Professor: Tragisk, at politikere vil lukke medier, de ikke kan lide

DEBAT: Det sociale medie Jodel er kommet i vælten for at viderebringe rygter. Heldigvis er det sådan, at hverken regering eller lovgivningsmagt bare kan lukke et medie, skriver professor Sten Schaumburg-Müller.

Af Sten Schaumburg-Müller
Professor, Juridisk Institut, Syddansk Universitet

Det er da sjovt, at medlemmer af den lovgivende magt nu gerne vil regulere sociale medier, nu hvor de selv er kommet i den anonyme rygtesmedje.

Og det er sjovt, at politikere, der før har talt om den absolutte ytringsfrihed nu – med en del års forsinkelse – har indset, at ytringsfriheden har grænser. Det svære er så at sætte grænserne, så man både tager hensyn til ytringsfriheden og til beskyttelse af enkeltpersoner.

Og det er påfaldende, at politikere hellere vil iværksætte ny lovgivning end anvende den allerede eksisterende. Det har altid været muligt at strafforfølge ulovlige aktiviteter, og det gælder for eksempel Facebooks spredning af sexvideoer i umbrella-sagerne.

Efter det oplyste servicerede Facebook spredningen i over et år uden på noget tidspunkt at være stillet til regnskab for medvirken. Men det er selvfølgelig ubehageligt at strafforfølge selskaber, som man sender diplomater til, og hvis investeringer man gerne vil have.

Man kan benytte eksisterende lovgivning
Og det er tragisk, at medlemmer af den lovgivende magt nu gerne vil have medier lukket, fordi man ikke kan lide dem. Heldigvis er det sådan, at hverken regering eller lovgivningsmagt bare kan lukke et medie.

Sidst, lovgivningsmagten forsøgte noget tilsvarende, var da man søgte at lukke nogle Tvind-skoler via lovgivningen. Det var så i strid med Grundloven. Et enkelt medie har fået frataget sin sendetilladelse, nemlig ROJ TV. Her var tale om inddragelse af en tilladelse – sociale medier skal ikke have tilladelse at operere – og om, at Roj TV støttede terrorhandlinger. Lidt mere hidsigt end at viderebringe rygter.

Det, man kan, er for det første at bruge eksisterende lovgivning. Og umiddelbart ser det ud til, at Jodel kan straffes for medvirken til freds- og ærekrænkelser. Videregivelse af private oplysninger er strafbar efter straffelovens paragraf 264 d, og videregivelse af alvorlige, urigtige beskyldninger er strafbar efter paragraf 267.

Jodels overtrædelser
Jodel medvirker til videregivelsen og i hvert fald fra det tidspunkt, hvor mediet har kendskab til de ulovlige ytringer, kan der straffes for passiv medvirken ved ikke at sørge for, at den strafbare aktivitet ophører.

Der ligger en særskilt juridisk udfordring i at afgøre, hvornår Jodel har et sådant kendskab, især fordi brugere kan avancere med mulighed for at redigere indhold.

For det andet kan der lovgives. Og her har der i hvert fald i noget tid været forslag fremme om at præcisere sociale mediers ansvar, således at deres forpligtelser bliver mere tydelige. For eksempel at nedtage alvorlige udsagn senest 24 timer efter at være blevet opmærksom på udsagnet (Se for eksempel her). 

Medlemmer af den lovgivende magt har selvfølgelig ret til at komme med forslag. Det er det, de er valgt til. Men det er jo ikke forbudt at tænke forslagene ind sammen den lovgivning, der allerede gælder.

Forrige artikel DLO: Debatten om profit på daginstitutioner bygger på forkerte opfattelser DLO: Debatten om profit på daginstitutioner bygger på forkerte opfattelser Næste artikel Leder: Politisk forenkling løfter ikke kvaliteten i dagtilbuddene Leder: Politisk forenkling løfter ikke kvaliteten i dagtilbuddene
Bredt flertal sikrer videnscenter for udsatte børn og unge

Bredt flertal sikrer videnscenter for udsatte børn og unge

AFTALE: Partierne bag aftalen om reserven for satspuljen er blevet enige om at afsætte 40 millioner kroner til et videnscenter for udsatte og anbragte børn. Centret placeres i regi af VIVE og Socialstyrelsen og skal sikre, at børn i højere grad inddrages i deres egne sager.