11 aktører til politikere: Forpligt sociale medier til hurtigt at fjerne ulovligt indhold

DEBAT: Tyske regler forpligter sociale medier til at fjerne åbenlyst ulovligt indhold inden for 24 timer, fra de sociale medier bliver bekendt med det. Danmark skal følge trop, skriver aktører.

Af Ask Hesby Krogh, Johanne Schmidt-Nielsen med flere
Se afsenderne i dokumentationsboksen

En stribe sager om deling af dybt krænkende videoer og billeder, selvmord, drab, terror og trusler har de seneste år tydeliggjort behovet for en bedre beskyttelse mod skadeligt og ulovligt indhold på sociale medier.

For lige så nemt og hurtigt det er at dele med flere tusinde, lige så svært og langsommeligt kan det være at få det fjernet igen. Flere lande har derfor valgt at lovgive for at forebygge spredning af ulovligt indhold, beskytte ofrene og sikre åbenhed om sociale mediers håndtering af indhold.

Eksempelvis indførte Tyskland i 2018 regler, der forpligter sociale medier til at fjerne åbenlyst ulovligt indhold inden for 24 timer, fra de er blevet bekendt med det, og syv dage for mindre alvorlig kriminalitet. Det er på høje tid, at Danmark følger trop. 

Det samme mener et flertal i Danmark. Hele 84 procent af personer over 18 år mener, at der bør være en lovgivning som i Tyskland, viser en ny repræsentativ måling, som Epinion har foretaget for Digitalt Ansvar. Kun 22 procent oplever, at sociale medier i dag er gode til at fjerne ulovligt indhold.

Sociale mediers ansvar er i dag uklart
Situationen er i dag den, at lovgivningen ikke er fulgt med den digitale udvikling på dette område.

Det er således uklart, hvor langt straffelovens regler om medvirken rækker i forhold til virksomheders passivitet med hensyn til at blokere ulovligt indhold.

Dette betyder, at hverken de sociale medier, brugerne eller politi og anklagemyndighed har noget særligt klart at gå efter. Alle involverede stilles derfor i en noget uklar retlig situation i sager om ulovligt indhold på nettet.

Måske er det derfor, at der ikke sker håndhævelse over for sociale medier, fordi loven er for uklar? Sagen er nemlig den, at de sociale medier ser ud til at nyde straffrihed i Danmark.

Der er således ikke rejst tiltale mod et eneste socialt medie for medvirken til krænkelser på nettet på trods af de mange sager omtalt i medierne de seneste år om grooming og afpresning af børn og unge, ulovlig tvang (hurtcore), falske profiler med krænkende indhold, billedmanipulation (fake porn) og filmede overgreb.

Ytringsfriheden presses ikke
Men vil lovgivning som den i Tyskland betyde, at den offentlige debat begrænses, fordi de sociale medier vil fjerne for meget indhold for at være på den sikre side og for at undgå bøder?

Det ser ikke ud til at være tilfældet. Evalueringen af den tyske lov fra september 2020 viser ikke tegn på unødig sletning af lovligt indhold.

Den konkluderer derimod, at loven virker og har medført en forbedring af håndteringen af klager over indhold og mere ansvarlighed i forhold til ulovligt indhold. Lovgivningen i Tyskland har desuden betydet, at sociale medier har ansat flere tysktalende medarbejdere til at redigere indhold.

Facebook i Tyskland har for eksempel ansat mere end 1.000 moderatorer, som angiveligt svarer til op mod en sjettedel af Facebooks samlede korps af indholdsmoderatorer på verdensplan.

Det må alt andet lige betyde et kvalitetsløft for håndteringen af indhold, når der ansættes flere, og indholdet ikke først skal oversættes, før det kan vurderes.

Bliver sociale medier til politi og dommer?
En anden bekymring, som ofte dukker op i debatten om sociale medier, handler om, hvorvidt lovgivning vil gøre de sociale medier til både politi og dommer, når de forpligtes til at fjerne det ulovlige indhold.

Svaret er klart nej. At sociale medier forpligtes til at overholde straffeloven i Danmark og fjerne det ulovlige, så de ikke medvirker til en forbrydelse, gør dem hverken til politi eller domstol. De får ikke mulighed for at pålægge straf som en dommer eller bruge magtanvendelse som politiet.

På samme måde er hverken Altinget, TV 2 eller Politiken politi eller dommer, når de vælger ikke at bringe et indlæg eller redigerer i deres indhold for ikke at formidle noget ulovligt.

Lovgivning kan have en positiv betydning for den offentlige debat
Der er således ikke tegn på, at den lovgivning, som vi foreslår, vil medføre unødig sletning. Tværtimod kan man argumentere for, at regulering kan være med til at sikre ytringsfriheden ved at modvirke chikane, had og trusler.

For hvis man ikke oplever de sociale medier som et trygt sted at være, hvor man kan få hjælp, hvis ulykken rammer, kan det hæmme lysten til at deltage og bruge sin grundlovssikrede ret til at ytre sig. 

19 procent nævner i Epinions måling, at de afholder sig permanent fra at deltage i den offentlige debat på sociale medier af frygt for trusler, chikane eller hadefulde kommentarer, mens 25 procent angiver, at det nogle gange er tilfældet. 

En god lovgivning, der klargør forpligtelserne og giver mulighed for at retsforfølge de i forvejen ulovlige ytringer, kan derfor gavne ytringsfriheden og den offentlige debat.

Vi mener, at der er gode argumenter og behov for at tydeliggøre de digitale platformes ansvar og give brugere og ofrene en bedre beskyttelse på nettet, end tilfældet er i dag.

Vi håber derfor, at regeringen følger vores anbefaling og indfører lovgivning med klare tidsfrister for de sociale medier.

Forrige artikel EL: Anerkendelse og bedre løn skal tiltrække mænd til pædagogfaget EL: Anerkendelse og bedre løn skal tiltrække mænd til pædagogfaget Næste artikel Friskoler: Kommunerne sparer millioner på friskolernes forårs-sfo Friskoler: Kommunerne sparer millioner på friskolernes forårs-sfo
Radikale vil sikre anbragte unge fast bolig langt ind i voksenlivet

Radikale vil sikre anbragte unge fast bolig langt ind i voksenlivet

INTERVIEW: Det skal være en fast del af aftalen mellem myndigheder, forældre og den anbragte, at man er sikret fast bolig frem til man fylder 25, foreslår R. Partiet kan godt se sig selv i en aftale, der fører til flere anbringelser, så længe det ikke er et mål i sig selv.