Tolk: Ny ordning har kraftigt forringet kvaliteten af tolkning
DEBAT: Med en ny tolkeordning er lønnen for tolkning blev sænket kraftigt, og dermed er kvaliteten og antallet af tolke kommet under pres. Det går ud over retssikkerheden i det danske retssystem, skriver tolk Mette Davies.
Birgitte Søe
RedaktionsassistentAf Mette Davies
Certificeret translatør og tolk i engelsk
Jeg har indtil 1. april 2019, da den nye tolkeordning trådte i kraft, stået på Rigspolitiets tolkeliste og udført tolkeopgaver for politi og domstole.
Jeg er også en af de næsten 700 tolke, der har underskrevet en erklæring om, at jeg ikke ønsker at arbejde under den nye tolkeordning på grund af de væsentligt forringede vilkår for arbejdstider, takster og manglende overholdelse af gængse tolkefaglige regler.
Urealistisk arbejdsuge
Thomas Østrup Møller, koncernstyringsdirektør i Rigspolitiet, giver i Berlingske Tidende 17. april 2019 udtryk for, at han ikke forstår de ”gamle” tolkes kritik og hævder, at en tolk med en arbejdsuge på 25-30 timer kan tjene 50-60.000 kroner om måneden.
Jeg ved ikke, hvordan Thomas Østrup Møller er nået frem til dette resultat, men jeg ved, at det er særdeles urealistisk at forvente en arbejdsuge med tolkning i det omfang.
I de år, jeg har tolket for politi og domstole, har jeg haft en-tre tolkeopgaver om ugen af en-fire timers varighed.
Den mundtlige test består af oversættelse af ti sætninger til og fra tolkesproget. De krav er så lave, at hvem som helst kan hentes ind fra gaden og tolke.
Mette Davies
Certificeret translatør og tolk i engelsk
Hvis en tolk skal have 25-30 timers tolkning om ugen, vil det kræve, at politiets anholdelser og afhøringer og retternes berammelse af sager sker ud fra det primære hensyn, at tolken skal have en fuld arbejdsuge.
Det er altså at vende tingene på hovedet.
Af de aktører – dommer, anklager, forsvarer, politibetjente – der møder i en retssag, er tolken formentlig den sidste, der bliver bedt om at møde.
Ingen tolkefaglig kvalitet over prøverne
Der er også blevet nævnt, at timetaksterne er årsag til, at de ”gamle” tolke siger nej til den nye ordning.
De fleste tolke er selvstændigt erhvervsdrivende med skiftende ordremængde.
Det honorar, vi modtager for vores arbejde, skal ud over løn blandt andet dække indbetaling til pension, ferie og sygdom.
En reduktion af honoraret på 20-60 procent er − ud over en trussel mod tolkenes levebrød − manglende anerkendelse af dygtige tolkes kompetencer.
Endelig har Rigspolitiet gentagne gange fremført, at man med den nye ordning hæver kvaliteten af tolkningen, blandt andet fordi tolkene skal gennemgå en test og sikkerhedsgodkendes af PET.
Ifølge Rigspolitiets egne oplysninger består testen af en skriftlig del, hvor kommende tolke blandt andet skal vise, at de kender omkring 30 termer, der har med retsvæsenet at gøre.
Den mundtlige test består af oversættelse af ti sætninger til og fra tolkesproget. De krav er så lave, at hvem som helst kan hentes ind fra gaden og tolke.
Hvordan den meget omtalte sikkerhedsgodkendelse af PET har betydning for den tolkefaglige kvalitet, er en gåde for mig.
Tolkeetik
Det er en helt grundlæggende rettighed i henhold til retsplejelovens § 149 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 2, at enhver, der skal afhøres af politiet eller er anklaget for en lovovertrædelse, kan gøre brug af en tolk med de nødvendige færdigheder.
Tolkning af høj kvalitet kræver uddannelse og sproglige færdigheder på et meget højt niveau.
Det kræver indgående viden om politi, retsvæsen og tolkeetik, altså hvordan tolken skal agere i forhold til den anklagede, politifolk, dommer, anklager og forsvarer.
Tolkefaget skal anerkendes
Hvis myndighederne ønsker at undgå hjerneflugt og hæve kvaliteten på hele tolkeområdet, skal tolkning anerkendes som en profession.
Der skal indføres en SU-berettiget tolkeuddannelse med undervisning i både sprog og "tolkehåndværket", der gør det muligt at opøve de nødvendige tolkekompetencer.
Desuden bør der indføres en certificeringsordning, hvor tolke bliver testet i deres viden på relevante fagområder (eksempelvis rets-, social- og sundhedsområdet) af en uafhængig akademisk institution.
Tolkefaget skal anerkendes som en nødvendig profession, for at andre højtuddannede fagpersoner – dommere, advokater, psykologer, læger og andre – kan udføre deres arbejde ved hjælp af kompetente tolke, der mestrer det relevante fagsprog på både dansk og fremmedsproget.