Claus Hjort var den loyale livvagt, indtil Ellemann var tæt på at udløse en eksistenskrise i Venstre: "Det kunne jeg næsten ikke bære"

11 timers søvn

Vindueskarmen i Claus Hjort Frederiksens lavloftede fiskerhytte bugner af blomsterbuketter i vaser.

De kommer fra venner og bekendte, der har ønsket ham tillykke med, at han nu kan nyde sit otium uden at frekventere danske retssale i tide og utide.

Selvom han nu aldrig bliver frikendt, kan han mærke på både og krop og sjæl, at han er en lettet mand.

Ovenpå dagen, hvor anklagemyndigheden officielt droppede sagen mod ham, fik han for første gang i mange år en nattesøvn på 11 timer. Til gengæld er han blevet voldsomt forkølet.

"Når man endelige kan slappe af efter at have været rigtig anspændt i et par år, bliver man så sindssygt træt," siger Claus Hjort Frederiksen.

Han har skænket kaffe i kopperne og sat sig til rette på sin faste plads i sofaen.

På bogreolen bag ham er der fyldt godt op med politiske biografier og svenske romaner. Den sidste kategori kan tilskrives hans svenskfødte kone. Hun er syg med alzheimers og bor på plejehjem.

At retssagen nu er aflyst, betyder ikke bare, at han får mere tid til at tage sig af sin kone og sine to airedaleterrierere, der lusker rundt om fødderne på ham.

Det medfører også, at han igen kan hellige sig de poster, han fortsat besidder i Venstre.

Foruden at være medlem af hovedbestyrelsen er han formand for økonomiudvalget, og derfor er han selvskrevet som deltager, når Venstre den kommende weekend samles til landsmøde i Herning, hvor Troels Lund Poulsen skal kåres som ny formand.

Og som om det ikke var nok, er han aktuel med en ny biografi. 'Livvagten' hedder bogen, der er skrevet af journalist og forfatter Susanne Hegelund.

Ifølge hovedpersonen var det den tidligere statsminister og Venstre–formand Anders Fogh Rasmussen, der fandt på kælenavnet.

Det dækker over, at Hjort som først partisekretær og siden som topminister gav den i rollen som loyal bodyguard, der altid var klar til at slå hårdt ned på partifæller, som ikke indordnede sig efter ledelsens anvisninger.

Den konservative lektie

De seneste uger har dog vist, at der er grænser for Hjorts loyalitet over for den til enhver tid siddende formand i Venstre. Faktisk spillede han en afgørende rolle på både de indre og ydre linjer, da Jakob Ellemann–Jensen i oktober forlod formandsposten og dansk politik.

Striden mellem de to opstod, da Ellemann i et interview med Politiken forsøgte at tegne konturerne af et nyt Venstre, der i højere grad dyrkede de klassiske liberale dyder.

Det blev af mange set som et forsøg på et opgør med Claus Hjort Frederiksen og Anders Fogh Rasmussens arv.

Den såkaldte Hjort–doktrin, der i sin substans fortsat er dominerende i Venstre, handlede i grove træk om at overbevise danskere om, at man – ligesom Socialdemokratiet – stod vagt om en stærk velfærdsstat. I stedet søgte man den politiske konfrontation med Socialdemokratiet på værdi– og udlændingepolitikken.

Claus Hjort Frederiksen har "ingen problemer" med, at Ellemann forsøgte sig med en lidt skarpere liberal profil. Men han fortryder slet ikke, at han på et hovedbestyrelsesmøde og i pressen gik til åbent angreb på formanden.

"Jeg havde et problem med, at Jakob Ellemann følte, at tiden var kommet til et opgør med Anders Fogh Rasmussen, der er den mest succesrige statsminister og formand, vi har haft i nyere tid. Jeg synes faktisk, det var lidt upassende," siger han i dag.

For ham var det tillige "helt uforståeligt," at Ellemann gennem en række uklare udtalelser havde genåbnet den "livsfarlige debat om en CO2–afgift på landbruget".

"Det var totalt unødvendigt at rende rundt og diskutere en afgift, som vi endnu ikke kender. Jeg mener, at det var en fejl at få os ud i de diskussioner," siger han.

Faktisk var der en reel risiko for, at diskussionen om en CO2–afgift kunne medføre uoprettelige skader, hvis der ikke skete noget drastisk, lyder det.

"Hvis vi tænker 20-30 år tilbage, var der så nogen, der kunne forestille sig, at Konservative kunne komme ned under ti procent af vælgerne? Efter min mening betragtede vi det som totalt umuligt, men nu er det virkelighed. Og det siger mig bare, at der ikke længere er nogen partier, der har en bund, de ikke kan synke under."

Han fortsætter:

"Udsigten til, at vi kunne bevæge os ind i en eksistenskrise og ende med pludselig at ligge til fire procent af stemmerne kunne jeg næsten ikke bære".

Venstre i choktilstand

Netop spørgsmålet om Venstres formål og eksistensberettigelse er et tilbagevendende tema i historien om Claus Hjort Frederiksen. Han startede som nyuddannet jurist i partiet i starten af 70'erne. Men karrieren tog først for alvor fart, da han i 1985 blev ansat som partisekretær i Venstre.

Moderniseringen af partiet var tæt på at kulminere ved valget i 1998, men Uffe Ellemann-Jensen tabte på målstregen. Selvom nederlaget gjorde ondt, var det den direkte årsag til det strategiske og politiske skifte, der lagde fundamentet for Venstres rekordvalg i 2001.

Efter indgående undersøgelser af de danske vælgere, hvoraf mange egentlig var positivt stemt overfor Venstres politik, kom Hjort og Fogh frem til, at det var tid til at droppe de gamle paroler om store skattelettelser og dertilhørende nedskæringer på de offentlige budgetter. På den måde afmonterede man de hårdeste angreb fra Socialdemokratiet og forsikrede danskerne om, at de kunne sove trygt om natten med Venstre ved roret.

I havde flertal i Folketinget i ti år sammen med Konservative og Dansk Folkeparti. Hvad siger du til de kritikere i dit eget parti, men også i Liberal Alliance og Konservative, der mener, at Venstre her forspildte en kæmpe mulighed for at gøre Danmark til et langt mere borgerligt samfund?

"De fleste af vores vælgere vil gerne have, at vi har indflydelse. Vi skal sidde med i regeringen og arbejde for konkrete resultater. Vi skal ikke være i opposition med alle de rigtige meninger. Det synspunkt har vundet almindelig accept. Desuden havde vi jo DF med på bagsmækken, og det satte jo en naturlig begrænsning."

Hjort–doktrinen havde sin berettigelse, fordi den sikrede Venstre regeringsmagten ved tre valg i streg. Men opskriften har ikke virket i snart ti år, og i samme periode er det borgerlige Danmark, som vi kendte det i 00'erne, gået i opløsning. Er det ikke et bevis på, at Ellemann faktisk havde helt ret i, at det ville være godt for Venstre at tage et opgør med din doktrin og prøve noget nyt?

"Det ligger jo i alle partiers valgkampe, at man prøver at få den til at den til at handle om de områder, hvor man har sine stærke sider, og at man ikke skal beskæftige sig for meget med sine svage sider. For hvis man formår at fastsætte temaet for en valgkamp, vinder man den også. Det vil jeg tro, at alle partier forsøger at efterleve på den ene eller anden måde, og det er sådan set bare det, jeg siger".

Ifølge Claus Hjort Frederiksen skal man i stedet tilbage til VLAK–regeringen og valgkampen i 2019 for at forstå, hvorfor et flertal af danskerne har vendt blå blok ryggen.

"Vi havde arbejdet på en kampagne, der gik på, at Mette Frederiksen var den store hovedmodstander. Så kommer Lars Løkke Rasmussen med en bog, der – midt i valgkampen – gør op med det blå samarbejde. Og det efterlader partiet og blokken i en choktilstand".

Nej tak til KB-Hallen

Det kræver ikke en stor indsigt i politik at nå frem til konklusionen om, at Venstre i et vist omfang fortsat befinder sig i den choktilstand, Claus Hjort Frederiksen taler om.

Spørgsmålet er, om partiets nye formand, Troels Lund Poulsen, har en chance for at vende bøtten?

Claus Hjort Frederiksen er selv meget positiv på vegne af sin mangeårige kollega. Han tror endda på, at han kan ende som statsminister, selvom han mangler politisk X-faktor.

"Hvis man er en dygtig politisk håndværker, der kan sit stof, kan man også blive en god og populær formand for Venstre. Man behøver ikke kunne stepdanse ude i KB–Hallen," siger han med henvisning til Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, der i sommer inviterede til et slags politisk talkshow på det københavnske spillested.

Lykken er dog næppe gjort ved et skifte på formandsposten alene, indrømmer Claus Hjort Frederiksen. I hans øjne er Venstre nødt til at sætte gang i et "totalt lidenskabsløst analysearbejde".

Det skal kortlægge partiets styrker, svagheder, muligheder og trusler.

Hvis han selv stod i spidsen for arbejdet, ville han samle en kreds af udefrakommende og bede dem om en kærlig opsang. I 'Livvagten' foreslår han selv Ekstra Bladets tidligere chefredaktør Poul Madsen som et oplagt bud.

"Det ville være super at få ham ind, så han kan komme med hans hjertelige mening om, hvad han synes, Venstre skal gøre. Sådan vil der jo være folk rundt omkring, som vi kan lære af. Vi skal ikke bare lytte på kammeraterne, det skal være folk udenfor partiet," foreslår han.

Vi må ikke blive et mærkværdigt parti

Uanset hvad de eventuelle analyser af partiet måtte vise, er det dog helt afgørende, at Venstre også i fremtiden kan være et parti, der samler vælgere på tværs af by og land, mener Claus Hjort Frederiksen.

Selvom striden om en CO2–afgift har slået rod i Venstre, vil det være en "dødfødt strategi", hvis man tager et hårdt standpunkt til den ene eller anden side. Selv bakker han op om partiets ledelse, der har gjort det klart, at man vil leve op til regeringsgrundlaget. Her er det aftalt, at der skal indføres en afgift, uden det koster arbejdspladser og på konkurrenceevnen.

"Med vores nuværende meningsmålinger, er det totalt meningsløst at sige, at vi kun vil have bønderne eller byboerne. For os gælder det om at holde de her alliancer sammen," siger han.

Både Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Moderaterne har lagt et dræn ind i forskellige dele af Venstres vælgerbase. Er der en gruppe, I skal orientere jer særligt efter? Eller skal I fortsat forsøge at samle alle tre strømninger?

Claus Hjort Frederiksen hælder klart til den sidste mulighed:

"Det skal ikke være vores målsætning at være enten det ene eller det andet. Vi skal repræsentere et helhedssyn på politik. Det må være ambitionen".

Lars Løkke føler sig rimelig fri til at markere forskellige synspunkter. Det er Venstre så også nødt til at lære

Claus Hjort Frederiksen (V)
Forhenværende minister og medlem af Folketinget

For at leve op til det, skal Venstre skabe en platform, hvor man har "en snusfornuftig tilgang til danskernes hverdag og politik".

Grundlaget skal være ét, "som langt de fleste danskere kan se sig selv i", siger den tidligere chefstrateg og uddyber:

"Vi skal stå for en ansvarlig økonomisk politik og en forsvars– og udenrigspolitik, der er fornuftig. Vi skal sørge for at udvide grænserne for, hvordan den enkelte familie kan indrette sig. Vi skal sørge for, at det kan betale sig at arbejde, og at vi ikke eksporterer arbejdspladser ud af landet. Og så skal vi selvfølgelig have en fast og fair udlændingepolitik," siger han og fortsætter:

"Venstre må aldrig blive et mærkværdigt parti, der krampagtigt leder efter en eller anden mærkesag. For jeg tror ikke, de findes. Der findes ikke magiske trick, der gør, at folk siger: 'Hold da kæft, nu vil jeg stemme på dem'. I bund og grund er det et dagligt, solidt arbejde, der skal præsteres."

Men hvorfor skal man vælge Venstre, hvis man kan få den rene vare hos enten Løkke, Vanopslagh eller Støjberg?

"Min erfaring siger mig, at der ikke findes et enten-eller i politik. Vi er tilhængere af et både-og. Derfor skal vi stå for en linje, som de allerfleste danskere vedkender sig. Og jeg tror ikke på, at man bare kan trække et eller andet op af hatten, der redder dagen".

"Hvis man går ind på den melodi, bestemmer man også, at man skal være et lille parti," tilføjer han.

Skal lære af Løkke

Kan Venstre få fremgang, mens man er i regering med Mette Frederiksen og Lars Løkke?

"Jeg går ind for, at Venstre deltager i regeringen, så vi kan sikre nogle politiske resultater. Sådan bilder jeg mig ind, at Venstres dna er."

Der er dog ingen tvivl om, at Venstre har pålagt sig selv en "svær" opgave, lyder det.

Claus Hjort Frederiksen sammenligner den nuværende situation med dengang Poul Schlüter (K) var populær statsminister, og Venstre var juniorpartner i skiftende borgerlige regeringer i 80'erne og 90'erne.

"Det udviklede sig til en diskussion om, hvorvidt vi kunne være regering og i opposition på samme tid."

Nutidens Venstre skal forsøge sig med en lignende strategi, mener han.

"Vi skal øve os noget i det, for man kan jo se, at Lars Løkke føler sig rimelig fri til at markere forskellige synspunkter. Det er Venstre så også nødt til at lære," siger han og fortsætter:

"Der er en loyalitetsgrænse, man ikke kan overskride, for så falder det hele fra hinanden. Men man er nødt til at dyrke nogle emner, som man tror på."

Du kan også lytte til et uddrag af interviewet med Claus Hjort Frederiksen i podcasten Altinget Ajour. Tryk på linket for at lytte.