Københavns integrationsborgmester: Vi bør se på fordelingen af ukrainske flygtninge igen

Ifølge regeringen kan 100.000 ukrainere komme til Danmark den kommende tid. Når jeg taler med mine byrådskollegaer i det vestlige Ukraine - for eksempel i Lviv - så får jeg meldinger, som går i begge retninger. Nogle ukrainere er på vej hjem. Andre er på vej væk. Vi gør derfor klogt i at planlægge efter, at endnu flere ukrainere kommer til Danmark.

Regeringen har meldt ud, at ukrainerne skal fordeles mellem landets kommuner ud fra devisen, at de største byer bærer de tungeste byrder. Den ændring har gjort en stor opgave endnu sværere for København.

Det betyder, at vi i København potentielt set skal tage op mod 11.000 fordrevne ukrainere. Det er vel at mærke i en by, hvor der er kamp om kvadratmeterne, hvor ejendomsmarkedet er presset, og ventelisterne til almennyttige boliger er alenlange. 

Vi skal nok løse opgaven, men det bliver svært, og alternative løsninger skal i brug, hvis antallet af fordrevne ukrainere, der kommer til Danmark, kommer op på 100.000.

Ingen løsninger skal udelukkes

I andre kommuner har de byggegrunde ledige og tomme bygninger, hvor man kan finde på løsninger. Det har vi utroligt få af i København. Vi har mange ledige jobs i København, men det kniber med ledige lejligheder eller det, der blot ligner lejligheder. Andre steder i landet er der både ledige jobs og tomme huse, så derfor bør man se på fordelingen igen. Indtil da så arbejder vi selvfølgelig på at finde løsninger. 

På Prøvestenen på Amager skal vi i den kommende tid opføre en pavillionby, men den kan i første omgang huse omkring 330 mennesker og er derfor langt fra løsningen i sig selv.

Derfor skal vi finde andre steder, hvor man kan lave noget tilsvarende. Men det er en svær øvelse. Lige nu er vi i gang med at kigge på, at pavillionbyen på sigt kan huse op til 2.000 ukrainere, men selv i den situation er der langt til målet.

Jeg tror, det vil være uklogt at udelukke noget som helst i de kommende måneder. En af de løsninger, der kunne være oplagt i København, ville være at leje hotelskibe eller ligefrem krydstogtskibe. For i modsætning til pavilloner og telte, hvor markedet er tæt på støvsuget i Europa, så er der fortsat rigeligt med krydstogtskibe, der ligger permanent til kaj. Det kunne være en løsning, der kunne skaffe bolig til mange mennesker ret hurtigt, men det kræver eksempelvis, at der er mulighed for at tilslutte landsstrøm, så det er desværre ikke så enkelt, som det lyder. 

Vi skal nok løse opgaven, men det bliver svært, og alternative løsninger skal i brug, hvis antallet af fordrevne ukrainere, der kommer til Danmark, kommer op på 100.000.

Jens-Kristian Lütken (V)
Beskæftigelses- og integrationsborgmester, Københavns Kommune

Tydelighed omkring økonomien

Der er dog ikke kun praktiske udfordringer, men også økonomiske udfordringer for landets kommuner og landets hovedstad. Regeringen har tidligere informeret KL om, at den er "indstillet på at sikre, at kommunerne under ét får dækket nettomerudgifter, der vedrører fordrevne fra Ukraine".

Men når det ikke er mere konkret end det, giver det selvfølgelig også anledning til usikkerhed.

Jeg har ikke behov for at rette en skarp kritik af regeringen, fordi den her situation er vanskelig, uforudset, og det er alene Putin, som kan bebrejdes for de uhyrligheder, han har begået og de konsekvenser, det medfører. I min korte tid som borgmester har jeg tværtimod kun oplevet lydhørhed fra regeringen i forhold til de praktiske problemer, vi oplever som kommuner.

Det er dog vigtigt, at vi som kommuner fra starten af er tydelige omkring de økonomiske udfordringer, krisen giver, og det pres på velfærden, som risikerer at følge med. 

Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at finde løsninger, for vi skal hjælpe de mange ukrainere, der er blevet fordrevet fra deres hjem og fædreland og søgt mod vores land, hvor fred, frihed og demokrati bliver taget for givet. Den frihed, Ukraine kæmper for, er også vores frihed.