Claus Hjort kaldte topskattelettelser hul i hovedet og fik ret

Venstre bør indse, at det, som er hul i hovedet op til et valg, heller ikke er klogt efter et valg. Det forhenværende statsministerparti ligger efterhånden stabilt nede omkring 10 procent i meningsmålingerne. Kommentatorerne er ved at gå i selvsving.

Hvor længe kan Venstre tåle, at Jakob Ellemann-Jensen er sygemeldt med stress? Hvem skal overtage, hvis han ikke kommer tilbage? Troels Lund Poulsen, Stephanie Lose eller Søren Gade? Og var det nu klogt af Venstre at gå med i SMV-regeringen på trods af løfterne om ikke at lade være. Endelig bliver det endevendt, om Venstre bør stille sig frit inden næste valg.

Besserwisserne er i fuld gang.

Men tænk nu, hvis kommentariatet undervurderer vælgerne. Tænk, hvis Venstres deroute faktisk handler om politisk indhold. Om at vælgerne ikke er tilfredse med den politik, Venstre fører i regeringen?

Det er min teori, og jeg bygger den på en doktrin, som Venstrenestoren Claus Hjort Frederiksen lægger navn til – den såkaldte Claus Hjort Frederiksen-doktrin.

Doktrinen går ud på, at Venstre ikke skal tale om store skattelettelser og nedskæringer før et valg. Det skræmmer vælgerne væk; i stedet skal partiet omfavne velfærdsstaten og gå ind for en mere stilfærdig skattepolitik.

Og strategien giver mening, hvis vi kigger på meningsmålinger. For de fleste danskere bakker op om et velfærdssamfund, hvor de bredeste skuldre bærer de tungeste læs. Men flertallet støtter samtidig klassiske borgerlige mærkesager som en stram udlændinge- og retspolitik. 

Jakob Ellemann blev simpelthen snydt af begejstringen på de bonede gulve og i det borgerlige Twitter-segment

Jakob Elkjær
Journalist og kommunikatør

Strategien blev født, da Anders Fogh Rasmussen før årtusindskiftet besluttede sig for at rykke mod midten i den økonomiske politik – vende ryggen til minimalstaten. Og den har været med til at sikre fire borgerlige valgsejre ved syv valg siden årtusindeskiftet.

Venstres problem i regeringen er imidlertid, at Claus Hjort Frederiksen-doktrinen ikke kun gælder før valget, men også efter valget. De moderate borgerlige vælgere og midtervælgerne straffer en meget liberal borgerlig økonomisk politik.

Venstre fulgte ellers doktrinen til punkt og prikke under det seneste folketingsvalg i efteråret:

Ifølge partiets 2030-plan skulle de højtlønnede ikke have lettelser af topskatten, og Lego-familien skulle ikke have en ekstra gave i form af en lavere arveafgift. Næ nej, skattelettelser var til den brede befolkning.

Massive nedskæringer i den offentlige sektor var også udelukket. Venstre ville endda frede Arne-pensionen og ønskede alt i alt blot at hæve arbejdsudbuddet med sølle 15.000 personer.

Claus Hjort og Venstre blev til gengæld stiktossede, da Konservative fremlagde deres 2030-plan, som mildest talt var ideologisk og borgerlig. Konservative ville ikke alene fjerne topskatten og sætte arveskatten ned, den offentlige sektor skulle barberes godt og grundigt, og arbejdsudbuddet skulle bankes op med 55.000 personer!

Det fik Claus Hjort Frederiksen til at tale med store bogstaver. Han var specielt oprørt over forslaget om helt at afskaffe topskatten:

”I mine øjne er det simpelthen hul i hovedet at komme med sådan et forslag, hvis man vil flytte stemmer over midten. Det kommer til at skræmme vælgere væk,” sagde Claus Hjort til Berlingske og satte trumf på med ordene: 

Problemet er bare, at det ikke er de borgerlige mærkesager, som vælgerne vil have 

Jakob Elkjær
Journalist og kommunikatør

”Det koster regeringsmagten.”

På valgaftenen stak Claus Hjort Frederiksen igen hårdt til Konservative:

”Vi har i valgkampen oplevet, at De Konservative ikke har bidraget positivt til den her valgkamp. Der kunne man måske have forventet, at de havde været lidt mere driftssikre,” sagde Claus Hjort Frederiksen og fortsatte:

“De startede med at præsentere et program, hvor der skulle gives topskattelettelser, og min erfaring siger mig, at det er en taberstrategi.”

Topskattelettelser er altså ”hul i hovedet”, en ”taberstrategi” og opskriften på at tabe et valg. Alligevel tog Venstre forslaget om topskattelettelser med til regeringsforhandlingerne. Og netop topskattelettelser var netop en af de sejre, der blev brugt som argument for regeringsdeltagelse.

Et andet stærkt argument for regeringsdeltagelse var, at regeringsgrundlaget indeholdt reformer, der ville give 27.000 mere i arbejdsudbud via traditionelle udbudsformer – meget mere end de 15.000 Venstre havde foreslået i valgkampen.

Mette Frederiksen fristede med borgerlige mærkesager – og Venstre kunne ikke sige nej. Problemet er bare, at det ikke er de borgerlige mærkesager, som vælgerne vil have. Og at Venstres vælgere nu pludselig skulle være meget begejstrede for de topskattelettelser, som Venstre var imod før valget. Hvis det havde været så vigtigt for dem, så havde de nok stemt LA eller K.

Topskattelettelser er altså ”hul i hovedet”, en ”taberstrategi” og opskriften på at tabe et valg. Alligevel tog Venstre forslaget med til regeringsforhandlingerne

Jakob Elkjær
Journalist og kommunikatør

Vælgerne skulle også være begejstrede for højere arbejdsudbud og de borgerlige mærkesager, som de primært elsker i Dansk Erhverv og Dansk Industri, fordi større arbejdsudbud selvfølgelig holder lønningerne nede – en mærkesag som de dygtige erhvervsorganisationer på mystisk vis har fået gjort til altings målestok.

Jakob Ellemann blev simpelthen snydt af begejstringen på de bonede gulve og i det borgerlige Twitter-segment for de to mærkesager og forvekslede den med folkelig opbakning.

Venstre svigtede på den økonomiske substans og fordelingspolitikken. De lovede befolkningen en moderat borgerlig økonomisk politik i valgkampen, men blev fristet til at føre Dansk Industri-politik, da de fik muligheden.

Og nu taler Troels Lund Poulsen og andre ledende Venstre-folk, som om arbejdsudbuddet er den sande målestok for borgerlighed. Jo mere, det kommer op, des mere vil vælgerne belønne Venstre.

I virkelighedens verden er det formentlig omvendt.

Det, som var ”hul i hovedet” og en ”taberstrategi”, før valget er heller ikke verdens bedste strategi efter valget.