Stort fald i aktivering af ledige skaber bekymring

INAKTIVERING: Omfanget af aktivering af ledige er faldet med omkring en tredjedel efter beskæftigelsesreformen. Meningen var at bremse meningsløs aktivering, men nu viser det sig, at også væsentlig færre ledige får aktiveringstilbud, som kan hjælpe dem i job.

Arbejdsløse skal ikke længere spilde tid på "Find din indre fugl"-kurser. Til gengæld ser det også ud til, at de fornuftige former for aktivering er blevet en mere sjælden vare på jobcentrenes hylder.
Arbejdsløse skal ikke længere spilde tid på "Find din indre fugl"-kurser. Til gengæld ser det også ud til, at de fornuftige former for aktivering er blevet en mere sjælden vare på jobcentrenes hylder.Foto: Søren Elkrog Friis
Søren Elkrog Friis

Omfanget af aktivering af ledige er faldet med omkring en tredjedel, siden beskæftigelsesreformen trådte i kraft i starten af 2015.

Meningen var at bremse såkaldte pipfuglekurser og andre former for meningsløs aktivering. Men nu viser det sig, at også væsentlig færre ledige aktivers i form af privat løntilskud, uddannelse og virksomhedspraktik, som ellers øger chancen for at komme i job.

Det viser en ny analyse, som hovedorganisationen LO har lavet.

"Det er fint, at man får bremset den meningsløse aktivering, men det må ikke gå ud over den meningsfulde aktivering. Den aktive arbejdsmarkedspolitik udgør det ene ben i vores flexicurity-system. Derfor er vi bekymret over udviklingen," siger næstformand Ejner K. Holst.

Det er usmart at skære ned på de former for aktivering, som vi har evidens for, der virker. 

Thomas Bredgaard
Arbejdsmarkedsforsker, Aalborg Universitet

Mellem 2014 og 2015 er aktiveringsgraden for ledige på dagpenge faldet fra 16,2 procent til 11,9 procent. Og sammenlignes de første tre kvartaler i 2014 med de første tre kvartaler i 2015, er omfanget af aktivering faldet med 6.400 personer - eller knap en tredjedel.

Artiklen fortsætter under grafen.

Det er fint, at man får bremset den meningsløse aktivering, men det må ikke gå ud over den meningsfulde aktivering.

Ejner K. Holst
Næstformand, LO

 

 

Det største fald er sket inden for offentligt løntilskud og jobrotation, hvor omfanget er omtrent halveret, mens vejledning og opkvalificering er faldet med godt en tredjedel. Men også inden for privat løntilskud og ordinær uddannelse er der sket et fald på knap 20 procent, mens brugen af virksomhedspraktik er skruet ned med fire procent.

Usmart at skære i virksomhedsrettet aktivering
Ifølge arbejdmarkedsforsker Thomas Bredgaard bør udviklingen tages alvorligt.

"Det er usmart at skære ned på de former for aktivering, som vi har evidens for virker. Man risikerer en situation, hvor nogen personer, som kunne have fordel af aktiveringstilbud, ikke får muligheden," vurderer lektoren fra Aalborg Universitet.

I samme periode er arbejdsløsheden også faldet, men det skulle ifølge LO-analysen alene forklare et fald på 1.200 færre personer i aktivering fra 2014 til 2015.

Det bratte fald i aktivering skyldes i højere grad beskæftigelsesreformen, som i grove træk har skærpet kravene til aktivering og fjernet kommunernes tilskud til kurser for ledige.

Oveni kommer den såkaldte refusionsreform, som betyder, at kommunerne fra nytår ikke længere belønnes for at sende ledige i aktivering, men nu selv skal dække en andel af udgiften til for eksempel dagpenge, som vokser i takt med arbejdsløshedsperioden.

LO frygter forskelsbehandling
LO er bekymret for, at der skabes A og B-hold for ledige, hvor kommunerne kun ofrer aktivering på de stærke ledige, som har let ved at komme i job.

"Vi kan risikere en situation, hvor man 'creamer' dem, som man hurtigt kan få ud i job, mens resten så får lov at passe sig selv," siger Ejner K. Holst.

Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen ser udviklingen som udtryk for, at kommunerne lige nu er i gang med at omstille sig til en ny beskæftigelsespolitik.

"Men jeg bliver bekymret, hvis det er udtryk for en mindre ambitiøs beskæftigelsespolitik. Hvis det er tilfældet, vil jeg kraftigt opfordre kommunerne til at komme tilbage på det spor, der handler om, at man har en offensiv beskæftigelsespolitik, som sikrer, at ledige bliver bragt tættere på arbejdsmarkedet ved brug af de redskaber, som faktisk virker," siger han.

Fokus på resultatet
Ifølge Kommunernes Landsforening (KL) er det faldende aktiveringsniveau helt i tråd med intentionerne i de seneste års lovændringer.

"KL har igennem flere år argumenteret for at sætte fokus på resultaterne og ikke omfanget af beskæftigelsesindsatsen. Og den grundlæggende ide med refusionsomlægningen, som netop er trådt i kraft, er yderligere at styrke fokus på resultater af beskæftigelsesindsatsen,” siger chefkonsulent Ulrik Petersen.

Se hele notatet fra LO her.

Læs hele historien på Altinget: arbejdsmarked (kræver abonnement). Bestil et gratis prøveabonnement her.

Dokumentation

To reformer, som påvirker aktivering

Beskæftigelsesreformen

Politisk forlig mellem SR-regeringen og Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti juni 2014.

  • Væsentlige dele af reformen af den aktive beskæftigelsespolitik trådte i kraft den 1. januar 2015. Herunder:
  • Afskaffelse af gentagen aktivering, ledige må altså ikke komme på de samme kurser flere gange.
  • Nedsættelse af kommunernes refusion for udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering fra 50 pct. til 0 pct. Kommunerne skal altså selv betale for aktivering.
  • Ændringer i reglerne for offentlige løntilskudsjob, så de i højere grad ligner den private ordning.
  • Samtidig nedsættes den maksimale varighed af løntilskudsansættelser.
  • Ændringer i jobrettet uddannelse (tidligere 6 ugers selvvalgt uddannelse). Indsnævring af målgruppen, men ret fra første ledighedsdag. 
  • Voksenlærlingeordningen for beskæftigede begrænses til ufaglærte. Tilskuddet øges for alle voksenlærlinge.
  • Den 1. juli 2015 trådte tiltaget om ufaglærtes ret til uddannelsesløft i kraft.

Refusionsreformen

Politisk forlig mellem SR-regeringen og Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti februar 2015.

  • Loven trådte i kraft 4. januar 2016.
  • Hensigten er at forebygge langvarig offentlig forsørgelse og få kommunerne til at rette fokus mod indsatser, der virker, samt at forenkle et komplekst refusionssystem.
  • Tidligere har kommunerne fået refunderet en andel af den arbejdsløses ydelse, som har varieret efter typen af aktivering.
  • Det ændres nu til, at kommunens refusion alene afhænger af, i hvor lang tid en arbejdsløs borger modtager en ydelse.
  • Under de nye regler trappes refusionssatsen ned over tid fra 80 procent de første fire uger, 40 procent fra uge 5-26, 30 procent fra uge 27-52 og 20 procent fra efter uge 52.
  • Kommunerne starter altså med en udgift på 20 procent og ender med en udgift på 80 procent af ydelsen, jo længere tid, der går, før den ledige kommer i job.
  • Samtidig forenkles den statslige refusion til kommunerne, så der gælder samme refusionsprocent uafhængig af ydelsestypen. I dag gælder forskellige refusionssatser for f.eks. kontanthjælp, dagpenge og førtidspension.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ejner K. Holst

Senior konsulent, Fagbevægelsens Hovedorganisation
elektriker (El-installatør, Bent Mogensen Nykøbing Mors 1980)

Hans Andersen

MF (V), byrådsmedlem (V), Frederikssund Kommune, kommitteret for Hjemmeværnet
cand.merc.aud. (Handelshøjskolen i København 2000)









0:000:00