To år efter undskyldning: Markant flere beder Børns Vilkår om hjælp til erstatningssager for omsorgssvigt

I sommeren 2019 gav statsminister Mette Frederiksen (S) en officiel undskyldning til Godhavnsdrengene som en af de første gerninger som regeringsleder. 

Siden undskyldningen er der sket en markant stigning i antallet af henvendelser fra personer, der ønsker hjælp til at undersøge muligheden for at søge staten om erstatning for omsorgssvigt begået på børnehjem. 

Det viser nye tal fra Børns Vilkår. 

Alene i år har børneorganisationen modtaget 150 henvendelser fra personer, der ønsker hjælp til at søge økonomisk erstatning i lignende sager. Det er 90 flere end året før. 

“Det har resulteret i markant flere sager hos os, at staten har accepteret Godhavnsdrengenes søgsmål,” siger Ingrid Hartelius Dall, der er juridisk seniorrådgiver i Børns Vilkår. 

Fond skal behandle erstatningskrav hurtigere 

Børns Vilkår har siden 2013 behandlet henvendelser om hjælp til mulige søgsmål af staten for omsorgssvigt begået på børnehjem og lignende. 

“Når man har påtaget sig et ansvar og sagt undskyld, så skal der med den erkendelse af ansvar også følge en økonomisk erstatning"

Ingrid Hartelius Dall
Juridisk seniorrådgiver, Børns Vilkår

Antallet af henvendelser tog for alvor fart, da Mette Frederiksen i sommeren 2019 gav en officiel undskyldning til drengene på børnehjemmet Godhavn for de overgreb og omsorgssvigt, de var udsat for i 1960’erne. 

I år har i alt 45 tidligere godhavnsdrenge stævnet staten og fået udbetalt en økonomisk erstatning på 300.000 kroner efter indgåelse af forlig i sagerne.  

Stigningen i antallet af henvendelser giver anledning til politiske drøftelser om, hvordan det kan gøres nemmere at få erstatninger fremover, mener Børns Vilkår.  

Organisationen foreslår derfor, at staten opretter en fond, hvorfra man kan få udbetalt erstatning, hvis man kan bevise, at man har opholdt sig på et børnehjem i en periode, hvor staten allerede har konkluderet, at forholdene har været så kritisable, at det har kastet en officiel undskyldning af sig.

Vel at mærke uden at den enkelte person skal igennem en særskilt retssag. 

“Når man har påtaget sig et ansvar og sagt undskyld, så skal der med den erkendelse af ansvar også følge en økonomisk erstatning. Vi mener ikke, at man som samfund kan være tjent med, at man bare henviser de her mennesker til domstolsprøvelse,” siger Ingrid Hartelius Dall. 

Partier efterlyser nye løsninger 

Samtidig foreslår Børns Vilkår, at der oprettes en særskilt erstatningsnævn, hvor sager af nyere dato kan behandles langt hurtigere og mere skånsomt, end det er tilfældet i det almindelige retssystem. 

“Hvis man har en berettiget sag, så skal man så vidt muligt slippe for en domstolsprøvelse"

Pernille Skipper
Socialordfører, Enhedslisten

På Christiansborg er SF og EL åbne for løsninger, der kan lette sagsbehandlingen for dem, der søger hjælp til at rejse erstatningskrav mod staten. 

“Vi er umiddelbart åbne over for at finde en mere smidig model. Også set i lyset af, at dem, der allerede har fået tilkendt erstatning, har fået det i et forlig med staten og netop uden en lang og tung retssag. Det skylder vi også dem, der har sammenlignelige sager,” siger SF’s socialordfører, Trine Torp. 

Enhedslisten socialordfører, Pernille Skipper, bakker op om Børns Vilkårs forslag om et særskilt erstatningsnævn.  

“Hvis man har en berettiget sag, så skal man så vidt muligt slippe for en domstolsprøvelse. Selvfølgelig kan vi indrette et erstatningsnævn som både er fair, ordentligt og beregnet til den slags sager,” siger hun. 

DF vil have ministeren på banen 

Også Dansk Folkeparti er åben over for, at tidligere omsorgsvigtede skal kunne få direkte erstatning uden først at skulle stævne staten. Særligt når statsministeren på vegne af samfundet har udstukket en undskyldning og dermed påtaget sig ansvaret.  

Men partiet er ikke klar til at bakke op om konkrete forslag. Til gengæld efterspørger DF ligesom støttepartierne, at regeringen kommer på banen med et bud på løsningsforslag, der kan sætte gang i de politiske drøftelser. 

"Jeg synes, det er spændende og lyder interessant. Vi har været med til at sænke forældelsesfristerne i den her type sager. Og vi har generelt den holdning, at når man er blevet fejlbehandlet i det sociale system, så skal man have kompensation," siger partiets socialordfører, Karina Adsbøl og tilføjer: 

"Statsministeren har givet en officiel undskyldning til specifikke grupper. Derfor har hun også et ansvar for at følge op på sin egen politik.” 

Social- og ældreminister Astrid Krag afviser dog at ændre på reglerne på nuværende tidspunkt.

"Det er ulykkeligt, at så mange har oplevet overgreb og svigt fra mennesker, som skulle passe på dem. Men sagerne er vidt forskellige og skal derfor også fremover behandles individuelt gennem retssystemet," skriver hun i en mail til Altinget og fortsætter:

"Nu og her har vi fokus på at skabe de bedste muligheder for nutidens børn og unge, så historien ikke gentager sig. For eksempel får anbragte børn nye og afgørende rettigheder i Barnets Lov.”

Markerer et nybrud 

Med sin undskyldning til Godhavnsdrengene og senere de såkaldte grønlandske eksperimentbørn markerede statsministeren et fundamentalt nybrud i håndteringen af sager om historisk svigt af borgere.  

Hendes forgængere på posten har afholdt sig fra at give officielle undskyldninger. 

Formentlig af frygt for en bølge af søgsmål og ømtålelig juridisk balanceakt, lyder det fra John Klausen, der er professor og forsker i socialret ved Aalborg Universitet.  

"Officielle undskyldninger kan være første skridt til at dokumentere, at der er begået noget, der harværet erstatningspådragende. Og hvis vi ser på hele børneområdet og antallet af fejl og forsømmelser, så er det ikke bagateller, vi taler om. Derfor har man tidligere været meget tilbageholdende," siger han.  

Det er oplagt, at statsministerens undskyldning har fået flere til at overveje, om der er mulighed for godtgørelse, tilføjer John Klausen. Men han understreger, at nyere retspraksis, hvor kommuner burde have opdaget og forhindret overgreb på børn, har resulteret i godtgørelser.  

Og det har haft stor betydning for, at flere borgerne er blevet opmærksomme på den mulighed i forbindelse med offentlige myndigheders svigt, lyder det.  

"Når vi nu har set flere domme, hvor kommuner er blevet stillet til ansvar for ikke at have gjort tilstrækkeligt for at forhindre overgreb på børn og lovgivningen er ændret, så sagerne ikke længere forældes, så er det klart, at både advokater og forurettede er blevet mere opmærksomme på, at der rent faktisk kan være en mulighed for erstatning eller godtgørelse."