Glem ikke dagtilbuddene i arbejdet for børn og unges trivsel

Det er afgørende, at kommissionen for det gode børne- og ungdomsliv også har fokus på trivsel i dagtilbuddene. For der er meget at gøre allerede her, skriver Andreas Rasch-Christensen.

Det pædagogiske personale skal ideelt set have mange kvalifikationer, være tæt på børnene og træffe mange valg. De skal være veluddannede, og der skal være nok af dem, skriver Andreas Rasch-Christensen. (Arkivfoto)Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Andreas Rasch-Christensen

Forsknings- og udviklingschef, VIA University College

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Trivsel står med rette helt centralt på den politiske dagsorden. Snart nedsættes en kommission, der skal dykke mere ned i børn og unges trivsel eller rettere mangel på samme.

Det er samtidig et meget elastisk begreb, der forstås på mange forskellige måder og belyses fra mange forskellige perspektiver. Det er afgørende, at vi bliver skarpere på, hvad vi forstår ved trivsel, for det hænger sammen med identifikationen af de rette indsatser, der skal understøtte børn og unges levede liv.

Følgelig er det velvalgt at nedsætte en kommission. Det er tilsvarende centralt, at denne kommission samt øvrige trivselsindsatser også omfatter dagtilbudsområdet og dermed de yngste. Det forekommer som en absurd indlysende pointe.

Dagtilbudsområdet levede igennem mange år en tilværelse i skyggesiden af særligt skoleområdet. Da det så småt begyndte at finde vej til den nationalpolitiske dagsorden, skete det blandt andet med afsæt i den velkendte forskning fra den amerikanske nobelpristager James Heckman. Han pegede på det, som de fleste af os måske godt intuitivt kan regne ud, nemlig at tidlige indsatser er bedre end senere.

Der er selvsagt mange væsentlige drøftelser forbundet med at definere, hvad gode tidlige indsatser så er. Overført på trivselsbegrebet betyder det dog, at gode trivselsindsatser gerne må starte tidligt. I dagtilbudsområdet.

Dagtilbudsområdet i Danmark har en tendens til at glide lidt ud. Det fylder mindre på trivselskonferencer end andre områder, og der er relativt få undersøgelser og forskere på 0-6 års-området.
Andreas Rasch-Christensen
Forskningschef, VIA Uni. College

Når det banale fremhæves her, skyldes det, at dagtilbudsområdet i Danmark fortsat har en tendens til at glide lidt ud. Det fylder mindre på trivselskonferencer end andre områder, og der er relativt få undersøgelser og forskere på 0-6-års-området. Alligevel er der noget at stå på og tage fat i, udover at det er bedre at starte det pædagogiske trivselsarbejde tidligt fremfor at vente.

Trivselsbegrebet frister en lige så mangefacetteret tilværelse i dagtilbudsområdet som andre steder. Hvis man eksempelvis ser på den styrkede pædagogiske læreplan for 0-6 år, så optræder begrebet hyppigt og i mange forskellige sammenhænge.

Når læreplanens omdrejningspunkt er, at det at være barn skal have en værdi i sig selv, så er det vigtigt, at trivsel ses ud fra et børneperspektiv. Der er fokus på børnenes egne oplevelser og på forældrenes. Ikke ved konstant at spørge eller være på jagt efter, om de nu hver især trives.

Snarere er det blikket for, at børn er forskellige og dermed lejlighedsvis skal inddrages i, med hvem og hvad de leger. I forlængelse heraf optræder et andet centralt begreb i læreplanen med stor betydning for trivsel, nemlig børnefællesskaberne.

Trivsel anskues her som et relationelt fænomen, der er i spil i interaktioner med andre. Det er godt for alle børn at have positive relationer til andre børn og voksne, men det er særligt betydningsfuldt for de børn, der ikke har de relationer, når de kommer hjem fra dagtilbuddene.

Læs også

Børnesagens Fællesråd: Barnets Lov er et forhastet hasardspil med børns rettigheder

Debat

Så børnenes muligheder for at deltage i de fællesskaber er selvsagt væsentlige at understøtte, ligesom det skal balanceres med deres muligheder for indimellem selv at vælge. Der kan opstå forskellige barrierer for deltagelse – sproglige, kulturelle med flere – som skal overkommes.

Udover børnenes egne perspektiver og deres fællesskaber med andre så er rammerne omkring fællesskaberne og det, som børnene mødes med, vigtige trivselsindsatser. Rammerne må gerne være trygge, æstetiske og udviklende, og børnene må gerne mødes med omsorg, nærhed og støtte.

Det pædagogiske personale skal være sensitive, varme, nærværende, responsive og inddragende. Er de på for lang afstand, bliver de uvedkommende. Er de for tæt på, kommer de måske til at sætte sig for meget på børnenes egne processer og forståelser.

Det pædagogiske personale skal med andre ord ideelt set have mange kvalifikationer, være tæt på børnene og træffe mange valg. De skal være veluddannede, og der skal være nok af dem.

Et forskningsprojekt fra VIA peger på, at der under coronaperioden i de mindre børnegrupper i trygge rammer og med tid til fordybelse opstod gode betingelser for trivselsarbejdet.

Vi mangler fortsat at få præciseret, hvad vi forstår ved trivsel inden for dagtilbudsområdet og i samarbejdet mellem dagtilbuddene og omverden. Ellers kan vi ikke sætte ind med det rigtige. Lad også dette fylde i en trivselskommission.
Andreas Rasch-Christensen
Forskningschef, VIA Uni. College

International pædagogisk forskning nævner behovet for at tage sig god tid, når børns trivsel skal identificeres. Man skal aflæse deres kropssprog og ikke kun lytte til, hvad de siger, men også hvordan de siger det. En langsom og børnesensitiv pædagogik harmonerer måske ikke supergodt med de betingelser, som mange dagtilbud i øjeblikket har.

Endelig påvirkes trivsel af meget af det, der er uden om dagtilbuddenes pædagogiske praksis. Uanset hvor meget kvalitet vi putter ind i dagtilbuddene, er hjemmene meget centrale, hvorfor samarbejde med forældrene er afgørende.

Børnenes opvækstbetingelser påvirker selvfølgelig deres trivsel, hvis de er præget af omsorgssvigt, vold eller overgreb. En undersøgelse af EVA fra 2022 indikerer, at ikke alle børn får den hjælp, som de har brug for. Det skaber mistrivsel.

Hele specialområdet skal fylde mere i uddannelsen af pædagoger, men der skal også være adgang til de specialpædagogiske kompetencer for det enkelte dagtilbud. De skal kunne trækkes med ind i den pædagogiske praksis sammen med børnene.

For nogle af de udsatte børn vil de rette indsatser være tværprofessionelle gennem inddragelse af socialrådgivere, psykologer, pædagoger og lærere. Det stiller store krav til tværprofessionalitet i arbejdet med børns trivsel.

Lærerne kommer også i spil, når børn skal fra børnehave til skole, og det er kun er et spørgsmål om at gøre dem skoleparate. Skolen skal også være parate til at tage imod dem, hvis de skal trives. Der skal i mindre udstrækning være tale om overgange mellem dagtilbud og skole, men i højere grad om sammenhænge. Dagtilbud og skole skal samarbejde og lære af hinanden.

Vi mangler fortsat at få præciseret, hvad vi forstår ved trivsel inden for dagtilbudsområdet og i samarbejdet mellem dagtilbuddene og omverden. Ellers kan vi ikke sætte ind med det rigtige. Lad også dette fylde i en trivselskommission.

Vi står dog heller ikke på bar bund, og en del af det kan vi gå i gang med uddannelsesmæssigt og i dagtilbuddenes praksis, hvis de får den nødvendige politiske opbakning.

Læs også