Aktører: Der er brug for, at vi sætter fokus på dagslys i planloven

Sundhed er blevet til et mantra for den danske befolkning og fylder rigtig meget i vores bevidsthed og handlinger. Adgang til naturligt lys spiller en betydelig rolle, da dagslyset stimulerer produktionen af vigtige hormonstoffer i kroppen og påvirker vores humør, døgnrytme og immunforsvar.

I Danmark bruger vi gennemsnitligt 90 procent af tiden indendørs, og derfor er det en af de afgørende faktorer for vores sundhed og velvære, at vi har adgang til gode dagslysforhold i vores bygninger. I vores bolig såvel som på arbejdspladsen. Men desværre er gode dagslysforhold ikke længere en menneskeret i Danmark.

Vi bor tættere

Den urbane udvikling i og omkring vores byer medfører en markant fortætning af det bebyggede miljø og dermed flere etagemeter for at kunne rumme de mange tilflyttere. Der opføres nye etageboliger, og gamle industriområder i mindre skala transformeres til boligbebyggelser med betydeligt større bebyggelsesprocenter.

Der bygges tættere og højere end nogensinde før, og dagslyset fortrænges ud af vore boliger og uderum med fatale konsekvenser for vores sundheden og velvære.

I Bygningsreglementet er det en erkendt problematik, at tætte bebyggelser ofte medfører dårlige dagslysforhold.

Derfor nævnes det, at dagslysforhold skal vurderes allerede på lokalplan-niveau. Kommunerne er imidlertid kraftigt udfordrede. De kan ikke indarbejde bestemmelser om tilstrækkelig vurdering af dagslys på lokalplansniveau, da der dels (endnu) ikke findes hjemmel i planloven og samtidig ikke findes en anerkendt metode til vurdering af dagslys på byplansniveau.

Dette resulterer i et øget antal af dispensationer for dårlige dagslysforhold i byggesagsbehandlinger, samt intern polemik mellem afdelingerne, da grundlaget for en række byggesager udarbejdet i lokalplanerne rent faktisk ikke medfører realiserbare bolig-etagemeter, når de projekterne skal udvikles.

Skaber ulighed

Dagslysets deroute fra de større byer skaber også et voldsomt etisk dilemma. Er dagslys et demokratisk fænomen? Når dagslys ikke længere kan betragtes som en menneskeret, skabes der sundhedsmæssige uligheder i befolkningen.

Dagslys bliver et elitært gode og kun forbeholdt borgere med midler til at købe boliger på de øverste etager.

I udviklingsprojektet ”Dagslys i det bebyggede miljø”, som er støttet af Realdania, stiller vi skarpt på den manglende kobling mellem dagslyshåndtering på byplan. Vi ser på henholdsvis bygningsniveau og udvikler metoder og værktøjer som kommuner, by- og lokalplanlæggere kan anvende til at sikre, at der allerede i lokalplanlægningen kan skabes grundlag for gode dagslysforhold til kommende byggerier.

Ved en række workshops har kommuner og byplanlæggere udtalt et akut behov for at indlemme dagslys som tema i planloven.

Samtidig blev der udtrykt et stærkt behov for fælles retningslinjer for, hvordan der i de tidlige by- og lokalplanlægningsfaser kunne vurderes kvantitativt på kommende dagslysforhold. I projektgruppen bakker vi dem 100 procent op. Kære politikere, få nu indskrevet dagslys i planloven, tak!