uenig” knapt giver udslag. Hermed er nytten af at have fire valgmuligheder meget lille, da nuancerne forsvinder. 

Og dette er netop årsagen, til at vi har valgt fire svarmuligheder i stedet for blot to. Ved fire valgmuligheder har kandidaterne mulighed for at udtrykke mere nuance i deres holdning til et udsagn en ved blot to valgmuligheder. Med fire valgmuligheder kan vi give et mere præcist match imellem bruger og kandidat, da antallet af besvarelseskombinationer bliver betydeligt større. Derfor har vi valgt en femtrinskala, da vi mener, den giver den bedste fordeling mellem kandidaterne. 


(Billede: Eksempel på 4-, 5- og 7-trinskala) 

Med eller uden ”Hverken/eller”?
Men hvorfor skjules den neutrale værdi?

Kandidattesten tilbød ved tidligere valg fem svarmuligheder, hvor der var mulighed for at svare ”hverken/eller”. Der er flere årsager til, at vi har valgt at skjule denne svarmulighed. 

1. For det første er det ikke entydigt, hvorfor kandidater eller vælgere beslutter at anvende denne mulighed. Den neutrale svarmulighed kan fortolkes som både ”ingen holdning”, ”ved ikke”, ”status quo”, ”både/og”, ”hverken/eller”, ”midt imellem”, ”det afhænger af” eller mange andre holdninger, som ikke nødvendigvis kan matches. Der kan med andre ord være flere forskellige årsager til, at en kandidat eller læser beslutter at anvende den neutrale svarmulighed. 

2. For det andet giver den neutrale svarmulighed endnu større mulighed for at komme tættere på alle andre svar og minimerer maxafstanden til andre svar. Dette kan anvendes strategisk af kandidater til at få flere match. 

3. For det tredje, ved at skjule denne neutrale svarmulighed bliver svarende også mere retningsbestemte (directional model), som nævnt ovenfor, hvilket er mere logisk i forhold til politiske holdninger. 

(Billede: Eksempel på midterkategori)

Valg af metode til afstandsberegning
Der findes to forskellige grundlæggende metoder til at måle afstand imellem to meningsmålinger. Den mest simple metode kaldes Manhattan (også kaldet ”City block” og ”Taxi cap”), på grund af hvordan afstanden ser ud i et todimensionelt koordinatsystem. Manhattan arbejder med den numeriske afstand af hele tal til at finde den samlede afstand for en liste af svar.

Den anden metode kaldes den Euklidiske metode (efter den græske filosof Euklid). Denne metode lægger ikke alle tal sammen som hele tal, men ser i stedet på den korteste vej imellem de forskellige holdninger i et koordinatsystem. 

Vi har valgt at anvende Manhattan som udregningsmetode af forskellige årsager. 

1. For det første er Manhattan generelt lettere at forklare og lettere at forstå. Den er også mere udbredt i tilfælde af, at der regnes med hele tal. 

2. For det andet kan der med Euklidisk metode opstå situationer, hvor den samme afstand med numeriske tal kan have to forskellige afstande. 

3. Den tredje årsag til at anvende Manhattan som afstandsberegning er, at fordelingen af match bliver mere jævn mellem kandidaterne end ved anvendelse af euklidisk afstandsberegning. Flere kandidater har således mulighed for flere match med Manhattan-metoden, og den giver mindre strategisk fordel til kandidater, der har svage holdninger, end Euklidisk afstandsberegning. 

(Billede: Illustration der beskriver, hvordan samme afstand mellem svar til to forskellige udsagn (i et todimensionalt koordinatsystem) beregnet med Manhattan afstandsberegning kan have to forskellige afstande beregnet med euklidisk.)

Hvordan udregnes partiernes svar?
I Altingets kandidattest viser vi ikke kun, hvor meget du matcher kandidaternes holdninger. I resultatvisningen kan du også sammenligne din holdning med partierne. Årsagen er, at vi vurderer, at dette beriger muligheden for brugerne til at forstå, hvor man er placeret i det politiske billede, da kandidater kan have meget varierende holdninger.

Partiernes holdning er ikke indsamlet på samme måde som kandidaterne. Partiernes svar er derimod en kombination af kandidaternes svar i hver kommune. Det vil sige det samlede svar på et udsagn fra kandidaterne i et parti i en given kommune. Det er ikke altid, at kandidaterne i et parti har svaret det samme, selvom de er i det samme parti. I dette tilfælde anvendes det svar, som flest fra partiet har valgt. Er der lige mange svar på to forskellige svarkategorier, vælges partiets svar ud fra, hvor højt på listen kandidaterne står. 

Det er ikke muligt at give et perfekt partisvar, da der altid vil være uenigheder inden for partierne, men denne metode vurderer vi samlet set er den mest retvisende, når vi sammenligner med, hvad der findes af alternativer.