Debat

SF: Kampen mod sexisme begynder i klasseværelset

DEBAT: Seksualundervisningen i folkeskolen skal være tidssvarende og relevant. Derfor må det blive en obligatorisk del af læreruddannelsen, så lærere er fagligt klædt på til undervisningen, mens faget kræver bedre understøttelse på skolerne, skriver Astrid Carøe.

Opgøret med sexisme starter allerede i folkeskolens seksualundervisning. Der er brug for at gøre faget til en fast del af læreruddannelsen, så vi får en tidssvarende og relevant undervisning, skriver Astrid Carøe.
Opgøret med sexisme starter allerede i folkeskolens seksualundervisning. Der er brug for at gøre faget til en fast del af læreruddannelsen, så vi får en tidssvarende og relevant undervisning, skriver Astrid Carøe.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Astrid Carøe
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

”Der er noget galt på et dybere plan.”

Sådan sagde sangerinden Tessa i sin nytårstale. Hun henviste til den gordiske knude, som problemet med sexisme åbenbart er, siden vi ikke har fået løst det. Og hun har ret. Det er lykkedes menneskeheden af nå til månen, men at komme seksuel chikane til livs er åbenbart mere, end vi har kunne klare. 

Efter de mange vidnesbyrd, der skyllede ind over Danmark i 2020, er arbejdet for en kulturændring sat i gang. Endelig. Og vi skal ind i alle afkroge og alle livsfaser for at skabe ændringer og sikre lige muligheder uanset køn.

Jeg foreslår, at vi starter i folkeskolens seksualundervisning. Og nej, øvelser i at komme kondomer på bananer kan ikke gøre det alene. Seksualundervisningen trænger til et ansigtsløft. Og lærerne skal klædes bedre på til at løfte opgaven.

Selv matematiklæreren skal forstå sig på køn
For det første er Sundheds- og Seksualundervisning og Familiekundskab (SSF) ikke en obligatorisk del af læreruddannelsen. Det er et valgfag, som blot en femtedel af de studerende tager.

Det er nu, vi bør gøre seksualundervisning til en fast del af læreruddannelsen og sikre, at lærerne får mere i rygsækken om køn og seksualitet, som de lærerstuderende også selv ønsker.  

Astrid Carøe (SF)
Ligestillingsordfører

Det har den konsekvens, at en meget lille andel af lærerne er klædt på til at takle en lang række udfordringer og tage samtaler om køn og seksualitet med eleverne. Både for de lærere, der skal stå foran tavlen, når det ringer ind til seksualundervisning, men sådan set også for alle andre lærere.

Måske påpeger 11-årige Emil i historietimen, at 50’erne da lyder som en fantastisk tid at være kvinde i, når nu man bare skulle blive hjemme for at lave mad og stryge skjorter. Måske bryder 14-årige Sofie grædende sammen midt i matematiktimen, fordi en klassekammerat har delt billeder af hende i badet efter idræt til en fra parallelklassen.

Måske udvikler en diskussion i klassens time sig uheldigt når 8-årige Rasmus egentlig hellere vil have kjole på og med til pigefødselsdagene end til drengefødselsdagene.

En fast del af læreruddannelsen 
Spørgsmål om køn er allestedsnærværende. Alle lærere skal kunne gøre deres for, at børnene dannes og rustes til at være individer, der hviler i deres seksualitet eller kønsidentitet og individer, der opfører sig respektfuldt overfor andre. Hvordan i alverden skal vi kunne forvente, at vores børn opfører sig ordentligt, hvis vi voksne ikke har kompetencerne til at tale med dem? 

Mange lærere fortæller, at de ikke føler sig fagligt klædt på til at varetage undervisningen. Det skal vi gøre noget ved. Uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har sat gang i en reform af læreruddannelsen, og arbejdet står på det meste af 2021.

Det er nu, vi bør gøre seksualundervisning til en fast del af læreruddannelsen og sikre, at lærerne får mere i rygsækken om køn og seksualitet, som de lærerstuderende også selv ønsker.

For mange kokke fordærver maden
For det andet så nytter det ikke noget at lærernes kompetencer styrkes, hvis undervisningen ude på skolerne falder imellem to stole. I dag er seksualundervisningen et timeløst fag – noget, der lige skal huskes, når der er tid i slutningen af biologi- eller dansktimen.

Vi ved alle sammen, at for mange kokke fordærver maden. Og nyere undersøgelser af området har peget på, at der ude på skolerne mangler ledelsesmæssigt fokus og klar ansvarsfordeling. Seksualundervisning er for vigtigt og komplekst et fag til, at det må blive glemt i forbifarten.

Derfor skal der bedre understøttelse ude på skolerne - eksempelvis gennem en tovholder, som både organisationer på området og de lærerstuderende selv har efterspurgt.

Pensum skriger på et ansigtsløft
For det tredje er viden om kondomer og klamydia ikke nok til at stoppe seksuel chikane, mobning af seksuelle minoriteter og ulovlig billeddeling.

Seksualundervisningen skal være tidssvarende og relevant. Udover prævention og sexsygdomme bør den også indebære emner som eksempelvis samtykke, grænser, normkritik, LGBT+ og digitalt ansvar.

Især unges færden i det digitale rum trænger til et skud dannelse, og det er mit indtryk, at ulovlig billeddeling, grooming og sexafpresning udgør et langt større problem, end vi voksne går og tror. Børne- og Undervisningsministeriet bør revidere den vejledende læseplan i faget, og lad os da udforme den i samarbejde med Danske Skoleelever.

I 2020 fandt de fleste ud af, at der er noget galt på et dybere plan. 2021 må være året, hvor vi løsner den knude, der har siddet fast længe. Og jeg tror slet ikke, at det behøves at være så svært. En bedre, tidssvarende seksualundervisning med kompetente lærere er et oplagt sted, vi kan sætte ind.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00