6 A'er: Ove Kaj Pedersen har skrevet en fremragende bog om den danske samfundsmodel

Det netop vedtagne milliardløft til lønninger til udvalgte offentligt ansatte grupper viser det med al ønskelig tydelighed. Ingen af de begunstigede grupper klagede over politisk indblanding.

Utallige regeringsindgreb siden det Septemberforlig 1899, som etablerede fundamentet for den danske arbejdsmarkedsmodel, antyder grundlæggende også, at modellen kun har overlevet i kraft af regeringsindgrebene, der sætter en stopper for konflikterne. Ellers havde det omkringliggende samfund nok ikke accepteret, at parterne i større eller mindre grad satte samfundet i stå. 

Arbejdsmarkedets udvikling 

Hvorfor opretholdes myten så? Fordi den som andre myter tjener et formål og sætter en række normer for, hvordan aftaler ideelt set bør indgås. Reelt er arbejdsmarkedsmodellen dog kun en del af et ritualiseret spil, som indgår i en decideret dansk samfundsmodel, som tog form i løbet af 1980'erne.

Sådan en myte er 'den danske model' altså i dag. Men den var det dog ikke i begyndelsen, hvor der var mere realitet i parternes autonomi.

Uden at man dengang brugte begrebet 'den danske model', etableredes aftalemodellen ved Septemberforliget 1899 mellem en række arbejdsgiverorganisationer og en række fagforeninger, hvor begge parter gensidigt anerkendte hinanden.

Udviklingen normalsubjektet afdækkes i en grundig og fejende flot historisk-sociologisk redegørelse fra reformationen op til slutningen af 1800-tallet.

Niels Wium Olesen
Historiker

Arbejdstagerne anerkendte virksomhedsejernes ret til at lede og fordele arbejdet, arbejdsgiverne anerkendte arbejdstagernes ret til at organisere sig og lade sig være repræsenteret kollektivt ved deres fagforening.

Parterne var selvstændige og autonome, men det var en selvstændighed, der var givet og rammesat af politiske processer og beslutninger. Blandt disse processer og beslutninger var især to væsentlige. Særlig vigtig for arbejdsgiversiden var den grundlovsgivne ejendomsret.

Men lige så afgørende – og det for arbejdstagersiden – var skabelsen af det, Pedersen kalder 'normalsubjektet'. Udviklingen af dette normalsubjekt afdækkes i en grundig og fejende flot historisk-sociologisk redegørelse fra reformationen op til slutningen af 1800-tallet.

Her skabtes forestillingen om, at det enkelte individ – uafhængig af husbonden, herremanden, kongen og præsten – måtte træffe beslutninger for sig selv, herunder også ved egen vilje at sælge sin arbejdskraft og stifte familie. Den frie arbejder var skabt og kunne på egne vegne indgå arbejdskontrakt, altså lade sig ansætte på et arbejdsmarked præget af konkurrence. Eller lade være.

Det kapitalistiske samfund 

Med disse forudsætninger for Septemberforliget af 1899 udvikledes det, som senere blev 'den danske model'. Det skete i takt med, at det kapitalistiske samfund Danmark tog form hen over det 20. århundrede.

I århundredets første halvdel skete det i samarbejde med lovgivningsmagten med etablering af Arbejdsret og Forligsinstitution og i århundredets anden halvdel med fremkomsten af velfærdsstaten og en avanceret og kompleks blandingsøkonomi.

Det er store og ekstremt komplekse historiske udviklinger, der blotlægges og analyseres i Myten om den danske model.

Niels Wium Olesen
Historiker

Fra 1960'erne frem til milepælen Fælleserklæringen af 1987, der lagde fundamentet til den danske model for arbejdsmarkedspensioner, blev parternes samarbejde med regering og lovgivningsmagt intensiveret.

Først anerkendtes det af parterne, at der måtte tages samfundsøkonomiske hensyn. Siden, med Fælleserklæringen i 1987, skabtes en fælles og eksplicit forståelse af, at løn var en omkostning, som i fælles interesse og gennem forhandling måtte udmåles med hensyntagen til dansk konkurrenceevne på det globale marked.

Forhandlingen er imidlertid kun på overfladen en relation alene mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Den sker i samarbejde med regeringen, som koordinerer og justerer forhandlingernes udkomme med beskæftigelses- og velfærdspolitik.

Arbejdsmarked og velfærdsstat vokser sammen til en regulær samfundsmodel. Samarbejdet mellem arbejdsmarkedsparter og regeringen kan foregå på mere indirekte konsultationsniveau eller direkte og manifest gennem trepartsforhandlinger.

Værsgo: Den danske konkurrencestat. Nu fremmanet gennem et arbejdsmarkedsperspektiv. 

En fremragende bog

Resultatet, som vi lever med på godt og ondt, er, at velfærdsstaten nok blev forandret, men alligevel blev opretholdt. Overenskomstsystemet blev ligeledes opretholdt, men det blev underlagt politisk styring.

Den afgørende forskel i forhold til andre lande var valg truffet i 1980'erne, i Danmark med Fælleserklæringen 1987. Mens virksomheder og husholdninger i andre lande blev kastet ud i den globale konkurrence på egen hånd, blev det i Danmark den samlede samfundsøkonomi. Risikoen ved den globale konkurrence blev et fælles anliggende underlagt demokratiske beslutninger.

Det er store og ekstremt komplekse historiske udviklinger, der blotlægges og analyseres i 'Myten om den danske model'. Så det er kun naturligt og acceptabelt, at der sine steder klippes og hugges et par tæer og hæle.

Myten om den danske model er en fremragende, indsigtsfuld og inspirerende bog.

Niels Wium Olesen
Historiker

Anmelderen, en historiker, finder således, at Pedersen har tilbøjelighed til at læse Socialdemokratiets programmatiske tekster gennem det 20. århundrede lidt for meget på deres glatte ansigt. Derved tages der ikke højde for deres iboende dobbelttydighed, der skulle sætte partiet i stand til at operere i et landskab med politiske konkurrenter på højre og venstre side.

Det forlener sine steder i Pedersens analyse Socialdemokratiets udvikling med karakter af velgennemtænkt masterplan, hvor der ofte snarere var tale om at lægge skinner, mens toget kørte. Det svækker dog på ingen måde bogens grundlæggende analyse.

'Myten om den danske model' er en fremragende, indsigtsfuld og inspirerende bog, der varmt kan anbefales til alle, der søger indsigt i den danske arbejdsmarkedsmodel og forståelse for, hvordan den voksede sammen med det politiske system og blev en decideret dansk samfundsmodel.

En model med ritualer som overenskomstforhandlinger, hvis påståede civilsamfundsautonomi, vi kan lune os ved, men hvis fundamentale karakter af netop ritual, vi gør klogt i at erkende.