Socialdemokratiets krise i byerne spreder sig til forstaden: "Det står ikke i de hellige skrifter, at vi skal regere i Herlev til evig tid"

Trængslerne i SVM-regeringen og en ny generation af børneforældre ryster fundamentet under de socialdemokratiske magtbastioner i kommunerne rundt om hovedstaden. Vores profil er udvasket, siger S-borgmester i Herlev. I bliver straffet for at tale byerne ned og splittelsen op, lyder det fra hans SF-kollega i Hvidovre.

Thomas Gyldal er borgmester i Herlev og formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg. Han er også medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse. Her ses han på Espresso House, der deler matrikel med kommunens spritnye rådhus.
Thomas Gyldal er borgmester i Herlev og formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg. Han er også medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse. Her ses han på Espresso House, der deler matrikel med kommunens spritnye rådhus.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Malte Bruhn

Thomas Gyldal har aldrig boet andre steder end Herlev, hvor han i dag er socialdemokratisk borgmester på 13. år.

Han blev født i slutningen af en epoke, hvor Herlev – på mindre end et halvt århundrede – forvandlede sig fra søvnigt landbrugssamfund til driftig københavnerforstad.

Hans barndomshjem var i én af kommunens nyopførte almene boliger, og hans vuggestue, børnehave, fritidshjem, ungdomsklub, folkeskole og fodboldklub lå inden for en radius af halvanden kilometer fra hans bopæl.

"Den verden har givet mig og min generation nogle muligheder, som mine forældre aldrig har kunne drømme om," siger Thomas Gyldal.

Vi kan sagtens blive et parti med nogle få stærke mærkesager, der appellerer til begrænsede nicher i samfundet. Så skal vi bare acceptere, at vi bliver et strukturelt mindre parti

Thomas Gyldal (S)
Borgmester i Herlev

Vi er på fjerde sal i det nyligt indviede rådhus, der har adresse på hjørnet af Ringvej 3 og Herlev Hovedgade. I stuen er der bygget et shopping–center med Baresso House og parkeringskælder.

Gennem panoramavinduerne kan man se den københavnske skyline og konturerne af den nye letbane, der skal cirkle udenom hovedstaden.

Borgmesteren fortæller, at Herlev og en lang række af de øvrige kommuner i omegnen af København, historisk har været frontløbere i realiseringen af den velfærdsstat, der blev udtænkt af partiets store skikkelser på Christiansborg.

Det har med tiden skabt en kommune med en "sund middelklasseidentitet, der taler godt ind i en socialdemokratiske verdensopfattelse".

"Jeg tror godt man kan sige, der har været en symbiose i kommunens udbygning af velfærdsstatens institutioner og fremvæksten af et stærkt Socialdemokrati her i Herlev," siger Thomas Gyldal.

Man kan ikke påstå, at han underdriver.

Faktisk har Socialdemokratiet siddet på borgmesterposten uafbrudt siden 1969, og liste A ender næsten altid med at være det med klart største parti, når Herlev-borgerne skal stemme.

Men i de senere år er noget begyndt at ændre sig.

Ved kommunalvalget i 2022 mistede Thomas Gyldal sit absolutte flertal i kommunalbestyrelsen. Og ved valget til Europa–Parlamentet fik Socialdemokratiet og SF begge 19 procent af stemmerne. Enhedslisten fik ti.

Kun 48 stemmer afgjorde, at Socialdemokratiet blev det største parti i kommunen.

På landsplan faldt statsministerpartiet til 15,5 procent af stemmerne. SF overgik storebror og fik 17,7.

Ikke godt nok

Selvom det er vanskeligt at sammenligne valg til EU, kommuner og Folketinget, er det alligevel bemærkelsesværdigt – og sigende for Socialdemokratiets nuværende krise – at studere den politiske udvikling i den københavnske forstadskommune.

Situationen i Herlev fungerer nemlig som en fremkaldervæske på et grundlæggende problem for det gamle arbejderparti.

I en årrække har det stået klart, at Socialdemokratiet er i krise og taber terræn til venstrefløjen i de store byer: København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Sådan gik det for Socialdemokratiet ved EU-valget

Det var ikke kun i Herlev, at Socialdemokratiet fik et drag over nakken ved EU–valget. Billedet er det samme i en lang række af de omegnskommuner, hvor Socialdemokratiet i dag sidder på de fleste borgmesterposter.

I Gladsaxe, Hvidovre, Albertslund, Vallensbæk, Egedal, Furesø, Lyngby, Allerød og på Frederiksberg blev Socialdemokratiet overgået af SF.

I Ballerup, Rødovre, Høje–Taastrup, Tårnby, Solrød og Glostrup vandt Socialdemokratiet over SF på de yderste procenter.

I Brøndby, Ishøj og Greve blev holdt Socialdemokratiet SF på sikker afstand.

Hvis man drager længere ud på Sjælland, er der endnu flere dårlige nyheder at spore for Socialdemokratiet.

I Hillerød, Fredensborg, Gribskov, Halsnæs, Frederikssund, Roskilde, Køge, Lejre, Ringsted og Solrød er SF blevet større end Socialdemokratiet.

Først når man kommer til det vestligste og sydligste Sjælland, begynder Socialdemokratiet igen at holde stand.

Statsministerpartiet er større end SF i Holbæk, Odsherred, Vordingborg, Stevns, Faxe, Kalundborg, Guldborgsund og på Lolland.

Det samme er tilfældet i de fleste fynske og jyske kommuner, hvis man tager Odense, Aalborg og Aarhus ud af ligningen.


Kilde: KMD

Men sidste uges valg til Europa–Parlamentet er et klart signal om, at den samme tendens nu også for alvor er i gang med at slå rod i forstæderne på især den københavnske vestegn, hvor Socialdemokratiet historisk har haft en rodfæstet magtbase.

Det vurderer i hvert fald Kasper Møller Hansen, der er valgforsker og professor i statskundskab på Københavns Universitet.

I hans øjne kan bølgeskvulpet blive til en stormflod ved næste års kommunalvalg og det næste folketingsvalg, hvis partiet ikke tyr til drastisk handling.

"Tilbagegangen er landsdækkende. Men vi ser en række kommuner i de københavnske forstæder, hvor Socialdemokratiet traditionelt har stået rigtig stærkt, der langsomt bliver mere og mere røde. Det lukrerer især SF på, og det er på alle måder ekstremet udfordrende for Socialdemokratiet," siger Kasper Møller Hansen.

Thomas Gyldal deler analysen og er derfor bekymret på vegne af partiet.

"Vi skal ikke gå i panik. Men valgresultatet er hverken godt nok på landsplan eller her i Herlev," lyder det.

Partiet står derfor overfor en "kæmpe opgave".

"Og der er ingen garanti for, at det lykkedes. Det står hverken skrevet i de hellige skrifter eller Grundloven, at Socialdemokratiet skal være landets største parti eller regere Herlev til evig tid," siger han.

Ingen partier har en kerne

I Kasper Møller Hansens øjne handler den socialdemokratiske vælgerlussing ikke meget om EU og Christel Schaldemoses evner som spidskandidat.

Han vurderer, at mange socialdemokratiske vælgere har stemte på SF, fordi de er frustrerede over SVM–regeringen.

Samtidig undrer mange røde vælgere sig over, at der er råd til skattelettelser, når der igen og igen tales om et velfærdssamfund i krise.

At det økonomiske råderum igen og igen bliver opjusteret, hjælper ikke på den oplevelse, forklarer Kasper Møller Hansen:

"Der er ikke mange socialdemokratiske vælgere, der har ønsket sig i en SVM-regering. Vælgerne føler omvendt ikke, at partiet har leveret på løfterne om en stærkere og bedre velfærd endnu," siger valgforskeren.

Han fremhæver også den demografiske udvikling i forstæderne som en årsag, der især kan få konsekvenser på den lange bane.

"I de seneste årtier har vi set, at en række af omegnskommunerne bliver mere velstående. Der kommer mindre socialt boligbyggeri og flere parcelhuse. Uddannelsesniveauet stiger, og det har også en betydning for, hvordan Socialdemokratiet klarer sig".

Han påpeger videre, at opbakningen til partiet er lille blandt de yngre vælgere.

"Ved sidste folketingsvalg var det seks procent af de yngste vælgere, der stemte på Socialdemokratiet. De lukrerer på, at de står stærkt i 68–generationen. Men fremtiden ser svær ud, hvis man ikke gør noget drastisk," siger han.

I hans øjne er det ikke givet, at Socialdemokratiet også i fremtiden kan være et stort, dominerende folkeparti.

"Der findes ikke længere partier, der har en stor kerne af vælgere. Heller ikke Socialdemokratiet," lyder det fra Kasper Møller Hansen.

Læs også

Mette Frederiksen taler splittelsen op

Hvidovre, der ligger godt 12 kilometer syd for Herlev, er en af de kommuner, hvor venstrefløjens fremgang allerede har haft magtpolitiske konsekvenser.

Selvom SF blev mindre end Socialdemokratiet ved kommunalvalget i 2021, endte Anders Wolf Andresen med at trække det længste strå på valgnatten og blive Hvidovres første ikke–socialdemokratiske borgmester i 96 år.

Han regerer på et flertal bestående af Enhedslisten, Konservative, Danmarksdemokraterne og en lokal liste udenom Socialdemokratiet, Liberal Alliance og DF.

Han tager imod Altinget med et fast håndtryk og et fristende tilbud om en kold Faxe Kondi. På hans skrivebord ligger der et eksemplar af den seneste udgave af den lokale sprøjte.

"SF fik også flest stemmer her i Hvidovre," står der med store typer på forsiden.

Konkret fik folkesocialisterne 21 procent af stemmerne ved EU–valget i Hvidovre. Socialdemokratiet fik 19, mens Enhedslisten fik otte.

Anders Wolf Andresen, borgmester for SF i Hvidovre, har tidligere arbejdet i partiets sekretariat på Christiansborg.
Anders Wolf Andresen, borgmester for SF i Hvidovre, har tidligere arbejdet i partiets sekretariat på Christiansborg. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

Anders Wolf Andresen er – modsat Thomas Gyldal – ikke et barn af sin kommune.

Han er født og opvokset i Haderslev, men flyttede til et kollegie i Hvidovre, da han skulle starte på statskundskab på Københavns Universitet efter gymnasiet. I dag bor han i hus med kone og barn.

På den måde er han selv med til at inkarnere kommunens nyere historie.

Engang var Hvidovre – ligesom Herlev – hovedsageligt beboet af arbejderklassen.

Men i de senere år er forstaden vokset sammen med hovedstaden og blevet hjemby for flere og flere veluddannede, der har råd til ladcykler, familiebiler og dyre villaer.

Han fortæller, at kommunens tilflyttere primært kommer fra København og Frederiksberg.

"De kommer med en anden politisk tænkning, der ofte er mere i retning af os end Socialdemokratiet," siger Anders Wolf Andresen.

De kommer med en anden politisk tænkning, der ofte er mere i retning af os end Socialdemokratiet

Anders Wolf Andresen (SF)
Borgmester i Hvidovre

Han peger især på spørgsmålet om den nære velfærd, da han bliver bedt om at forklare SF's fremgang i den københavnske omegn.

"Vores velfærdssamfund er en patient, der har brækket benet i et cykelstyrt. Og så kommer regeringen og Socialdemokratiet med et plaster til hudafskrabningen på albuen," siger han.

Ifølge ham er det tydeligt, at Socialdemokratiets problemer i de store byer har spredt sig til de kommuner, der grænser op til København. Det skyldes – ifølge ham – partiet har "talt ned til byerne".

Han fremhæver Mette Frederiksens udtalelser om utryghed på S–togstationer og i vaskekældre samt udlændingeordfører Frederik Vads fokus på nogle indvandreres "herskermentalitet" og "infiltration" af det danske samfund.

"Når jeg afleverer min datter i vuggestuen, så kan jeg se, at vi godt kan få fællesskabet til at fungere, selvom vi kommer fra forskellige baggrunde. Og jeg tror ikke, folk i Hvidovre kan lide, når politikere taler splittelsen op på den måde, socialdemokraterne gør," siger Anders Wolf Andresen.

På den baggrund er han ikke i tvivl om, at SF på sigt kan overtage Socialdemokratiets plads som det store folkeparti på den københavnske vestegn.

"SF kan blive det største parti i alle de her kommuner. For jeg tror, at vi er i samklang med rigtig mange danskere, når det kommer til vores velfærd, klima og miljø," siger Hvidovre-borgmesteren.

Læs også

SVM udvisker profilen

Diskussionen om Socialdemokratiets dalende evne til at favne både gården, gaden og villavejen har været en hed debat i en årrække.

Et vigtigt nedslag er folketingsvalget i 2019, hvor Mette Frederiksen for første gang stod i spidsen for partiet. Dengang gik Socialdemokratiet markant frem i yderområder og i provinsbyer.

Det skete på baggrund af en politisk gryderet bestående af et stigende fokus på velfærd i yderområder, en stram udlændingepolitik, Arne–pensionen og et opgør med Bjarne Corydons nødvendighedspolitik.

Der findes ikke længere partier, der har en stort kerne af vælgere. Heller ikke Socialdemokratiet

Kasper Møller Hansen
Valgforsker

Tilsvarende tabte man cirka det samme antal vælgere i de store byer blandt unge og højtuddannede. De søgte i stedet mod SF, Enhedslisten og Radikale, hvilket især blev skåret ud i pap ved kommunalvalget i 2021.

Selvom folketingsvalget i 2022 førte til en fremgang på landsplan, er det for Thomas Gyldal tydeligt, at hans parti mangler en en politisk profil, der – billedeligt talt – kan samle by, forstad og provins under samme teltdug.

"Det er en udfordring, som vi ikke har løst," siger han.

I hans øjne bunder de akutte problemer først og fremmest i, at SVM–regeringen har gjort "Socialdemokratiets identitet og profil usynlig."

"Det har medført, at andre partier – eksempelvis SF – har haft let ved at stå stærkt med nogle enkle og appellerende fortællinger," siger han.

Samtidig vil det altid gøre ondt på Socialdemokratiet, hvis folk har et indtryk af, at velfærden er "under afvikling og ikke udvikling," lyder det fra Thomas Gyldal, der fortsætter:

"Det er ikke SVM-regeringens skyld. Det bunder i, at den kommunale velfærd i en årrække har været udhulet på grund af besparelser".

De socialdemokratiske mærkesager skal blive tydeligere i regeringens politik, lyder opfordringen fra Thomas Gyldal.
De socialdemokratiske mærkesager skal blive tydeligere i regeringens politik, lyder opfordringen fra Thomas Gyldal. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

Han afviser, at Socialdemokratiet bør forlade SVM–regeringen. Til gengæld skal den seneste aftale om kommunernes økonomi, der giver det største løft i 15 i år, følges op af nye investeringer i velfærden.

"De socialdemokratiske mærkesager skal blive tydeligere i regeringens politik. Vi har påtaget os en rolle, hvor vi har givet plads og udvist hensyn overfor Venstre og Moderaterne. Men hvis det tager overhånd, så udvisker det vores profil, og så kan regeringen ikke blive en succes," siger Thomas Gyldal.

Vil hellere spille badminton

Hvidovres borgmester og en række af dine partifæller her på Vestegnen har peget på jeres retorik i udlændingedebatten som en anden del af årsagen til jeres problemer. Er du enig?

"Det er da fint, at SF’s borgmester føler sig nært beslægtet med de kulturradikale tilflyttere. Men vi skal fortsat levere solide svar til de mennesker, der oplever globaliseringen og den hastige forandring som utryg," siger Thomas Gyldal.

"Men samtidig skal de mennesker, der har gavn af udviklingen, også opleve, at vi er med til at understøtte deres muligheder," tilføjer han.

Han mener, at det er Socialdemokratiets "forbandede pligt" at spænde over "mange forskellige livsopfattelser".

"Det er rigtig svært, og det vil SF også komme til at opleve, hvis de gerne vil være et stort parti," siger han.

Måske er det umuligt at spænde så bredt i moderne politik?

"Vi kan sagtens blive et parti med nogle få stærke mærkesager, der appellerer til begrænsede nicher i samfundet. Så skal vi bare acceptere, at vi bliver et strukturelt mindre parti".

Thomas Gyldal holder en lille pause, inden han fortsætter:

"Men så er vi bare ikke Socialdemokratiet, som jeg kender det. Og så er jeg ikke med mere. Så vil jeg hellere bruge min tid på at gå til badminton".

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Gyldal Petersen

Borgmester (S), Herlev Kommune, formand, KL's Børne- og Undervisningsudvalg
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2003)

Anders Wolf Andresen

Borgmester (SF), Hvidovre Kommune, byrådsmedlem (SF), Hvidovre Kommune
cand.scient.pol.

Kasper Møller Hansen

Professor og valgforsker ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, ansvarlig for Altingets Risbjerg-snit
cand.oecon. (SDU 2000), ph.d, i statskundskab (SDU 2004)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024