SF vil servere mere klimavenlig mad på plejehjem og i børnehaver

FØDEVARER: Mindre kød og flere planter skal indgå i måltider fra det offentlige, som frem mod 2025 skal have reduceret klimaaftrykket med 25 procent, foreslår SF som led i finansloven.

SF's forslag vil blandt andet omfatte maden på landets plejehjem. 
SF's forslag vil blandt andet omfatte maden på landets plejehjem. Foto: Nanna Kreutzmann-Bm/Ritzau Scanpix
Sine Riis Lund

Børn, ældre og syge skal spise mindre kød og flere grøntsager i mad serveret fra de offentlige køkkener, der tilbereder cirka 800.000 måltider dagligt.

Det mener SF, der går til forhandlinger om finansloven med et forslag om, at klimaaftrykket fra måltider i det offentlige skal være reduceret med 25 procent i år 2025.

"Fødevarepolitikken er ikke specielt progressiv i forhold til at spise mere bæredygtig mad. Det er på tide, vi gør op med det, fordi vores madvaner har rigtig store klima- og miljømæssige konsekvenser," siger partiets fødevareordfører, Carl Valentin.

Derfor foreslår SF at etablere en pilotordning med støtte på 30 millioner kroner årligt over fire år til at omlægge til en højere grad af økologisk og plantebaseret kost.

"Vi er et af de lande med det allerhøjeste kødforbrug, og vi vil gerne være med til at sikre, at vi får et lavere kødforbrug og spiser mere plantebaseret mad," siger Carl Valentin.

Husk også økologien
Forslaget tages godt imod af regeringens øvrige støttepartier. 

"Vi er meget positivt indstillet over for, at det også kan blive et virkemiddel i klimakampen og altså sætte et mål for, hvor meget klimabelastningen kan komme ned i de offentlige måltider, og måske hvor meget man kan få det plantebaserede og økologiske grundlag op," siger klimaordfører for Radikale Venstre, Ida Auken.

Enhedslisten gør det klart, at målet bør kobles sammen med de ambitiøse planer for økologi i det politiske forståelsespapir mellem regeringen og støttepartierne, der siger, at både det økologiske areal, eksporten og forbruget af økologiske varer skal fordobles:

"Der er al mulig grund til igen at få en pulje, som kan prioritere omlægningen af bespisningen i de offentlige køkkener. Det har vi tidligere haft for økologi, hvor det havde en enorm positiv effekt, og jeg synes, det er væsentligt også at have økologien med her, så det ikke udelukkende har et klimasigte," siger partiets fødevareordfører, Søren Egge Rasmussen.

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00