Wammen tøver, men økonomer er enige: Råderummet skal endnu højere op

Finansminister Nicolai Wammen har ifølge økonomer et ekstra milliardbeløb i sit økonomiske råderum forud for årets økonomiforhandlinger. Men spritnye EU-regler får regeringen til at vente med opdatering.

Finansminister Nicolai Wammen (S) kunne sidste år lægge yderligere 20 milliarder kroner oven i sit råderum. Nu er der udsigt til endnu en omgang med ekstra penge, men kommunerne skal ikke regne med opdaterede tal, inden de kommende økonomiforhandlinger.<br>
Finansminister Nicolai Wammen (S) kunne sidste år lægge yderligere 20 milliarder kroner oven i sit råderum. Nu er der udsigt til endnu en omgang med ekstra penge, men kommunerne skal ikke regne med opdaterede tal, inden de kommende økonomiforhandlinger.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Der hænger fortsat store appelsiner klar til at plukke og putte ned i finansminister Nicolai Wammens (S) turban på det pengetræ, som dansk økonomi disse år har udviklet sig til.

Med den aktuelt rekordhøje beskæftigelse burde regeringen kunne lægge et yderligere milliardbeløb oven i det aktuelle finanspolitiske råderum på over 50 milliarder kroner, når beregningerne bag opdateres.

Det er økonomer fra flere forskellige tænketanke enige om.

”Det taler helt klart for en opjustering af råderummet, at beskæftigelsen er steget så meget, uden at vi er begyndt at se tegn på en overophedning,” sige Niels Storm Knigge, der er ledende økonom ved Kraka.

Også hos Cepos vurderer analysechef Otto Brøns-Petersen, at råderummet er større, end de hidtidige beregninger fra Finansministeriet viser.

”Beskæftigelsen har overrasket positivt, og det taler for, at råderummet vil blive opskrevet,” siger Otto Brøns-Petersen.

Ingen af de to er parate til at sætte et mere præcist tal på, hvor stor en opjustering skal være. Men det har man gjort hos AE-rådet.

Her lød vurderingen i en analyse fra marts, at den høje beskæftigelse burde føre til en opskrivning af det finanspolitiske råderum med otte milliarder kroner.

”Jeg mener ikke, at der er nogen tvivl om, at råderummet bør opjusteres. Og siden vi kom med den analyse, så er beskæftigelsens fortsat op. Det kunne trække i retning af en yderligere opjustering,” siger senioranalytiker Gustav Elias Dahl.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024