LA-kandidat: Selvfølgelig grupperer vi os med centrum-højre fremfor de åndløse woke-liberalister i EU

Men selv hvis vi ser bort fra det hykleriske i, at Venstre beskylder andre for ikke at være liberale, har kritikken fra hverken Venstre eller Ammitzbøll-Bille noget på sig.

For selvfølgelig skal Liberal Alliance som et borgerligt centrum-højre parti søge mod Europa-Parlamentets borgerlige centrum-højre gruppe. 

Det vigtige er nemlig ikke, hvad grupperne tilfældigvis kalder sig selv af eksempelvis historiske årsager. Det vigtige er, hvilken politik man fører.

Og hvis man forholder sig til de substantielle politiske forskelle mellem Renew og EPP, er det meget svært at retfærdiggøre, at man som borgerlig skulle søge optagelse i Renew-gruppe, der i øvrigt også huser partier som Moderaterne og De Radikale.

EU skal kun håndtere store udfordringer

Renew er nemlig domineret af partier, der gerne vil udvide EU's budget, underminere nærhedsprincippet samt regulere forhold, som de enkelte medlemslande godt selv kan varetage.

I Liberal Alliance ønsker vi os et EU, der tager hånd om de store problemer – eksempelvis klima, forsvar og frihandel – som vi ikke har muligheden for at løse uden internationalt samarbejde.

Mens Liberal Alliance har holdt fast i den klassiske liberalisme, har Venstre adopteret den mere venstreorienterede og woke-"liberalisme".

Mads Strange (LA)
Kandidat til Europa-Parlamentet

Men vi drømmer ikke om et EU, hvor udenlandske politikere trækker love om barselspolitik, kønskvoter eller tvungen tidsregistrering ned over hovedet på danskerne.

Derfor giver det god mening, at Liberal Alliance søger mod EPP snarere end den føderalistiske Renew-gruppe, hvor man gerne vil give EU mere magt.

Men alligevel vil jeg nu gerne give Ammitzbøll-Bille ret et stykke hen ad vejen i hans analyse af, at Liberal Alliance har undergået et kursskifte.

For der ér ganske vist forskel på Liberal Alliance anno 2024 og det parti, som den tidligere LA-næstkommandant selv efterlod i kølvandet på Folketingsvalget i 2019. 

Alex Vanopslaghs Liberal Alliance dyrker nemlig ikke den hyper-individualistiske liberalisme, hvor omdrejningspunktet er det enkelte individs frigørelse fra alle dets sociale, kulturelle og historiske bånd.

Vi snakker mere om værdier og menneskesyn end om arbejdsudbud og marginalbeskatning. Vi går mere op i tillid, kultur, sammenhængskraft og forpligtende fællesskaber end i skattelettelser på lystbåde og privatfly.

Ikke fordi at arbejdsudbud, skattetryk og afgiftslettelser ikke er vigtigt. For det ér det bestemt. Men fordi det ikke er tilstrækkeligt. Betyder det, at vores liberale alliance også har fået nogle elementer af konservatisme over sig? Måske.

Liberalismen er splittet

Men uanset hvad man måtte kalde det, udgør dette kursskifte for mig at se kimen til Liberal Alliances nuværende medvind.

I hele den vestlige verden er liberalismen nemlig netop nu splittet af en skillelinje mellem den åndløse frigørelses-liberalisme og den klassiske liberalisme.

I en dansk kontekst står Venstre og Liberal Alliance som to gode eksempler på denne tendens.

For mens Liberal Alliance har holdt fast i den klassiske liberalisme, har Venstre nemlig adopteret den mere venstreorienterede og woke-"liberalisme", som vi også kender den fra USA.

Det er derfor, Venstre går ind for øremærket barsel i stedet for at respektere familiernes ret til selv at fordele den.

Det er derfor, at Venstre i EU hellere vil samarbejde med venstreorienterede partier som Radikale og Moderaternes Stine Bosse end med for eksempel Liberal Alliance og Konservative.

Og mon ikke det også er derfor, at de færreste borgerlige vælgere i dag kan kende forskel på Venstre og Socialdemokratiet?

Det må Venstre selvfølgelig selv om.

Men jeg tror, mange borgerlige vælgere foretrækker den klassiske variant af liberalismen fremfor den udvandede, venstreorienterede strømning, som desværre er ved at sætte sit præg på flere partier, der tidligere var rigtigt liberale.