Holstein: Skilsmissen mellem S og R er politisk logik

OPBRUD: Mette Frederiksens melding om at gå efter en ren S-regering gør det sværere for Løkke at bruge udlændingekortet. Men det gør spillet efter valget meget tricky, vurderer Altingets politiske kommentator. 

Det er en helt logisk udvikling, at S-formand Mette Frederiksen mandag aften meldte ud til Jyllands-Posten, at hun går efter en ren S-regering efter næste valg.

Det siger Altingets kommentator, Erik Holstein. Han vurderer, at det nye opbrud i dansk politik giver både fordele og ulemper for Frederiksens traditionelle støttepartier med Morten Østergaard (R) og Pia Olsen Dyhr (SF) i spidsen. Også Lars Løkke (V) og Mette Frederiksen selv får både nye muligheder og nye udfordringer at slås med.

Få Holsteins udlægning her.

S og R har været i regering sammen mange gange gennem de sidste 100 år. Så hvorfor udelukker Mette Frederiksen at gå i regering med Radikale næste gang?

"Bruddet har været på vej længe. Det er rigtigt, at de to partier er gamle partnere, men siden socialdemokraternes katastrofale valgnederlag i 2001 og 2005 har stærke kræfter med Henrik Sass Larsen i spidsen arbejdet på at frigøre sig fra Radikale. Der er både politiske og valgtaktiske grunde til, at skilsmissen kommer nu."

Hvad er de vigtigste politiske grunde til bruddet?

"Udlændingepolitikken er den altoverskyggende uenighed. Socialdemokraterne anser den radikale udlændingepolitik for at være naiv og virkelighedsfjern, mens R omvendt mener, at S er blevet kynisk og lader sig trække rundt af DF.

Der er også kommet modsætninger i dele af den økonomiske politik, især i reformpolitikken. Man så det i debatten om pensionsreformen, hvor Radikale ville gå endnu længere end Venstre, og S har ikke glemt Vestagers (R) modvilje mod at ændre i dagpengereformen. Så the bottom line er, at der ikke længere er særlig mange politiske fællesnævnere mellem S og R. På den måde er den officielle skilsmisse politisk logik."

Hvad er forklaringen på, at bruddet kommer netop nu?

"Den socialdemokratiske analyse er, at den største trussel mod en valgsejr er frygten for, at Radikale får held til at ændre på den stramme udlændingepolitik. Og i det hele taget viser meningsmålingerne, at der ikke er ret mange vælgere, der ønsker en ny SR-regering. Nu har S i god tid inden valget markeret, at der er snævre grænser for den indflydelse, Radikale vil få. Men det har været en svær beslutning, og Mette Frederiksens udmelding har både fordele og indlysende ulemper."

Hvordan kan Radikale svare igen?

"Det bliver super interessant at se. I første omgang kan det her blive en fordel for Morten Østergaard, fordi nu kommer hans parti til stå i frontlinjen mod samarbejdet mellem S og DF. Det giver en meget klar profil, så i de næste meningsmålinger vil Radikale sikkert gå frem. Morten Østergaard har sagt, at S ikke kan regne med de radikale mandater, hvis socialdemokraterne fortsætter samme udlændingepolitik. Men det betyder foreløbig kun, at Radikale ikke vil være sikkerhedsnet under en S-regering."

Bliver det ikke noget rod efter valget, hvis socialdemokraterne mangler de radikales stemmer for at danne regering?

"Det kan blive rigtig tricky – og føre til langstrakte regeringsforhandlinger. Radikale kan ikke holde til at pege på Løkke, men hvis Radikale spiller hardball, kan de lade være med at pege på nogen af de to statsministerkandidater. Det vil være risikabelt, men det er en reel mulighed."

"Hvis Radikale rent faktisk melder pas, bliver det afgørende, hvordan Thulesen reagerer. Hvis han også kommer med en pasmelding, kan DF neutralisere de radikales pres. Men nu er vi et stykke ude i fremtiden."

Gentager S ikke samme fejl som valget i 2011, hvor de også forsøgte at holde Radikale uden for indflydelse?

"Det giver ikke nogen mening at sammenligne de situationer. Dengang havde S ikke noget alternativ til samarbejdet med Radikale, det var derfor, Vestager kunne trumfe sig igennem i det sorte tårn. Det er helt anderledes i dag, hvor blokkene er i opbrud, og hvor DF og S har etableret et godt forhold. Radikale står slet ikke med samme kort på hånden, som de gjorde i 2011."

Er det en fordel for Løkke, at S og R nu står så skarpt over for hinanden?

"Både og. Det giver nogle taktiske muligheder for Venstre, at splittelsen mellem S og R bliver eksponeret så skarpt. Men strategisk kan det her give Løkke problemer: Med de klare meldinger fra Mette Frederiksen, bliver det svært for regeringen at skabe tvivl om udlændingepolitikken i tilfælde af en sejr til S. Dermed ryger en af regeringens vigtigste trumfer."

SF var det tredje parti, da S dannede regering sidst. Hvilken betydning får den nye udvikling for SF?

"På negativsiden betyder det her, at SF endegyldigt må indse, at de heller ikke kommer i regering efter næste valg. Men det har der nu aldrig været nogen realistisk chance for. Desuden kan SF blive presset af Radikale, der kan profilere sig helt uden hensyn til S.

Der er også positive aspekter for SF. Pia Olsen Dyhr er bestemt ikke fan af Radikale, og hun græder tørre tårer over, at Østergaard ikke kommer i regering. Det samme gør Pernille Skipper (EL) og Uffe Elbæk (ALT).

Hvis stemmerne falder rigtigt ud for SF, kan der efter valget komme et socialpolitisk flertal mellem S, DF og SF. Det vil give nogle interessante muligheder for SF, men det kræver lidt bedre meningsmålinger end i dag."

Alt i alt: Har Mette Frederiksen bedre eller dårligere chance for at vinde valget nu?

"Det her kan give større chance for, at oppositionen får flertal ved valget, for Radikale var et bekvemt skræmmebillede for blå blok. Til gengæld bliver spillet efter valget endnu mere kompliceret."

Forrige artikel Snit af målinger: Alternativets vælgerkrise har aldrig været dybere Snit af målinger: Alternativets vælgerkrise har aldrig været dybere Næste artikel Ugens målinger: Regeringens grønne planer er for uambitiøse, og Alternativet er i frit fald Ugens målinger: Regeringens grønne planer er for uambitiøse, og Alternativet er i frit fald
En dag i Løkkeland:

En dag i Løkkeland: "Det kan jo være, det er sidste gang, man er her..."

INTERVIEW: Venstre har erstattet Socialdemokratiet som velfærdsstatens store arkitekt. Det er den røde tråd gennem 20 år med borgerlig dominans, fortæller statsminister Lars Løkke Rasmussen. Altinget har fulgt ham fra tidlig morgenløbetur til et sent stop på en midtfynsk tankstation, mens han prøver at nå det hele. En dag, hvor tidsplanen skrider, og udlændingepolitikken er fraværende.