Ellemann har efterladt et parti i krise: Nu vil fem profiler genrejse Venstre med ny idédebat

Borgerlig statskritik

De fem Venstre-politikeres "borgerlige statskritik" tager udgangspunkt i en række politiske områder, hvor den såkaldte "systemstat" ifølge dem har spillet fallit: beskæftigelsessystemet, uddannelserne, ældreplejen og klimaet.

Det er sket i en giftig kombination af velmenende politikere, der forsøger at løse alle problemer med mere politik, og statens lave forventninger til de mennesker, der med tiden er blevet til "klienter".

De ser et samfund, hvor "staten forsøger at løse alle borgernes problemer".

"Der er sket et skred, hvor vi er ude i det næsten absurde. Én ting er, hvad vi bruger offentlige penge på. Noget andet er, hvad det er for et ansvar, vi skal tage som individ," siger Mads Duedahl.

Han henviser til en række af bogens mere kuriøse beviser på, at det offentlige er gået for vidt.

Et eksempel er, at der i Københavns Kommune findes legepladser, der er bemandet med pædagoger, der kan lege med børnene.

Et andet er fra Mads Duedahls egen hjemstavn Aalborg, hvor han som ung og nyvalgt kommunalpolitiker var med til at stemme ja til en såkaldt solpolitik. Den satte retningslinjer for, hvordan og hvor ofte de ansatte i kommunen børnehaver skulle smøre børnene ind i solcreme.

På den lidt mere alvorlige bane har forfatterne rettet et kritisk blik på det faktum, at den sociale mobilitet falder. Det sker, selvom politikerne bliver ved med at smide penge i kassen og udvikle ny politik, der forsøger at løse problemerne.

Traditionelt har spørgsmålet om social arv og ulighed været en mærkesag for de røde partier.

Men sådan skal det ikke være længere være, hvis de står til den nye generation i Venstre.

For dem er det nemlig et stort svigt, at arbejdsløshed går i arv, og at for mange danskere ikke kommer med ind i det arbejdende fællesskab, der giver frihed og mulighed for at leve det liv, man ønsker.

Problemerne skyldes – udover et forfejlet beskæftigelsessystem – at for mange mennesker lever på overførselsindkomster.

De har især blikket rettet mod kontanthjælpen, der er blevet "en slags aflad, systemstaten betaler til de mennesker, der bliver svigtet af systemstaten".

Den tilgang er både moralsk forkert og giver dårligere resultater, mener forfatterne. De foreslår derfor, at kommunerne skal kunne kræve, at unge senest 24 timer efter at have ansøgt om passiv forsørgelse møder op til et nyttejob.

Færre skal have SU

Er det ikke bare mere statslig kontrol og mindre frihed for den person, der skal ud samle skrald for sin kontanthjælp?

"Frihed er friheden til at leve sit eget liv. Frihed er ikke at leve for andre menneskers penge. Hvis du stiller krav til andre mennesker, viser du også, at du regner dem for noget, og at du tager den seriøst," siger Morten Dahlin.

Han var selv med til at realisere et lignende forslag, da han sad i kommunalbestyrelsen i Greve.

"Da vi indførte det, raslede antallet af unge, raske kontanthjælpsmodtagere ned, fordi folk i stedet fandt et arbejde," siger Dahlin.

Vi må aldrig lade os portrættere af venstrefløjen, som nogle, der er imod fællesskab

Morten Dahlin
Politisk ordfører for Venstre

Bogskriverne foreslår også, at SU'en for studerende, der er nået til kandidaten på en videregående uddannelse, lægges om til et lån i stedet for en kontant månedlige ydelse.

Samtidig skal SU'en for langt de flest hjemmeboende fjernes, så kun unge, hvis forældre tjener "absolut mindst", skal have ret til ydelsen.

Det går godt med økonomien, og der er fuld beskæftigelse. Hvorfor skal vi tage fra de studerende og jagte arbejdsløse endnu mere?

"Når vi ser på social mobilitet i Danmark, kan vi se, at vi ikke er lykkedes med at løfte den nederste del. Det skal vi fokusere på i stedet for at omfordele penge i middelklassen," siger Mads Duedahl.

Venstre-folkene vil bruge provenuet fra en SU-reform på indsatser, der kan "understøtte de svageste i vores samfund til at få en bedre vej gennem uddannelsesforløbet".

Læren fra I.C. Christensen

Udover at være en kras samfundskritik med dertilhørende politiske løsningsforslag, kan 'Må jeg være fri' også læses som et markant politisk selvopgør.

Opgøret handler kort fortalt om synet på fællesskaber, der i de senere år er blevet et ægte politisk plusord i det borgerlige Danmark.

Sidste år skrev den borgerligt sindede forfatter Christian Egander Skov i sin anmelderroste og prisbelønnede debatbog 'Borgerlig krise', at det borgerlige projekt i for høj grad handler om at forsvare individet i en tid, hvor det er "fællesskabet og det kollektive, der er under pres".

På samme måde har Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, i sin bog "Vejen til ansvar" sat ord på en liberalisme, der ikke er funderet i topskat og billige biler, men Grundtvig og barndommens avisruter i Struer.

De fem Venstre-folk er helt på linje med deres borgerlige frænder.

I deres øjne har de røde partier nemlig vundet den retoriske kamp om, hvem der står vagt om fællesskaberne i Danmark. Og det er ikke bare en fejl, men et stort strategisk problem for alle borgerlige partier.

"Vi må aldrig lade os portrættere af venstrefløjen som nogle, der er imod fællesskab," siger Morten Dahlin.

Han peger op på væggen, hvor der hænger et billede af Venstre-kæmpen I.C. Christensen.

Den tidligere konseilspræsident spillede en afgørende rolle i kulissen under systemskiftet i 1901.

"Han formåede at gøre det, som vi i Venstre ikke har været gode nok til; nemlig at forene det frie og det fælles. Med systemskiftet i 1901 sikrede han med sin kamp for politisk frihed, at kongen ikke kunne træde fællesskabet under fode," siger Morten Dahlin.

Han ser spørgsmålet om fællesskaber som fremtidens vigtigste værdikamp mellem røde og blå partier i dansk politik.

"Synet på fællesskaber skal være den afgørende skillelinje i dansk politik," siger han og fortsætter:

"Når de røde holder skåltaler om fællesskabet, handler det om mere stat, mere politik, mere regulering og flere skatter. Når vi ser på fællesskabet, ser vi det modsatte: Vi ser frivillige, forpligtende fællesskaber, hvor folk ikke er tvunget til at deltage, men hvor folk går derned, fordi de har lyst til at være der," siger han.

Holdsport er godt

Det politiske svar, der skal vise for alle, at borgerlige politikere også interesserer sig for stærke fællesskaber går blandt andet på, at der skal lempes på krav og regler for civilsamfundet, der er præget af faldende medlemstal.

Men der er også fundet plads til tiltag, der skal gøre det nemmere for unge at have et fritidsjob ved siden af skolen. For eksempel skal forældrene belønnes med et fradrag, hvis deres teenager tager et job i Netto eller som opvasker.

Ifølge forfatterne er det nemlig helt afgørende for samfundet, at flere unge bliver en del af arbejdsmarkedet og civilsamfundet.

For dem er de frivillige fællesskaber nemlig ikke bare en vigtig borgerlig mærkesag. Det er også et helt afgørende svar på den "mistrivselskrise", der hærger i ungdommen, og som venstrefløjen – ligesom den sociale mobilitet – for længe har "ejet" rent politisk.

De anerkender blankt, at alle problemerne næppe forsvinder, hvis blot flere unge går til volleyball eller kirkekor. Men omvendt henviser de til, at over halvdelen af de børn, der trives bedst, går til en holdsport. Det gælder for under en tredjedel af dem, der ikke gør.

"Det bekymrer mig, når vores unge mennesker siger nej til at gå til håndbold eller spejder. For så har du kun den relation, du har i skolen, og den handler kun om at præstere bogligt," siger Mads Duedahl.

Det bekymrer mig, når vores unge mennesker siger nej til at gå til håndbold eller spejder

Mads Duedahl (V)
Formand for regionsrådet i Region Nordjylland

Linea Søgaard-Lidell peger på den den borgernære velfærd og især ældreplejen som et andet område, hvor forskellen på de røde og blå fællesskaber i fremtiden vil blive meget synlig for alle, der følger politik.

Kombinationen af manglen på arbejdskraft og danskernes stigende forventninger til velfærd er en bombe under den danske velfærdsmodel, og derfor er der brug for at gå mere radikalt til værks, lyder det.

Udover at satse endnu mere på private aktører, foreslår bogskriverne, at der indføres en voucher-model, så ældre frit kan vælge mellem et offentligt eller et privat plejehjem. Samtidig skal der indføres nye regler, så de lokale ledere kan belønne "dygtige og engagerede medarbejdere" med højere løn.

"Vi har et system, der bliver dyrere, uden det bliver bedre. Vi tror på, at konkurrence fra private leverandører kan skabe et ræs mod en bedre service. Vi har alle forskellige præferencer i dag. Mon ikke vi også har det, når vi skal pensioneres," siger Linea Søgaard-Lidell.

Ikke alt kan gennemføres med socialdemokraterne

Venstre står I en dyb krise, og både Inger Støjberg (DD), Lars Løkke Rasmussen (M) og Alex Vanopslagh (LA) ser ud til at have godt fat i jeres vælgerbase. Er det realistisk at rejse Venstre som et stort, bredt folkeparti på baggrund af en abstrakt fortælling om forskellen på gode og dårlige fællesskaber?

"Ja, hvis du kombinerer det med konkrete politiske forslag," siger Morten Dahlin og fortsætter:

"Vi prøver med den her bog at lave en ideologisk fortælling, en idépolitisk retning kombineret med en lang række konkrete forslag, der vil gøre samfundet bedre. Vi tror på, at succesformlen for et parti er at kombinere de to ting".

Med hvilke partier kan man tage det mest effektive opgør med systemstaten?

"Der er nogle af de ting, vi skriver i bogen, man kan tage skridt hen imod med den nuværende regeringskonstellation. Og så er der nogle andre forslag, hvor man skal kigge mod de blå partier".

Meget af det her jo politik og retorik, som især Liberal Alliance, Konservative og Nye Borgerlige vil kunne se sig selv i. Er det her et tegn på, at I ser Venstres fremtid i blå og blok og ikke i regering sammen med Socialdemokratiet?

"Vi må være ærlige og sige, at der er store dele af den her bog, som Socialdemokratiet vil være uenig i. Og det er jo ikke så underligt, for vi er borgerlige mennesker, og de er demokratiske socialister. Men vi har ikke skrevet bogen for at indgå i en parlamentarisk diskussion. Det er en idépolitisk debat, vi forsøger at starte," afslutter Morten Dahlin.