Ugens målinger: Danskerne elsker monarkiet

MÅLINGER: Altinget bringer de målinger, der har været bragt i den forgangne uge. I denne uge om Venstres hovedstadsvælgere, udenlandske studerende og Kongehuset.

Foto: Andreas Haubjerg/Polfoto
Simon Friis Date

Venstre har mistet 42 procent af hovedstadsvælgerne siden 2011
Midt i februar måned opfordrede den liberale blogger Jarl Cordua til oprør mod den populistiske sognerådspolitik, som Venstre efter hans mening har ført i de senere år på bekostning af hovedstadens vælgere. Regeringens udflytningsplaner var angiveligt den dråbe, som fik bægeret til at flyde over for Cordua, der i mange år har været erklæret Venstre-medlem og -støtte.

Og Venstre har da også nydt en faldende opbakning i særligt hovedstadsområdet, hvilket senest eksemplificeredes ved kommunalvalget i november. Partiet opnåede med 23,1 procent det dårligste valg på landsplan siden 1989, men i Københavns Kommune var stemmeandelen helt nede på 7,8 procent. 

Ifølge en ny analyse foretaget af Politiken i samarbejde med Megafon har hovedstadsvælgerne vendt Venstre ryggen over de senere år. Et gennemsnit af de seneste syv måneders Megafon-målinger viser en opbakning til partiet på 12,9 procent i Region Hovedstaden. Ved folketingsvalget i 2011 opnåede Venstre 22,1 procent. Knap 42 pct. af Venstres hovedstadsvælgere har dermed ifølge Megafon søgt nye græsgange siden 2011.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00