Han var hjernen bag et nybrud inden for politiske meningsmålinger. Nu peger han på to særlige udfordringer

Da Altinget fanger tidligere valgforsker Søren Risbjerg Thomsen over telefonen, frygter han et kort øjeblik, at det er en af hans gæster, der ringer for at melde afbud.

Han har nemlig inviteret familie og venner til fødselsdagsfest i anledning af sin 80 års fødselsdag. 

Han er professor emeritus på Aarhus Universitet og forskeren bag det unikke og anerkendte snit af målinger kaldet Risbjerg-snittet, der samler de forskellige politiske meningsmålinger i ét samlet, vægtet gennemsnit.

I dag nyder han livet som pensionist, og valgforsker Kasper Møller Hansen på Københavns Universitet har arvet hans regnemodeller. 

"Det er sjovt at tænke tilbage på. Jeg var bare en nørd, der sad foran min computer, men lige pludselig havde jeg lavet noget, der havde en bred interesse," siger han.

Politiske iagttagere har det med at bruge målingerne som en slags facitliste. Nogle gange for meget efter min mening

Søren Risbjerg
Professor emeritus og tidligere valgforsker

Snittet stod sin test

Det særlige ved Risbjerg-snittet – som det stadig hedder, selvom ophavsmanden er gået på pension – er, at det ikke bare er én isoleret meningsmåling. 

Konkret fungerer det sådan, at hver måneds meningsmålinger fra en række institutter, herunder Epinion, Gallup og Voxmeter, samles sammen for så at lave ét unikt, kvalitetsvejet gennemsnit. Det betyder, at meningsmålingerne med den højeste kvalitet også vægtes tungere i det samlede snit.

Søren Risbjerg Thomsen har ikke opfundet de politiske meningsmålinger, som vi kender dem i dag. Dem var der såmænd rigeligt af i slutningen af 1990'erne, fortæller han. 

Men der var ifølge ham to væsentlige problemer med dem.

For det første var resultaterne meget svingende fra måling til måling. For det andet lå de enkelte institutters resultater ofte langt fra hinanden.

Derfor besluttede Søren Risbjerg Thomsen sig for at finde en metode, der kunne ramme mere præcist. Men det viste sig at være mere konfliktfyldt end som så.

"Det var et farligt felt at bevæge sig ind i. De institutter, som jeg vurderede til en lavere kvalitet, blev selvfølgelig meget utilfredse," fortæller han.

"De mente, at det var de andre målinger, der var noget galt med. Deres målinger var gode nok."

Det var først, da Risbjerg-snittet stod sin test op til valget i 1990, hvor valgresultatet kunne sammenlignes med målingerne, at der ikke længere var meget at rafle om.

"Mit snit viste sig at være bedre end selv de bedste målinger," fortæller Søren Risbjerg Thomsen stolt.

To steder bruges målinger for meget

I dag fungerer det stadig sådan, at de fleste landsdækkende medier har en fast leverance af politiske meningsmålinger fra et analyseinstitut. Og det er stadig dem, der hver måned bruges til at udregne Risbjerg-snittet.

Meningsmålinger, som nogle steder laves hver eneste uge, bruges af politiske iagttagere til at analysere det politiske landskab, af partierne til at se, hvor de står hos vælgerne, og af medierne til at lave overskrifter om alt fra Venstres "historiske vælgerkrise" til Liberal Alliances stjernestund og Mette Frederiksens dalende popularitet. 

Det har flere gange affødt diskussioner om, hvorvidt meningsmålinger beskriver virkeligheden, eller om de også er med til at påvirke den. Kan en dårlig meningsmåling for eksempel give så dårlig omtale, at et parti bliver straffet – måske endda hårdere – i den næste meningsmåling? 

Søren Risbjerg Thomsen kan godt forstå debatten og de bekymringer, der bliver rejst.

"At stemme på et parti, der går tilbage, er det samme som at stemme på en taber. Det har de færreste lyst til," siger han.

Ifølge ham er der særligt to udfordringer med den måde, meningsmålingerne bliver brugt i dag. 

Den første udfordring findes i den måde de politiske partier bruger målingerne.

"De følger meget ivrigt med for at se, om de er populære. Det er vigtigt for dem, for de vil gerne vide, hvor de står i forhold til et valg," siger Søren Risbjerg Thomsen.

"Men partierne er måske også lidt for tilbøjelige til at frafalde deres politik, hvis de kan se, at vælgerne reagerer negativt i målingerne. Så er det jo fristende at finde på noget, der er mere populært."