Politikerne tør ikke sige, at regulering af sociale medier er tæt på umuligt

Tweets, der påvirker aktiekurserne. Mikrochips i menneskehjerner. Robotter, som kan erstatte menneskelige kompetencer. Falske videoer og fotos af politikere og prinsesser, som ikke er til at gennemskue for det almindelige øje.

Mørke (internet)huller hvor mord, voldtægt og selvskade er offentligt tilgængeligt.

For en generation siden havde førnævnte været uvirkelige scenarier, men i dag er det en realitet. Og et problem, som mange politikere forsøger at få greb om.

Navnlig digitaliseringsministeren er i vildrede. Hvordan begrænser man bedst teknologiens eksponentielt stigende magt med magt? Noget skal gøres.

Tilsyneladende er analysen fra Slotsholmen, at det handler om at være mest vokal om platformenes manglende ansvarlighed. Være indpisker af de mørke kræfter.

Naturligvis er der forskel på brugen af kunstig intelligens og sociale mediers altopslugende algoritmer

Malene Møller Hall
Kommunikationsrådgiver, Primetime

Den liberale minister har da heller ikke været langsom på tasterne og har per automatreaktion foreslået banale initiativer, såsom at undersøge hvordan de sociale medier og nye teknologier kan begrænses for vores alle sammens sikkerhed. Tryghedens vogter.

Samtidig – må vi forstå – at vi skal være ’helt i front med brugen af kunstig intelligens’.

Det kræver investeringer, gentager Marie Bjerre overbevisende fra ølkassen. Og en taskforce, naturligvis. Imens noget så eksotisk som reel handling fortoner i den politiske tåge.

Det er for så vidt også underordnet, vigtigst er symbolet. En hård positioneringskamp er nemlig sat i gang, hvor teknologi og digitalisering er de nye slagmarker, hvis man er ude efter at tanke point på den politiske konto.

Naturligvis er der forskel på brugen af kunstig intelligens og sociale mediers altopslugende algoritmer. Men begge dele rummer kimen til vigtige diskussioner om teknologiens indflydelse.

Tech-giganterne har fået en singulær magt. Udviklingen indenfor brugen af kunstig intelligens og den stadige mere fremtrædende rolle, sociale medier spiller i hverdagshjulet, strækker sig langt ud over vores forventninger til platformenes oprindelige formål.

Her gik vi og troede, at det drejede sig om kattebilleder, kejtede politikerselfies og kageopskrifter, mens debatten nu rejser fundamentale spørgsmål om brudfladen mellem etik og digitalisering.

Senest, der løb vand gennem mediemøllen, drejede det sig om dokumentaren ”Alene hjemme på nettet", hvor statsradiofonien i en serie kastede lys over de potentielle farer, børn kan møde online.

En ung dreng på 15 år fortæller således, at han har set en video af en mand, der gør ting ved et andet menneske, de færreste af os har fantasi til at forestille sig. Det var ’lidt voldsomt’, kunne han berette. Det er svært at være uenig i.

Ingen tør sige, at der allerede bliver gjort, hvad man kan. At det er en tæt på umulig opgave

Malene Møller Hall
Kommunikationsrådgiver, Primetime

En anden forklarer, hvordan vedkommende ved et tilfælde kom ind midt i en live-udsendelse fra én, som var ved at tage livet af sig selv.

Således var (hundred) tusindvis af unge mennesker og børn modtagere af en akt i selvmord på nettet i realtid.

Naturligvis sætter det skub i debatten om sociale medier. Andet havde været inhumant. Dokumentaren er et levende eksempel på, hvordan sociale medier og de underliggende algoritmer spiller på den menneskelige – i dette tilfælde børns – psykologi og underbevidste fascination af det grænseoverskridende.

I en blanding af betagelse og besættelse suger sociale medier al koncentration og opmærksomhed ud af os. Med fuldt overlæg. Platformene er jo designet til at stjæle vores tid.

Debatten i slipstrømmen var naturligvis formet af, hvordan sociale medier bedst begrænses. Hvis ansvar det er. Hvordan vi politisk regulerer det.

Ingen tør sige, at der allerede bliver gjort, hvad man kan. At det er en tæt på umulig opgave. At forældrene må bære ansvaret alene for at skærme deres børn.

I et andet spor er udviklingen inden for kunstig intelligens på eksponentiel fremmarch. Mulighederne spås nærmest ubegrænsede.

Forbedring af effektiviteten i sundhedssektoren. Genoprejsning af velfærden ved at frigive hænder. Udvikling af klimateknologier. En revolution. Og så er kvantecomputeren ikke engang kommet i spil endnu.

Flere fagpersoner taler om en omvæltning, hvor den kunstige intelligens tilnærmelsesvis kan erstatte menneskets rolle. Vi bliver simpelthen for langsomme. Måske endda for menneskelige.