BL: Lovgivningen spænder stadig ben for at hjælpe ukrainske flygtninge i boliger

Over 25.000 ukrainere har søgt om flygtningestatus efter særloven, og over 11.000 har allerede fået opholdstilladelse. Skønnene, over hvor mange der måske kommer til Danmark som følge af krigen, veksler mellem 50.000 og 100.000 mennesker, og det er primært kvinder med børn.

Heldigvis er der uhørt bred politisk enighed om, at vi skal hjælpe disse mennesker på flugt. Enigheden findes både hos det officielle Danmark på Christiansborg og i befolkningen, som gør en kæmpe frivillig indsats i det praktiske humanitære arbejde.

Det er en af de situationer, hvor nødvendigheden er indlysende og ikke til diskussion. Det gælder i høj grad også for de almene boligorganisationer, hvor det ligger i DNA’et, at i situationer som denne så er Danmarks almene boliger en væsentlig del af løsningen på den udfordring, vi som samfund står overfor.

Så snart man kunne forudse, at der ville komme ukrainske flygtninge til Danmark, lavede vi i BL en kortlægning af, hvor i landet der stod almene boliger tomme og umiddelbart anvendelige til at huse mennesker på flugt.

Tidligt i marts sendte vi en liste med boligområder fordelt over det meste af landet, hvor der i alt var 1.700 til 1.800 boliger, der stod umiddelbart til rådighed. En del af disse boliger er i dag taget i brug.

På det lovgivningsmæssige niveau har man i en række særlove justeret på lovgrundlaget, men der er fortsat en række udfordringer, som man bør rydde af vejen. 

Den økonomiske støtte er for lille
Langt de fleste ukrainere, som er kommet til Danmark, er kvinder eller mødre med børn. De ukrainske mænd i alle aldre er som bekendt soldater i hjemlandet og beskæftiget med at forsvare landet imod den russiske invasion.

De voksne ukrainske kvinder i Danmark er altså gift med mænd, der af indlysende årsager ikke er hos dem og kan forsørge dem. Alligevel er de efter dansk lovgivning ikke eneforsørgere. De er jo gift.

Vi er helt klar over, at myndighederne står overfor en massiv opgave også i forhold til at se på forskellige regelsæt

Bent Madsen
Administrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger

Det betyder, at de maksimalt kan modtage 8.716 kroner månedligt (før skat) til at forsørge dem selv og deres børn. Det betyder, at det kan blive meget vanskeligt både at betale huslejen og de øvrige udgifter. Men kommunerne må ikke bare give et ekstra tilskud, så familiernes økonomi kan hænge sammen. Og vi kan heller ikke ændre på huslejen.

Flere steder vælges utraditionelle løsninger, hvor en kommune lejer boligerne af boligselskabet, hvorefter kommunen udlejer til en lavere leje til den ukrainske flygtningefamilie. I princippet er det en enkel og god løsning, men man er dog i lidt af en gråzone. Her kunne det være en fordel med en formalisering med særregler, så der skabes klarhed.

Reglerne spiller imod hinanden
Med særlovene er det desuden blevet muligt også at huse ukrainske flygtninge i udsatte boligområder. Muligheden er der, hvis man lokalt måtte ønske det, fordi man ikke kan finde andre muligheder for at huse ukrainerne.

Det er godt med denne ekstra mulighed, men muligheden forvaltes dog med varsomhed flere steder. Både boligorganisation og kommune frygter nemlig, at et boligområde kommer til at slå ud på flere af de kriterier, som listerne beregnes ud fra.