Jesper Nygård
Jesper Nygård, direktør i KAB, har skrevet en debatbog, som sætter fokus på effekten af samarbejde med virksomheder og offentlige institutioner. (Foto: Leif Tuxen/Realdania)

Bedre byer kræver politisk mod

Af |
20. november 2012 kl. 23:20
INTERVIEW: KAB-direktør Jesper Nygård, som sidder centralt som formand i Realdania og i Landsbyggefonden, vil redde et presset velfærdssamfund gennem nye samarbejder med det offentlige.
| Flere
Udviklingen af samfundet skal drives af et samspil mellem civilsamfundets organisationer, erhvervslivet og den offentlige sektor. Sådan lyder opskriften på et bedre samfund i en ny debatbog fra direktøren i KAB, Jesper Nygård.

Jesper Nygård har, ud over sin direktørpost i landets største almene boligorganisation med mere end 50.000 boliger, en helt central position i udviklingen af boliger og byer i Danmark: Han er formand for Landsbyggefonden, som hvert år er med til at bevillige lån og midler for milliarder i den almene sektor. Samtidig er Jesper Nygård formand for den filantropiske virksomhed Realdania, der de seneste godt ti år har brugt omkring 10 milliarder på at støtte projekter inden for tre fokusområder: Byen, byggeriet og bygningsarven.

Erfaringerne fra det, Jesper Nygård selv kalder et unikt udsigtspunkt i det danske samfund, er kogt ned til en debatbog, der peger på øget samspil mellem det offentlige, private virksomheder og civilsamfundet som en vej til at sikre den danske samfundsmodel på længere sigt.

Jesper Nygård peger selv på eksempler fra den almene sektor. Han mener, at KAB's forsøg med gældsrådgivning, de almene boligorganisationers praktikpladsaftale med Dansk Byggeri og det store frivillige arbejde, der foregår i boligafdelingerne, er eksempler på det, han i sin bog kalder "Det sociale enzym". Jesper Nygårds sociale enzym er den ekstra gevinst, der opstår i samarbejdet på tværs af sektorer.

Debatbogen er ikke kun en hyldest til de eksisterende projekter, som Nygård roser. Der er også opråb og opfordringer til ledere på tværs i det private erhvervsliv, de offentlige institutioner og foreninger om at tænke alternativt.

Politikere skal forme byer
Jesper Nygård rammer bredt med sit debatoplæg, men når det drejer sig om hans hjemmebane på boligområdet, har han også flere forslag. Blandt andet så han gerne, at både folketingspolitikerne og de folkevalgte i kommunerne sætter handling bag ordene om byer for alle.

"Mit udgangspunkt er, at byer kommer af sig selv. Men gode byer kommer ikke af sig selv," siger Jesper Nygård og uddyber:

"Vi er i en situation, hvor det er dybt problematisk at være borger eller politiker i Vandkants-danmark. Men i Vækstdanmark og i byerne flytter folk til. En kommune som København har de seneste år fået tusind nye indbyggere om måneden. Og det giver nogle andre problemstillinger," siger Jesper Nygård, som mener, at udviklingen stiller krav til politikerne.

"Gode byer kræver mod, de kræver ambitioner, og de kræver talent. Mit grundlæggende synspunkt er, at en god by er en by for alle. Mange siger, at deres by er for alle, men jeg synes ikke, det passer, hvis man skal købe en lejlighed til tre millioner kroner for at bo der," siger Jesper Nygård.

"Hvis man vil have blandede byer, skal man som myndighed have modet til det. Der har været en lang diskussion i Danmark om, hvad kommunerne må. Men når den indre by udbygges i London, eller man bygger på de dyreste arealer i Barcelona, så siger politkerne, at ti-tyve-tredive procent af arealet skal gå til boliger, som alle har råd til," fortæller Jesper Nygård og peger på, at det er normen i alle andre europæiske lande. Det er ikke så ligetil i Danmark.

"Det kræver mod, hvis vi vil have byer for alle: Så folk med lavere indkomster kan bo der. Så vi ikke bygger en bydel uden et bofællesskab for fysisk eller psykisk udviklingshæmmede. Så vi blander os," siger Jesper Nygård. Han peger på, at politikerne i Folketinget skal tage teten.

"Det kræver jo, at man også har mod til i planloven at sikre, at der er de redskaber, som skal til for at sikre, at vi får blandede byer," siger han.

Kommunale ambitioner
Jesper Nygård mener, at kommunalpolitikerne skal have en ambition om blandede byer, mens embedsfolkene skal have talent og indsigt, hvis det skal lykkes at skabe mere blandede bydele. For trods flotte ambitioner i mange kommuner, så kniber det med resultaterne.

Jesper Nygård forklarer, at en af de hyppigste misforståelser er at koble alment byggeri for tæt sammen med privat byggeri. De private ejendomsinvestorer er nemlig mest aktive under højkonjunkturer, mens det almene byggeri for alvor går i gang i nedgangstider.

"Hvis man gør sådan en byggesag afhængig af begge parter, sker der ikke noget. Men hvis man siger, at det skal ske over 7-8 år, så bygger de private, når det er højkonjunktur, og vi bygger, når det passer os. Når det så er færdigt, har du en blandet bydel," siger Jesper Nygård.

København glemmer mangfoldighed
Jesper Nygård peger på, at Ørestaden i København er et eksempel på et område, hvor resultatet ikke er i top trods en ambition om at blande boligformer.

"Ørestaden har den udfordring, at der ikke er mange boliger for skæve eksistenser. Der er få almene boliger, og de er oppe i et prisniveau, som er relativt højt," siger Jesper Nygård, som dog tror på, at ambitionsniveauet bliver højere i hovedstaden i fremtiden.

"Jeg synes, at det virker, som om Københavns Kommunes og By & Havns ambition på Nordhavn er større end i Ørestaden," siger KAB-direktøren, der dog har en stor anke over for Københavns Kommune i forbindelse med Ørestaden.

"Jeg synes, det er lidt øv, at man i en by som København, som har en kommuneplan, der bruger ordet mangfoldighed, ikke har tænkt bofællesskaber for fysisk og psykisk udviklingshæmmede ind i Ørestaden," siger Jesper Nygård, som understreger, at byer for alle også er gode byer.

Kobling til erhvervslivet
Netop koblingen mellem forskellige sektorer både på boligområdet og andre dele af samfundet er omdrejningspunktet for Jesper Nygårds debatbog. Bogens eksempler kredser om de ressourcer, der hver for sig - i det offentlige, i foreninger og i virksomheder - skaber gode resultater.

"Min erfaring er, at hver gang vi laver noget sammen, så sker der meget mere, end når vi gør det hver for sig. Tesen er, at hvis vi evner at matche vores indsats, så kan der ske noget endnu bedre," siger Jesper Nygård.

Som eksempel nævner han større inddragelse af forældrene i folkeskolens undervisning, hvor lærerne sjældent bruger lokale aktører eller forældres erfaringer i klassen. Men der skal stadig være en grænse.

"Det er jo ikke alt, vi skal gøre, men der er masser af steder, hvor vi kunne noget mere, hvis vi arbejder sammen," siger Jesper Nygård, som understreger, at det ikke er meningen, at frivillige skal overtage kerneopgaver fra det offentlige på for eksempel sundhedsområdet.

KAB-direktøren mener, at grænsen for, hvilke opgaver der løses af privatpersoner, foreninger eller virksomheder, flytter sig i disse år. Et eksempel er det projekt, som KAB har fået støtte til, hvor beboere får gældsrådgivning, hvis de kommer bagud med huslejen.

"Vi havde aldrig i gamle dage lavet en praktikpladsaftale med byggeriet eller gældsrådgivning for beboere. Men jeg kan ikke sige, hvor grænsen går. Jeg kan sige, at grænsen flytter sig i øjeblikket, og det skaber nogle positive resultater," siger Jesper Nygård.

Gældsrådgivningsprojektet, som nu skal sættes i gang i endnu flere områder, er finansieret af satspuljemidler forhandlet på plads i Folketinget. Jesper Nygård forklarer, at det er nødvendigt, fordi det er boligselskabet, der har udgiften, men den enkelte boligafdeling, som får besparelsen. Det betyder, at der ikke er noget incitament til at lave gældsrådgivning uden støtte.

"Vores system er en forhindring. Jeg synes, det er fair, at staten betaler, fordi den relativt lille udgift, staten har, skalerer sig op til enorme besparelser. Vores tese er, at hvis dette viser sig at være en succes, så bør vi kunne køre det videre i vores eget regi," siger Jesper Nygård.

Bekymrende situation
Baggrunden for Jesper Nygårds opfordring til øget samarbejde mellem offentlige og private aktører er mere dyster, end de flotte målsætninger lægger op til. KAB-direktøren forklarer, at der er to grunde til, at han mener, det er nødvendigt at se på nye muligheder.

"Det ene er, at jeg er dødbekymret for, om vi om ti-tyve år har en velfærdsstat, som vi alle sammen kan være stolte af. Hvis vi ikke gør et eller andet, kan jeg godt være bange for, at det offentlige bliver nødt til at skære ned, luns for luns," siger Jesper Nygård og fortsætter:

"Jeg vil gerne, at det bliver en bevidst proces, hvor det offentlige klarer det, som det offentlige skal klare. Men hvor civilsamfundet og markedet kommer mere på banen, der hvor vi kan give en hånd."

Den anden grund bygger på diskussionen i kølvandet på den såkaldte Carina-sag, der førte til stor debat af niveauet for sociale ydelser i Danmark.

"Det bekymrer mig, at ingen gik ind og forsvarede, at vi som samfund skal have de ydelser. Og ikke en eneste, der får de ydelser, gik ud og sagde: Ja, det er verdens bedste system, som sikrer min familie gode forhold, selv om jeg ikke kan arbejde," siger Jesper Nygård. Han håber, at tættere samarbejde om velfærden kan skabe en ny indstilling med mere involvering i velfærdssamfundet - på begge sider af skranken.

"Man skal bare ændre kursen en smule, for at vi står et helt andet sted om ti eller tyve år," siger Jesper Nygård.

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK