Der skal gå 20 år mellem åben uenighed

Han blev reelt overrasket.

Da statsrevisorernes formand Peder Larsen 17. juni måtte konstatere, at man ikke kunne nå til indbyrdes enighed om Rigsrevisionens kritik af Sundhedsministeriet, var der tale om den første offentlige uenighed mellem statsrevisorerne i 17 år. Og konsensus er selve fundamentet for statsrevisorerne som institution, understreger Peder Larsen.

Han har været formand for statsrevisorerne i næsten 11 år, og i al den tid er det altid lykkedes at få enderne til at nå sammen. I sig selv lidt af en bedrift, for selvom Statsrevisoratet i princippet er upolitisk, er statsrevisorerne politisk udpegede. Selv er Peder Larsen udpeget af SF, mens de andre statsrevisorer kommer fra S, R, V, K og DF.

Pælesidning
"Derfor kan man også opleve situationer, hvor det i udgangspunktet står 3-3 mellem statsrevisorerne. Det oplevede vi et par gange i sommeren 2008. Men her endte vi alligevel med at nå til enighed," fortæller Peder Larsen og fortsætter:

Vi nu er tilbage på sporet. Sommerens kontrovers var et engangstilfælde på grund af helt ekstraordinære omstændigheder, der ikke havde så meget med statsrevisorerne at gøre.

Peder Larsen
Formand for statsrevisorerne

"I sådanne situationer kan det være nødvendigt at bruge en politisk version af pælesidning, hvor man bliver ved med at diskutere, indtil der er en, der er villig til kompromis. Her kan det nogle gange fremme forhandlingsviljen, hvis der er statsrevisorer, der har andre aftaler senere på dagen."

Men 17. juni - hvor statsrevisorerne skulle tage stilling til Rigsrevisionens klare kritik af Sundhedsministeriets overbetaling af privathospitalerne, dengang Lars Løkke Rasmussen (V) var sundhedsminister - kunne enderne ikke nå sammen.

Ømtåleligt
"Jeg var selvfølgelig godt klar over, at det var særlig følsomt, fordi Rigsrevisionens kritik berørte den mand, der nu var blevet statsminister. I politisk sammenhæng er det jo endnu værre, hvis det er en statsminister, der har været rodet ind i noget, der ikke er for kønt. Men den slags skal vi ikke tage stilling til som statsrevisorer. Vi skal ikke gøre forskel på Per og Poul."

"Jeg var ikke i sekund et tvivl om, at sagen ville blive en sejtrækker, men jeg havde ikke forestillet mig, at vi ikke kunne nå til enighed. Som mødeleder måtte jeg imidlertid konstatere, at der ikke var nogen åbninger for et kompromis," siger Peder Larsen.

Sindene i kog
Uenigheden mellem regeringspartiernes statsrevisorer Svend Erik Hovmand (V) og Helge Adam Møller (K) på den ene side og Peder Larsen (SF), Manu Sareen (R) og Mogens Lykketoft (S) på den anden kom uden filter frem i offentligheden. 

"Til sidst måtte jeg anbefale folk at stoppe diskussionen og holde ferie, for jeg kunne klart fornemme, at sindene var i kog."

En ret enestående situation - og netop enestående skal den være, hvis statsrevisorerne skal kunne fungere, understreger Peder Larsen:

"Vi tåler ikke ret meget af den slags. Der skal i hvert fald gerne være 20 år imellem den slags episoder."

Generel tillid til Rigsrevisionen
Der var nu to ting, der var afgørende, hvis statsrevisorerne skulle tilbage på sporet, konkluderede Peder Larsen:

"Dels skulle alle arbejde for at vende tilbage til konsensus blandt statsrevisorerne. Og dels måtte regeringen udtrykke generel tillid til Rigsrevisionen. Begge dele blev opnået," siger Peder Larsen, der henholder sig til, at Lars Løkke Rasmussen i et (ret upåagtet) svar til den radikale Bente Dahl erklærer, at han generelt har tillid til Rigsrevisionen. 

Kvoten opbrugt
Onsdag var der så en anden politisk sprængfarlig sag på dagsordenen: Nemlig Rigsrevisionens rapport om politireformen, en sag der kunne være potentielt farlig for økonomiminister Lene Espersen (K), der siden tiden som justitsminister er avanceret til vicestatsminister og konservativ leder.

Endnu et internt opgør her kunne helt underminere statsrevisionen som institution, og det var efter alt at dømme medvirkende til, at Socialdemokraternes Mogens Lykketoft i modsætning til partifællen Morten Bødskov holdte igen med kritik af Justitsministeriet. Her har hensynet til Statsrevisoratet som institution tydeligvis vejet tungest, og for statsrevisorernes formand er den genfundne konsensus det vigtigste:

"Jeg mener, at vi nu er tilbage på sporet. Sommerens kontrovers var et engangstilfælde på grund af helt ekstraordinære omstændigheder, der ikke havde så meget med statsrevisorerne at gøre," siger Peder Larsen.