Holstein: Boligstriden illustrerer grænserne for Radikales magt

De spillede højt spil i Radikale, da de onsdag først afviste regeringens forslag om et indgreb mod kapitalfondes spekulation på boligmarkedet for senere samme dag at indkalde den blå blok til forhandlinger om et borgerligt bud på en løsning.

Men med høje indsatser følger stor risiko, og da boligminister Kaare Dybvad (S) torsdag aften alligevel fremlagde en aftale, hvor støttepartiet Radikales mandater var byttet ud med Dansk Folkepartis, tilførte det den radikale lejr et voldsomt nederlag.

Det vurderer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein. 

”På det strategiske plan illustrerer Blackstone-striden begrænsningerne af den radikale indflydelse. Radikale har på ingen måde genvundet positionen som det afgørende midterparti, der efter behag kan skabe flertal til begge sider," siger han.

Morten Østergaard kan flirte lige så meget, han orker, med Jakob Ellemann-Jensen. Men så længe Dansk Folkeparti kan erstatte de radikale mandater, hjælper det ingenting. 

Erik Holstein
Altingets politiske kommentator

Rohde manglede belæg
Den radikale boligordfører, Jens Rohde, gjorde sig onsdag vældigt upopulær i rød blok, da han trak sit partis mandater ud af ligningen, der skulle sikre boligministeren flertal for sin boligaftale. 

Årsagen var især uenigheder om karensperioden for huslejestigninger efter renovation, hvilket var et helt centralt element i boligministerens indgreb mod kapitalfondenes spekulation. 

Det tiltag ville både gå ud over andelshaverne og den grønne omstilling af boligmarkedet, frygtede Rohde.

Men det var ikke noget velvalgt argument for støttepartiets opgør med regeringen, vurderer Holstein.

"Boligmarkedet er glohedt med massive prisstigninger de seneste år, og der er simpelthen ikke belæg for påstanden om, at et indgreb mod spekulative renoveringer vil sætte boligmarkedet helt i stå," siger han. 

Derfor ville det være en overraskelse, hvis Dansk Folkeparti, der præcis som Radikale har 16 mandater i Folketinget, ikke kom boligminister Kaare Dybvad til undsætning, vurderer Holstein. 

”Politisk havde det været helt sort, hvis DF havde blokeret for en boligaftale, der beskytter lejerne mod udenlandske kapitalfonde. Det havde været svært at forsvare. Derfor giver det god mening, at DF til sidst gik ind og sikrede regeringens flertal i stedet for Radikale," siger han. 

Magtkampe i horisonten
Netop det faktum, at støttepartiet Radikale og oppositionspartiet Dansk Folkeparti har lige mange mandater i Folketinget, betyder, at Radikale ikke har den magt som afgørende midterparti, som partiet tidligere har været vant til.

”Morten Østergaard kan flirte lige så meget, han orker, med Jakob Ellemann-Jensen. Men så længe Dansk Folkeparti kan erstatte de radikale mandater, hjælper det ingenting. I virkelighedens verden er det de færreste steder, Dansk Folkeparti og Radikale kan finde sammen i et blåt flertal uden om regeringen," siger Holstein.

Boligkonflikten mellem regeringen og Radikale opstod i samme uge, hvor den radikale leder, Morten Østergaard, flere gange har kritiseret statsminister Mette Frederiksens kurs på alt fra EU til udlændinge-, rets- og klimaområdet.

Erik Holstein synes derfor, at det ligner, at det trækker op til politisk uvejr i centrum-venstre. 

”Der er ikke noget, der tyder på, at Radikale vil ændre kurs. Men det vil regeringen heller ikke. Så der er lagt op til masser af nærkampe mellem Socialdemokratiet og Radikale i de kommende år.”