En borgerlig samling er og bliver et fatamorgana

Et bredt spektrum af grundholdninger er blevet en by i Rusland, hvad der måske netop er V og K’s fundamentale problem netop nu, hvor V slås med de såkaldte løftebrud i forhold til regeringsdannelsen, og K kun til tider er borgerlige stemmer, der arbejder. 

”Vi rykkede dem markant ved at forhandle”, skrev Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, på Twitter, da K gik med i forliget om en universitetsreform her før sommerferien.

Anderledes var det, da K ganske overraskende forlod forhandlingerne om finansloven for 2023, aftalen om inflationshjælp og medieforlig. Her blev det ledige standpunkt prioriteret højere end de forholdsvis små indrømmelser, man kan forvente med kun ti mandater.

Tilsvarende har de øvrige ikke-regeringsbærende partier den ene dag været et ansvarligt forligsivrigt parti og den næste dag gold opposition. Som vejret svinger i disse dage.

Den politiske position har været uigennemskuelig med det resultat, at enkeltsager som ja eller nej til universitetsreformen og – ikke mindst – enkeltpersonerne i form af partiledernes optræden er afgørende for vores tilkendegivelser over for meningsmålingsinstitutterne om, hvor vi vil stemme.

Her fremstår to partiledere – SF’s Pia Olsen Dyhr og LA’s Alex Vanopslagh – som de mest helstøbte korrektiver til henholdsvis Socialdemokratiets og Venstres regeringsdannelse.

Men dermed er det jo næsten også på forhånd sagt, at der ikke er et alternativ til Socialdemokratiets formand som landets statsminister – med forbehold for, hvad Lars Løkke Rasmussen kan få ud af enhver nærmest også utænkelig parlamentarisk situation. Specielt når Radikale og Konservative giver ham chancen, som tilfældet var på Marienborg sidste år.

Med forsvarsforliget i hus inden sommerferien – i hvert fald de økonomiske rammer – kommer hverken regering eller opposition uden om, at den kommende folketingssamling må have klimaet og velfærden som omdrejningspunkter.

De unge vælgere – og toneangivende NGO’er – vil reagere voldsomt, hvis regeringen slækker på ambitionerne på klimaområdet

John Wagner

Ikke mindst de unge vælgere – og toneangivende NGO’er – vil reagere voldsomt, hvis regeringen slækker på ambitionerne på klimaområdet.

Måske flytter det ikke umiddelbart mange stemmer, men det kan påvirke den demokratiske tilstand kolossalt. Og her har oppositionspartier som SF, Radikale og – hvis de kender deres besøgelsestid – Konservative en gevaldig chance for at markere en forskel i forhold til regeringen.

Og ikke mindst de ældre vælgere – og folkebevægelsen ”Ældre Sagen” – vil reagere voldsomt, hvis Venstre og Moderaterne forhindrer Socialdemokratiet i løft af den brede velfærdspolitik, hvad enten det handler om sundhedspolitik eller ældreomsorg. Her vil oppositionen – ikke mindst Enhedslisten, DanmarksDemokraterne og Dansk Folkeparti – reagere. Og det er der stemmer i – lidt i modsætning til klimapolitikken.

Skattepolitik taler man kun om, hvis man vil have tæv af vælgerne. Spørg bare Søren Pape Poulsen.

Både regering og opposition, hvor usammenhængende den er og bliver, står altså over for afgørende valg af konkrete politiske udspil og svar på disse, når sommerferien slutter med et brag af partiernes sommergruppemøder i september.