27. april 2020 kl. 03.45

Dyre vacciner og penge til ballet: Derfor blev statens vaccinefabrik solgt

BAGGRUND: I lyset af coronakrisen er diskussionen om salget af Statens Serum Instituts vaccineproduktion blusset op igen. Kigger man tilbage før salget, var fabrikken både udskældt og underskudsgivende i årevis, før regeringen i 2016 besluttede at sælge den.

Chris Lehmann

Redaktør

Salget af Statens Serum Instituts vaccinefabrik i 2016 er blevet kritiseret både af politikere, Rigsrevisionen og i medierne, og sagen er igen blevet en politisk kampplads i lyset af coronakrisen.

I tirsdagens spørgetime med statsministeren bad Pernille Skipper (EL) Mette Frederiksen garantere, at man fremover vil beskytte det, der kaldes kritisk infrastruktur, bedre.

“Vi står med et tydeligt behov for vacciner og et tydeligt behov for en produktion på fællesskabets hænder. Der er behov for, at regeringen siger, at salget af statens vaccineproduktion var en fejl,” sagde Pernille Skipper.

“Jeg har tiltro til, at samarbejdet med erhvervslivet og private virksomheder virker. Staten skal ikke have fabrikker, der laver visirer. Men situationen nu har rykket på, hvad der er kritisk infrastruktur. Jeg er klar til at lovgive bedre om det og vil gerne sikre det klogere og bedre i Danmark,” sagde Mette Frederiksen som svar.

Også SF's Pia Olsen Dyhr genoplivede debatten om den nu privatiserede vaccinefabrik på Amager:

"Det var en klar fejl at sælge statens vaccineproduktion. Det kan ingen være i tvivl om længere. Så lad os hurtigst muligt få vaccineproduktion tilbage på danske hænder," skrev SF's formand, Pia Olsen Dyhr, på Twitter tirsdag.

Men selvom salgsprocessen har fået kritik, var beslutningen om at sælge ikke nødvendigvis en fejl. Statslig vaccineproduktion i Danmark har nemlig været en varm politisk kartoffel i årtier.

Blandt andet har vaccineproduktionen været kritiseret for at være et problematisk og alt for dyrt monopol. Det siger den daværende administrerende direktør for Statens Serum Institut, Nils Strandberg Pedersen, til Altinget.

"Det var en helt uholdbar situation. Og så besluttede man at sætte vaccineproduktionen til salg," siger han.

Ballet-ambitioner udhulede økonomien
Kimen til den dårlige økonomi blev sået i efteråret 2011.

Folketingets partier besluttede i forbindelse med finansloven at sænke priserne på Seruminstituttets produkter til børnevaccinationsprogrammet.

Politikerne konstaterede, at de danske priser var højere end dem, den svenske regering betalte for tilsvarende vacciner. Derfor vedtog Folketinget en prisreduktion, så Seruminstituttets priser kom på niveau med de svenske. Besparelsen blev tilført Det Kongelige Teater til stor begejstring for daværende kulturminister Uffe Elbæk:

"Vi signalerer tydeligt den tillid, vi har til, at Det Kongelige Teaters ledelse vil sørge for, at teatret også i fremtiden leverer scenekunst af høj kvalitet og med en stor variation," sagde han dengang til Børsen.

Men aftalen gjorde det endnu sværere for Statens Serum Institut at få økonomien omkring vaccineproduktion til at hænge sammen. Det endte i sidste ende med at være afgørende i forbindelse med frasalget af produktionen:

"Vi gjorde opmærksom på, at det ville betyde, at man solgte vacciner med et tab. Og et par år senere gjorde vi opmærksom på, at det var en helt uholdbar situation. Og så besluttede man at sætte vaccineproduktionen til salg," siger Nils Strandberg Pedersen til Altinget.

"Vi var låst fast"
Forskellen mellem Danmark og Sverige på det her tidspunkt er, at svenskerne købte børnevacciner på det globale marked, mens den danske stat producerede sin egen.

Samtidig var SSI også bundet af aftaler om, at visse komponenter i børnevaccinen, som blev købt af medicinalindustrien, kun måtte anvendes i Danmark. Det betød, at SSI ikke kunne skrue op for produktionen af børnevaccinerne med henblik på eksport.

Den statslige vaccineproduktion var således dømt til at tabe penge, uden mulighed for at øge indtjeningen per vaccine.

"Vi var låst fast i et scenarie, hvor vores vacciner var noget dyrere, end Sverige kunne købe dem på verdensmarkedet. Det er dyrt at have forsyningssikkerheden, og det er et politisk valg. Og her valgte man at sige, at det ønskede man ikke," siger Nils Strandberg Pedersen i dag til Altinget.

Økonomien gjorde ondt i årevis
I årene før, finanslovsaftalen i 2011 tvang SSI til at skrue priserne ned, var der også diskussioner om den statslige vaccineproducents rolle som monopol på et lille marked – og de høje priser, det førte med sig.

Tilbage i nullerne var der pres på, for at Statens Serum Institut skulle opgive sit monopol på vacciner og blodprodukter. Dengang foreslog Nils Strandberg Pedersen at privatisere eksempelvis vaccineproduktionen eller andre dele af selskabet.

"Jeg mener, vores chancer for at blive en succes er større i privat regi end i offentligt regi. For man er ikke i stand til at håndtere – og det skal man heller ikke være – produktionsvirksomhed i staten," sagde han for eksempel 21. september 2000 i Dagens Medicin.

Omkring år 2010 er der igen kritik af Statens Serum Institut – denne gang for at have en dobbeltrolle som den rådgivende myndighed for vacciner i Danmark, samtidig med at Institutet tjente penge på netop vacciner:

"Statens Serum Institut rådgiver danskerne om vacciner, men sælger samtidig vacciner for en milliard kroner årligt. Det er en problematisk dobbeltrolle, mener kritikere. Seruminstituttets særlige struktur resulterer desuden i skyhøje vaccinepriser i Danmark," står der på forsiden af Informations weekendudgave fra 2. januar 2010.

"Det er nemlig produktion af egne vacciner og videresalg af udenlandske vacciner, der udgør to tredjedele af omsætningen på Seruminstituttet. I 2008 drejede det sig om 938 millioner kroner – altså næsten en milliard kroner," står der videre.

Med de mange års kritik og dårlig økonomi var vejen banet for, at det endelige salg blev gennemført i 2016, og fabrikken blev overdraget til AJ Vaccines i begyndelsen af 2017. Virksomhedens bagland betalte 15 millioner kroner for den.

Politik har aldrig været vigtigere