Debat

Landdistrikter: Uddeling af breve skal ikke overlades til markedskræfterne

DEBAT: 400.000 husstande primært i landdistrikterne er stadig afhængige af, at breve leveres til døren. Derfor bør det være en statslig forpligtelse at sikre, at alle danskere er forbundet via et velfungerende postvæsen, skriver Steffen Damsgaard fra Landdistrikternes Fællesråd.

Vi har alle krav på en direkte kommunikationslinje til staten og andre institutioner, der informerer os om vores position i samfundet. Derfor er postuddeling i landdistrikterne essentielt, skriver Steffen Damsgaard.   
Vi har alle krav på en direkte kommunikationslinje til staten og andre institutioner, der informerer os om vores position i samfundet. Derfor er postuddeling i landdistrikterne essentielt, skriver Steffen Damsgaard.   Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Steffen Damsgaard
Formand, Landdistrikternes Fællesråd

Vi danskere lever i et af verdens mest digitaliserede lande.

Mange af os modtager med selvfølgelighed digitale breve og afgørende beskeder vedrørende alt fra vores sundhed til børnenes daginstitution i den digitale postkasse kaldet e-Boks, mens NemID nærmest er blevet en forlænget del af os selv.

Med andre ord færdes de fleste af os hjemmevant i den digitale verden, der udgør nutidens og fremtidens kommunikationskanal mellem stat, borger og virksomhed. Men det er ikke os alle sammen.

Forbindelsen til omverdenen er med til at sikre sammenhængskraften og undgå opdelingen af samfundet i et A-hold og et B-hold, der i stigende grad overlades til sig selv.

Steffen Damsgaard
Formand, Landdistrikternes Fællesråd

400.000 husstande uden digital post
I dagens Danmark er omkring 400.000 ud af landets cirka 2,8 millioner husstande fritaget digital post.

Det betyder i praksis, at de er fuldstændig afhængige af et godt og stabilt postvæsen, som leverer vigtige meldinger fysisk på almindeligt brevpapir.

Disse 400.000 husstande ligger fortrinsvist i landdistrikterne.

Så hvis en kommende postaftale ender med at sløjfe befordringspligten, er det befolkningen i landdistrikterne, der kommer til at betale regningen i form af en markant forringelse af deres forbindelse til resten af landet.

I landdistrikterne har vi allerede mange steder langt til lægen, skolen og arbejdet.

Det lever vi med, for vi ved, at livet på landet indebærer, at der er længere til mange ting.

Men at man skulle overlade en så vigtig basal ydelse som et velfungerende postvæsen til et ukendt og fragmenteret marked kendetegnet af mange aktører, er simpelthen urimeligt.

I hvert fald på nuværende tidspunkt.

Undgå opdeling af samfundet
Det handler ikke om postromantik og længsel efter at fastholde det gode gamle brev.

Diskussion stikker langt dybere. Forbindelsen til omverdenen er med til at sikre sammenhængskraften og undgå opdelingen af samfundet i et A-hold og et B-hold, der i stigende grad overlades til sig selv.

Kapper vi kommunikationskanalerne på tværs af landet for tidligt, går det ud over netop sammenhængskraften i vores land.

For som det ser ud i dag er den sociale sammenhængskraft delvist bundet op på statens evne til at sikre basale ydelser i ikke bare de større byområder, men i hele landet.

I dagens Danmark er et velfungerende postvæsen stadig en sådan basal ydelse.

Det indebærer, at staten sikrer samme hurtige leveringstid som i byerne og priser, der er ens i hele landet - uanset hvor fra og hvor til du sender et brev inden for landets grænser.

For vi har alle sammen krav på at have en direkte kommunikationslinje til staten og de andre institutioner, der informerer os om vores position i samfundet.

Hos Landdistrikternes Fællesråd bidrager vi med glæde til en diskussion om, hvordan fremtidens postvæsen skal se ud.

Den digitale fest er stadig kun for inviterede
Digitaliseringen buldrer derudaf og åbner nye muligheder for at binde danskerne sammen.

Men som det ser ud i dag, har hele landet langt fra mulighed for at deltage i den digitale fremtidsfest.

Omkring 100.000 adresser har stadig så dårligt og ustabilt internet, at de er berettiget til at søge den bredbåndspulje, som regeringen i øvrigt har lagt op til at sløjfe på årets finanslov.

Måske ligger en del af forklaringen på de 400.000 adresser, som er fritaget digital post, netop i et ustabilt internet i sneglefart.

Derfor er det afgørende, at vi forbereder os grundigt, før vi sløjfer befordringspligten og overlader uddelingen af breve til markedskræfterne.

En dag bliver det nationale postvæsen måske en saga blot. Men den dag er bestemt ikke kommet endnu.

Dokumentation

Temadebat: PostNord og fremtidens postvæsen

Forhandlingerne om en ny postaftale efter sigende lige på trapperne. Altinget benytter anledningen og har spurgt et hold af debattører, hvordan Danmarks fremtidige postvæsen skal se ud? De vil i løbet af oktober måned blandt andet diskutere, om staten skal bidrage yderligere til PostNord eller om flere af opgaverne skal i privat udbud? Og om der overhovedet er brug for et nationalt postvæsen i fremtidens digitaliserede verden?

Panelet er indtil videre:

Henning Hyllested (EL), transportordfører

Peter Kjær Jensen, administrerende direktør, PostNord Danmark

Bjarne Hastrup, direktør, Ældresagen

Erik Østergaard, administrerende direktør, DTL

Carina Christensen, administrerende direktør, ITD 

Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikernes fællesråd


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Steffen Damsgaard

Landsformand, Landdistrikternes Fællesråd, byrådsmedlem (V), Lemvig Kommune
driftsleder ved landbruget

0:000:00