LLO til boligselskaber: Løsningen er ligefor og kræver ikke lovændring

REPLIK: De almene boligselskaber har ret i, at hensynet til borgeren er det vigtigste, men løsningen er ikke at fjerne særlove for papirpost. Der er en anden mulighed, skriver Anders Serup Svendsen.

Af Anders Serup Svendsen
Chefjurist i LLO i Danmark og tidligere medlem af den ministerielt nedsatte arbejdsgruppe for fremme af digital kommunikation i lejeforhold

Bo Jørgensen, Allan Werge, Helle Sinding-Jensen og Adam Brun Andersen skriver i Altinget 23. april, at papirpost er dyrt og dårligt for lejerne, og at de to særregler, man har om papirpost, bør sløjfes af hensyn til beboerne.

Det er nemt at have sympati for forfatternes ønske om at spare penge på administration og komme de svageste lejere til hjælp. Deres forslag løser dog ikke problemet.

Ikke et nyt problem
Det er dog fornuftigt at slå fast, at de nuværende lovregler kun gør det lovpligtigt at sende papirpost i to situationer:

1. Ved rykker for manglende huslejeindbetaling (påkrav)
2. Ved udlejers opsigelse af lejemålet (og lejers eventuelle indsigelse imod opsigelse).

(Dertil kommer nogle særregler for de over 400.000 danskere, der er fritaget for digital post, og nogle overgangsregler for eksisterende kontrakter).

Problemstillingen er ikke ny, og for mindre end halvandet år siden blev loven lavet om med støtte fra samtlige af Folketingets partier.

Det centrale hensyn er, at gamle fru Hansen ikke bliver smidt ud, fordi hun glemmer at tjekke sin e-Boks og derfor ikke reagerer i tide på en rykker eller opsigelse.

E-boks er ikke kun til gavn
Der er ikke belæg for forfatternes påstand om, at de svageste persongrupper har folk til at kontrollere deres e-Boks. Man behøver ikke være under værgemål eller administration, fordi man ikke har styr på it.

Hvis beboeren er så svag, at kommunen administrerer huslejebetalingerne for ham, så får han tværtimod (forhåbentlig) ikke så mange rykkere for huslejeindbetaling.

Forfatterne skriver desuden, at en rundspørge viser, at 80 procent af beboerne foretrækker digital kommunikation med udlejer. Det skal retfærdigvis siges, at det resultat bygger på en elektronisk spørgeskemaundersøgelse med 508 svar, hvor beboere, som ikke har oplyst en e-mail til boligselskabet, ikke er blevet spurgt.

Rykkergebyret er desuden 284 kroner, og dette beløb er fastsat med portoen indberegnet, så der burde være penge til at sende et brev.

En simpel løsning
Det er dog prisværdigt, at forfatterne ønsker at gøre, hvad de kan for at sikre sig, at folk bliver opmærksomme på de meget vigtige breve, som opsigelser eller huslejerykkere er.

Løsningen er dog ligefor og kræver ikke en lovændring: Send et brev og en e-mail.

E-mailen vil ikke få retsvirkning i sig selv, men kan gøre beboeren eller en hjælper opmærksom på, at der er en vigtig meddelelse, som kræver en reaktion.

Denne løsning er billigere og enklere end de store (økonomiske og menneskelige) omkostninger, der er forbundet med, at udlejer opsiger en uopmærksom lejer.

Forrige artikel Frank Jensen: Anlægsloftet bremser nye boliger til socialt udsatte Frank Jensen: Anlægsloftet bremser nye boliger til socialt udsatte Næste artikel SBH: Kun flere betalbare boliger kan løse problemet med hjemløshed SBH: Kun flere betalbare boliger kan løse problemet med hjemløshed
Bolignørden tjekkede ind i sit drømmeministerium

Bolignørden tjekkede ind i sit drømmeministerium

OVERDRAGELSE: Danmarks nye boligminister vil genoplive en boligpolitik baseret på gamle socialdemokratiske dyder. Grundopskriften er blandede byer og et opgør med provinsens Låsby-Svendsen-typer.