Corona-debatten domineres af tal – sådan forholder du dig kritisk til dem

CORONA: De sociale medier drukner i grafer og tal om coronavirussen. Her sidder lægmand og fortolker data, som selv fagfolk er i tvivl om. Det er ikke nødvendigvis dårligt, vurderer eksperter, som dog har nogle simple råd til de talknusende danskere.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) med en letforståelig graf.
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) med en letforståelig graf.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Tyson W. Lyall

Danmark udklækker et hav af amatør-epidemiologer i disse dage.

Med coronavirussen er der fulgt en slipstrøm af grafer og kurver, som diskuteres og deles i en uendelighed på de sociale medier.

Ikke så sjældent kan man falde over de samme tal – ledsaget af forskellige konklusioner.

Det ene sted kan en kurve betyde, at Sverige er fortabt. Et andet sted betyder den samme, at vores naboer har ramt den perfekte strategi.

Og sådan kører møllen med store og små tal. Med danske og internationale.

Historien om coronavirussen bliver i høj grad fortalt i tal.

"Sunde talvaner"
Men bør danske lægmænd overhovedet beskæftige sig med data, som selv eksperterne kæmper med at forstå betydningen af?

Ja, lyder svaret fra de eksperter, Altinget har spurgt.

En af dem er Anders Blok, lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet, som aktuelt arbejder på et forskningsprojekt om danske Twitter-brugeres reaktioner på coronavirussen

Her kan han blandt andet se, hvordan de sundhedsfaglige diskussioner fylder meget. Og i de samtaler er tal helt centrale.

Derfor er der "ingen vej uden om at forsøge at tillægge sig nogle sunde talvaner", som Anders Blok formulerer det.

"Det er det sprog, som bliver talt, og det kan ikke rigtig være anderledes i denne her situation. Som borgere er det næsten vores pligt at forholde os til de ting, som kommer fra de officielle myndigheder," siger han.

Den gode nyhed er i den sammenhæng, at danskerne under corona-krisen i høj grad lader til at søge troværdige kilder.

Anders Blok fremhæver blandt andet en ny undersøgelse, som ifølge Politiken viser, at de traditionelle medier klart er danskernes vigtigste kilde til coronainformation.

"Meget tyder på, at nu, hvor det er alvor, så søger folk troværdige kilder. Jeg tror, at de fleste borgere grundlæggende godt ved, hvilke tommelfingerregler man skal bruge, hvis man skal finde troværdig information," siger han.

Fem tommelfingerregler
Men uanset hvor den gennemsnitlige medie-forbruger henter sin information, er det næppe alle, som kritisk kan analysere en logaritmisk skala over dødsfald i en række lande med forskellige befolkningstal.

Det anerkender Anders Blok, som derfor har opstillet fem konkrete tommelfingerregler (se dem i overskrifter under dokumentation), som skal klæde borgerne på til at fordøje talstrømmene.

Tommelfingerreglerne handler grundlæggende om, at den talknusende dansker skal spørge sig selv, hvem der er afsender, hvad tallene siger noget om, og hvordan de er produceret.

Det er eksempelvis vigtigt at forstå forskellen på noget, som er observeret og talt op – og på fremskrivninger, modeller og simulationer.

De sidstnævnte er hyppige gæster i coronadebatterne, men er baseret på antagelser og er per definition usikre.

Det er ifølge Anders Blok også relevant at forholde sig kritisk til de mange gennemsnitstal, der florerer.

Tag for eksempel Financial Times-journalisten John Burn-Murdochs daglige overblik over udviklingen i de forskellige landes dødstal, som er blevet et Twitter-tilløbsstykke under krisen.

Grafen kan umiddelbart læses som et nervepirrende dødskapløb imellem forskellige lande.

Den afslører da muligvis også, at nogle lande tackler virussen bedre end andre. Men der er også væsentlige ting, som den ikke siger noget om.

"Et gennemsnit antager en fordeling, som kan være jævn (normalfordeling) eller skæv. Det sidste er ofte tilfældet i forhold til corona, da vi eksempelvis ved, at ældre er meget mere udsatte end andre. Derfor er det hele tiden vigtigt at forholde sig til de skævheder, der ligger nede under tallene."

"Det er det eksempelvis, når vi ser på dødelighedstal fra Italien, som uhyggelige. Der skal vi bare vide, at de også har noget at gøre med, at Italien har en befolkning med mange ældre," siger Anders Blok og tilføjer:

"De her eksperttal er svære at omgås, fordi vi som almindelige borgere som udgangspunkt ikke kender de antagelser og viden, der ligger bag dem. Tal er i sig selv dårlige til at pege på den kontekst, de er produceret i. De kan bogstavelig talt hurtigt blive taget ud af kontekst".

Ét dansk nøgletal
Selv med Anders Bloks tommelfingerregler på rygraden behøver borgerne dog ikke at grave sig dybt ned i alle former for coronatal.

Det mener afdelingslæge ved Aarhus Universitetshospital, ph.d. Christian Wejse, og overlæge ved Syddansk Universitetshospital Ulrik Gerdes.

Fra deres lægefaglige stol har opgørelser over antallet af smittede i Danmark eksempelvis ikke den store interesse.

"Det siger ikke det store. Det kommer til at stige, fordi vi nu tester flere og bredere. Tallet siger kun noget om teststrategi og kapacitet. Men det giver intet indtryk af, hvor epidemien er henne," siger Christian Wejse, som også er lektor og forsker ved Aarhus Universitet.

Han mener heller ikke, at antallet af samlede indlæggelser er specielt interessant – så længe vi er så langt fra kapaciteten, som vi er lige nu.  

Han holder i stedet særligt øje med antallet af indlæggelser på intensiv – herunder primært antallet af patienter i respirator. Det er det, som med Christian Wejses ord "knivskarpt illustrerer, hvor epidemien er henne".

"Der er ikke så mange måder at modulere det på," siger han og tilføjer, at sundhedssystemet med coronapatienter dog går hurtigere til respirator end normalt.

Ulrik Gerdes, der på Twitter selv laver et dagligt overblik over den regionale udvikling i Danmark, beskriver det således:

"Antallet af indlæggelser, særligt på intensivafdelinger, er de tal, som hele den danske strategi forsøger at holde nede. Det er de vigtige tal at holde øje med. Vi skal grundlæggende undgå, at indlæggelserne overstiger vores kapacitet."

"De mennesker, som er indlagt på sygehusene, er toppen af isbjerget. Men det giver et meget godt indtryk af, hvor stort isbjerget er."

De omtalte danske nøgletal opdateres løbende hos Sundhedsstyrelsen

Svært at sammenligne internationalt
Hverken coronavirussen eller taljunglen omkring den er noget dansk fænomen.

Over hele verden sidder brugere og kigger på store, globale overblik som det, John Hopkins University i Maryland, USA, har samlet i et interaktivt dashboard.

Her tælles antal smittede, døde og raskmeldte tælles løbende op – og kan ses på landeniveau i et let afkodeligt system. Det leder så til den næste store taludfordring.

For de tal, som Ulrik Gerdes og Christian Wejse hæfter sig ved i en dansk kontekst, giver ikke mening at sammenligne med andre landes.

Der er således helt forskellige kriterier for, hvornår en patient i Kina, USA eller Danmark skal indlægges på intensiv. Det samme gælder for respiratorer – hvis ellers de enkelte lande overhovedet har nogen.

"Antallet af indlagte er normalvis meget svært tilgængelige data at få adgang til. Indlagte i respiratorer kan man heller ikke bruge til det store, da flere lande kun har to respiratorer stående til en hel befolkning," siger Christian Wejse.

Og selv de helt kolde dødstal skal man ikke nødvendigvis hænge sig for meget i.

"Man kan ikke rigtig bruge sammenligning af dødstal til noget. Det er kun toppen af toppen af isbjerget, og der er meget, meget skæve aldersfordelinger i de forskellige lande," siger Ulrik Gerdes.

Christian Wejse tilføjer, at der med dødstallene også kan ske en over- og underregistrering.

Der kan eksempelvis være patienter, som er ved at dø af noget andet, som så får en positiv coronatest.

Den får ingen betydning, men patienten ender alligevel i statistikken over coronadødsfald.

Dokumentation

Anders Bloks fem tommelfingerregler:

1. Spørg dig selv: Hvem er afsenderen?

"Man må simpelthen forsøge at skelne mellem mere eller mindre troværdige afsendere. Hold øje med myndighederne og deres eksperter. Det må være den primære tommelfingerregel."

2. Hvad siger tallene egentlig noget om? Og hvad gør de ikke?

"Det bedste eksempel på, hvorfor det er vigtigt, er historien om WHO's dødelighedsberegning. Her lød det for nogle uger siden, at coronavirussen kunne have en dødelighed omkring 3,4 procent. Det blev viderebragt mange steder, før fagfolk hurtigt fik forklaret os, at tallet handlede om alle de bekræftede smittetilfælde – men ikke tager forbehold for det store mørketal."

3. Hvilket slags tal er der tale om?

"Det vigtige er lige nu at se på, om det er tal på noget, som er observeret og talt op, eller er om det er fremskrivninger, modeller, scenarier og simulationer."

4. Hvad betyder det, når noget er et gennemsnit?

"Mange af de tal, vi møder i disse uger, er gennemsnit. Der vil det ofte være relevant at spørge sig selv: Hvad er den underliggende fordeling? Et gennemsnit antager en fordeling, som kan være jævn (normalfordeling) eller skæv. Det sidste er ofte tilfældet i forhold til corona, da vi eksempelvis ved, at ældre er meget mere udsatte end andre."

5. Fokuser ikke nødvendigvis på selve tallet.

"Nogle gange skal man hellere fokusere på proportionerne i tallet. Man er nødt til at sætte dem i kontekst. Ellers er det svært at vide, hvad der er stort eller småt. Lige nu er proportionerne rigtig vigtige. Man kan stille spørgsmålene: Hvor slem er corona i forhold til andre sygdomme, epedimier, pandemier og andre udfordringer? Hvor drastisk sker udviklingen?"


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00