Sundhedsanalytiker: Regionerne frygter, at corona-regningen forhindrer løft til sundhedsvæsenet

2,1 milliarder kroner ekstra til driften af sundhedsvæsnenet og 6 milliarder kroner ekstra til udstyr og bygninger.

Sådan lyder Danske Regioners krav til regeringen under de årlige økonomiforhandlinger, der officielt begyndte mandag eftermiddag.

Til sammenligning fik regionerne 1,3 milliarder kroner til drift i 2021, og dermed er det nye driftskrav væsentlig højere sat end sidste år.

Et svært ønske
Ifølge Altingets sundhedspolitiske analytiker, Ole Toft, kan regionerne dog godt begynde at forberede sig på, at de ikke får deres ønsker opfyldt.

For selvom sundhedsområdet både er en topprioritet hos vælgerne og også højt prioriteret hos regeringen, påpeger Ole Toft, at der også er andre velfærdsområder, der trænger sig på, og at de kommende års klimaindsatser samtidig kommer til at koste staten milliarder.

”Oven i det står regeringen på randen af en konflikt med sygeplejerskerne, og hvis de skal have reduceret deres løngab i forhold til eksempelvis skolelærerne, taler vi også hurtigt om et milliardbeløb, som så ikke kan gå til flere hænder eller nyt udstyr,” siger Ole Toft og fortsætter:

”En anden ting, der bør bekymre regionerne, er, at støttepartierne ikke per automatik kræver flere penge til sundhedsområdet. Normalt plejer støttepartierne at kræve flere penge til området i finanslovsforhandlingerne, altså ekstra penge til 2022, ud over hvad regionerne aftalte med regeringen i økonomiforhandlingerne, men sidste år faldt der ikke ekstra penge af. Støttepartierne har andre velfærdsområder og klima, som de hellere vil opprioritere.”

Bekymring for corona-regningen
Ole Toft peger på, at en af Danske Regioners helt store bekymringer er, om de på den anden side af forhandlingerne får, hvad de selv vil kalde et reelt løft af sundhedsvæsenet.

”Alene på grund af den demografiske udvikling vurderer Finansministeriet, at regionernes udgifter vil stige med cirka en milliard årligt. Her peger Danske Regioner på, at regeringen ikke tager højde for, at der også kommer en masse nye dyre behandlinger og medicin. Det er sådan set et klassisk argument fra regionernes side,” siger han og peger straks på endnu en af Danske Regioners bekymringer: den milliarddyre corona-regning.

”Regeringen kommer helt usædvanligt til at give regionerne bevillinger i milliard-klassen løbende i 2021 til corona-indsatsen, som man stadig ikke kender omfanget og slutningen af. I regionerne frygter man, at det vil gå udover eventuelle penge til driften af sundhedsvæsenet, og at man derfor ikke vil få noget reelt løft på de andre behandlingsområder.”

Ønskelisten bliver ikke opfyldt
Under mandagens pressemøde stod finansminister Nicolaj Wammen (S) da heller ikke lige umiddelbart klar til at svinge statens dankort efter regionernes milliardbeløb.  

Det er ikke svært at finde fremtrædende sundhedsøkonomer, som mener, at regionernes sygehuse ikke er det sted, hvor der er allermest skrigende behov for en stor vækst i bevillingerne.

Ole Toft
Sundhedsredaktør, Altinget

Efter pressemødet sagde finansministeren ifølge Politiken, at regionernes ønske om at få tilført 2,1 milliarder kroner til driften af sundhedsvæsenet er cirka det dobbelte af regeringens udgangspunkt.

”Der er ikke mulighed for at imødekomme den samlende ønskeliste, som regionerne er kommet med,” slog Nicolai Wammen fast over for Politiken.

Heller ikke regionernes ønske om at få afsat ekstra penge til udstyr og bygninger i sundhedssektoren var noget, S-ministeren lod til at gå med på.

”Den ekstra milliard, der blev afsat sidste år, er der ikke brug for næste år,” sagde han.

At bede om for meget 
Ifølge Ole Toft tyder alt da også på, at forhandlingerne ender ud i en såkaldt vedligeholdelsesaftale, og at der derfor ikke bliver aftalt en masse nye sundhedstiltag i denne omgang.

”For det første er regeringen og Sundhedsministeriet stærkt optaget af corona-håndteringen og har derfor ikke haft tid til at forberede større tiltag. For det andet er der mange væsentlige punkter i sidste års aftale, som man ikke har fået arbejdet videre med. De punkter vil så formentlig enten ryge helt ud eller komme ind i den nye aftale for 2021 i samme eller omskrevet form,” siger han.