Rasmus Nielsen: Trods rekordernes valg vil folkestyret klare sig

Siden 1971 har den danske valgdeltagelse dog altid ligget internationalt højt – et procent-sted i 80'erne. Det kan vi fortsat godt være stolte af. Men vi skal have de mange nye danskere frem og stemme.

For valgundersøgelsen fastslår ligefrem det nedslående, at den etniske stemmedeltagelse er faldende. Det går selvsagt på den lange bane ud over den danske sammenhængskraft. For uden borgermedvirken på valgdagen ingen demokratisk legitimitet.

Så trådte forskerne frem på banen med hver deres vinkel på 2022-valget. 

Enhver influencer med så og så mange hundredetusinde følgere kan jo bare trykke på knappen, oprette et parti – og blive valgt næste gang. Det er bestemt ikke at foretrække. 

Rasmus Nielsen
Udgiver, Altinget

Valgundersøgelsen er lavet med sammenlignelige spørgsmål og samme metode siden 1971 – det kunne være en fin produktforbedring, om den visuelle side til næste gang bringes op på niveau. 

Forskerne har til gengæld gjort sig meget umage med at vælge en kort titel til hver af deres undersøgelser efter valgene. I 2022 var det altså 'Partiledernes kamp om midten', mens den i 2019 hed 'Klimavalget', i 2015 'Oprør fra udkanten', i 2011 'Krisevalg', i 2005 'Det nye politiske landskab', og 2001 'Politisk forandring'. Værdipolitik og nye skillelinjer. Så kort kan det skrives.

I alt 25 forskere fra hele landet har medvirket til dette vigtige stykke danmarks-historie, hvor de dybere end nogen forklarer udviklingen i det danske vælgerhav og dermed giver bud på, hvor folkestyret bevæger sig hen.

Undersøgelsens leder, professor Kasper Møller Hansen, der også til daglig virker som blandt andet Altingets valgekspert og står bag vores kendte Risbjerg-snit af alle meningsmålinger, indtog i underspillet stil talerstolen. Han fortalte, at 2022-valget ikke, som man kunne tro, blev et Corona- eller minkvalg. Nej, det var igen sundhed og klima, der havde vælgerfokus, mens indvandringsspørgsmål trådte i baggrunden.

"Det er svært for vælgerne at se forskel på partierne. Derfor får partilederne så stor betydning," konstaterede han. Interessant nok mente professoren, at "vælgerne bliver mere og mere venstreorienterede" i deres syn på politikområder, blandt andet indvandring. 

Kasper Møller Hansens indlæg efterlod det indtryk, at han er bekymret for fremtidens danske folkestyre. Han ser et politisk miljø, som er meget mere uforudsigeligt end nogensinde. Vælgerne er ekstremt mobile og illoyale, og der opstår ofte nye partier. Og han slog sømmet i Fællesalens talerstol, da han føjede til:

"Jeg tror ikke, vi har set toppen af bevægelsen endnu."

Forskerne var virkelig i arbejdsgear på Christiansborg-høringen og fremlagde deres resultater vinkel for vinkel. Og midt i opbruddet var der heldigvis også lyspunktet, betonede projektchefen:

"Vælgerne flytter sig ikke hen over midten. Til trods for de mange nye partitilbud er man enten rød eller blå. Det er en meget stabiliserende faktor."

Hans makker, som leder af undersøgelsen, professor Rune Stubager fra Aarhus Universitet indtog rollen som the good guy. Han slog fast, at den politiske tillid er stabil. Altså troen på, at politikerne agerer til fordel for borgerne. 

Rune Stubager står solidt på begge ben på en scene og fremstod som dagens bedste, letforståelige taler. Han stillede spørgsmålet, om der så i denne foranderlige tid sker en polarisering af vælgerne, som vi ser jo ser i frygtelig grad i blandt andet USA. "Nej," fastslog han, "det ser vi ingen tegn på". Graden af polarisering er stabil. Gud-ske-tak-og-lov.

Danskerne møder frem og stemmer. De polariserer sig ikke og ved godt, om de er røde eller blå – uanset de mange partitilbud på hylderne.

Rasmus Nielsen
Udgiver, Altinget

Hvad står tilbage efter de 624 sider og to timers fortættet høring? En ængstelse over, hvad der dog sker med det danske demokrati. De mange nye partier, partihopperne og vælgere, der – måske inspireret? – hopper lige så meget, når de beslutter sig for krydset i sidste øjeblik.

Hvor fører det os hen? Enhver influencer med så og så mange hundredetusinde følgere kan jo bare trykke på knappen, oprette et parti – og blive valgt næste gang. Det er bestemt ikke at foretrække. 

Men overordnet fortsat en tro på demokratiet. Danskerne møder frem og stemmer. De polariserer sig ikke og ved godt, om de er røde eller blå – uanset de mange partitilbud på hylderne.

En tak til Folketingets Præsidium for at gennemføre høringen, hvor enhver borger kunne melde sig gratis til og møde folkestyrets repræsentanter og den samlede valgforskning. Mange benyttede sig af det fine tilbud.

Nu er vi tilbage i hverdagen, hvor medier som Altinget har teten. Vi har fra starten i 2000 i stor stil dyrket valgstoffet og meningsmålinger.

Det er meget læst stof blandt vores særligt interesserede læsere. Vi opfandt allerede dengang og introducerede til verden og DR vores interaktive valgtest på kandidatniveau, som så mange nu tager op til valgdagen og lader sig påvirke af.

Jeg kan love for, at vi aldrig har og aldrig kommer til at farve de algoritmer, der styrer kandidattesten, så vælgerne i overstyret grad ledes i en rød eller blå retning. Det ville være helt uforeneligt med vores presseetik.

Men beskidte erfaringer fra udlandet vidner om, at vi som databanditter nok kunne have påvirket de ofte ret tætte valgresultater op gennem nullerne og ti'erne i udslagsgivende grad. Ikke en fordækt magt, jeg ville bryde mig om.

Nej, frem til alle de næste valg fortsætter vi med at vurdere, hvem der står til at blive valgt hvor. Vi vedligeholder vores kandidat-databaser og beskriver i al almindelighed – og journalistisk uvildigt – folkestyrets udvikling.